{"id":108,"date":"2022-01-13T15:50:33","date_gmt":"2022-01-13T15:50:33","guid":{"rendered":"http:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=108"},"modified":"2022-03-18T07:33:24","modified_gmt":"2022-03-18T07:33:24","slug":"kontakt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/kontakt\/","title":{"rendered":"Skoleforhold"},"content":{"rendered":"\n

De f\u00f8rste skridt til almen skoleundervisning i Lendum<\/h2>\n\n\n\n
\n

Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den lutherske reformation af den danske kirke i 1536 har haft en afg\u00f8rende betydning for, at drenge og piger l\u00e6rte at l\u00e6se. For med reformationen blev der lagt v\u00e6gt p\u00e5, at det enkelte menneske selv skulle kunne tilegne sig kristendommen. Og for at det kunne ske, var det n\u00f8dvendigt b\u00e5de at Bibelen blev oversat til modersm\u00e5let og at danskerne blev undervist i l\u00e6sningens kunst. <\/strong><\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Derfor blev det degnens pligt i alle sognekirker at bruge en del af sin tjeneste med at l\u00e6re b\u00f8rn og unge at l\u00e6se og med at undervise i religion. Dermed opstod der degneskoler over hele landet. Denne sammenk\u00e6dning af undervisning og kristendom har haft en afg\u00f8rende betydning for undervisning og skolev\u00e6sen i Danmark, og det er s\u00e5ledes langt fra rigtigt, at skoleloven fra 1814 var den f\u00f8rste almindelige skolelov i Danmark. Den godt 200 \u00e5r gamle skolelov har s\u00e5ledes r\u00f8dder tilbage til tiden efter reformationen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Landsbyens drenge og piger skulle efter Reformationen l\u00e6re at l\u00e6se for at tilegne sig lutherske l\u00e6res\u00e6tninger. Grundlaget for indl\u00e6ring var blandt andet salmer. Foto: Poul Christoffersen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r degneskolen er opst\u00e5et i Lendum Sogn er uvist, men i 1553 n\u00e6vnes det i en indberetning, at degnen i Lendum var taget til Sejlstrup (1.). I 1626 havde en Christen Mortensen degneembedet i sognet, og han fik en grum sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n\n

Uddrag fra Vennebjerg Herreds Tingbog (2.) viser, at Christen Mortensen to gange blev overfaldet p\u00e5 sin f\u00e6rden i Lendum med efterf\u00f8lgende retssager til f\u00f8lge. F\u00f8rste gang f\u00f8rte Christen Mortensen sag mod Eskild Pedersen, der havde boet ved “Diget” i Lendum, men som var bortrejst inden sagen kom for Herredstinget. If\u00f8lge et vidneudsagn havde degnen den 20. marts 1626 m\u00f8dt Eskild Pedersen ved Stenheden, og Eskild spurgte da, om det var l\u00e6nge siden degnen havde skrevet til Restrup. Derefter s\u00e5 vidnet, at de to begyndte at sloges med k\u00e6ppe. Et slagsm\u00e5l, der f\u00f8rte til, at Christen Mortensen fik “b\u00f8llebank”. Vidnet fortalte at Christen Mortensen fik \u00e5bne s\u00e5r i hovedet, p\u00e5 n\u00e6sen samt en r\u00e6kke bl\u00e5 m\u00e6rker p\u00e5 venstre h\u00e5nd, venstre arm og p\u00e5 ryggen efter k\u00e6ppeslag. Eskild Pedersen blev kendt skyldig og ved en efterf\u00f8lgende Landstingsdom blev Eskild Pedersen d\u00f8mt til at lide efter loven.<\/p>\n\n\n\n

Men inden den overfaldssag blev afgjort m\u00f8dte Christen Mortensen en endnu farligere overfaldsmand Oluf Madsen fra Glimsholt. Degnen var den 28. september 1626 p\u00e5 vej hjem fra en bes\u00f8g i Viborg, hvor han havde k\u00f8bt nogle b\u00f8ger. P\u00e5 Lendum F\u00e6lled kom han g\u00e5ende p\u00e5 vej tilbage til sit hus, og her kom Oluf Madsen k\u00f8rende i modsat retning. Inden degnen opdagede hvem det var, stak Oluf Madsen til ham med sin fork og spiddede ham i brystet. Derefter tog han en \u00f8kse fra degnen samt en skuffe, der foruden de indk\u00f8bte b\u00f8ger indeholdt dokumenter og breve, herunder nogle breve, der skulle til godset Lengsholm. <\/p>\n\n\n\n

Mens den nye overfald blev behandlet p\u00e5 Herredstinget, s\u00e5 var Kejserkrigens tropper n\u00e5et til Vendsyssel, hvilket f\u00f8rte til et afbr\u00e6k for sagen i tingsretten. I retten havde Oluf Madsen n\u00e6gtet alt. Da sagen blev genoptaget blev Oluf Madsen af n\u00e6vningerne d\u00f8mt “stifred”, men Oluf Madsen fik i Landstinget den dom underkendt, fordi et vidne ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.<\/p>\n\n\n\n

Det ser ud til at Christen Mortensen d\u00f8de som f\u00f8lge af spidningen, for den 6. juli 1627 skrev Knud Rodsten fra Lengsholm, som lagde hus til sognedegnen, et s\u00e5kaldt oprejsningsbrev til Det Kgl. Kancelli for at forf\u00f8lge sagen om “drabet p\u00e5 hans sognedegn Christen Mortensen”. I september 1627 behandlede Vennebjerg Herredsting igen overfaldet, og her blev Oluf Madsen af n\u00e6vningerne p\u00e5ny id\u00f8mt stifred. <\/p>\n\n\n\n

Hvad dommen indeb\u00e6rer fremg\u00e5r ikke af referatet i tingbogen. En s\u00f8gning i andre kilder giver ikke nogen n\u00e6rmere svar. M\u00e5ske var der tale om en udvandet form for fredl\u00f8shed, som var en straf, der i middelalderen gjaldt for en r\u00e6kke grove forbrydelser, f.eks. drab (3). Den fredl\u00f8se mistede alle former for retlig beskyttelse og kunne i den tidlige skades og dr\u00e6bes straffrit af enhver. Efter reformationen indf\u00f8rtes d\u00f8dsstraf for en r\u00e6kke af de forbrydelser, der tidligere havde medf\u00f8rt fredl\u00f8shed, men begrebet fredl\u00f8shed blev stadig brugt i 1500- og 1600-tallet ved mindre forbrydelser. Den d\u00f8mte kune f. eks. f\u00e5 en frist til at forsvinde fra egnen.<\/p>\n\n\n\n

Selv om alle drenge og piger skulle l\u00e6re at l\u00e6se, s\u00e5 var undervisningen ofte i mange \u00e5r efter Reformationen af tvivlsom karakter. Der var for f\u00e5 degne, som egnede sig til at l\u00e6re b\u00f8rnene b\u00e5de at l\u00e6se, skrive og regne. Det var ganske vist gratis at l\u00e6re at l\u00e6se, men for\u00e6ldrene m\u00e5tte ofte modvilligt betale for at deres b\u00f8rn l\u00e6rte at skrive og regne. L\u00e6sebogsmaterialet var salmer, tekster fra Bibelen og de lutherske l\u00e6res\u00e6tninger i den lille og store katekismus. Nogle steder, is\u00e6r p\u00e5 landet, gik b\u00f8rn i skole et par \u00e5r i 6 og 7 \u00e5rs alderen og igen f\u00f8r konfirmationen. Det afg\u00f8rende var at b\u00f8rnene kunne tilstr\u00e6kkeligt til at slippe igennem konfirmationens \u00f8je. Nogle b\u00f8rn blev en snes \u00e5r gamle f\u00f8r det lykkedes p\u00e5 grund af for sporadisk skoleundervisning. <\/p>\n\n\n\n

Kong Chr. IV ville rette op p\u00e5 den manglende undervisning. Den 26. juni 1626 sendte han et brev (4) til de kirkelige myndigheder med en henstilling til, at provsterne skulle holde n\u00f8je \u00f8je med, hvorledes degnene r\u00f8gtede deres kald, fordi kongen havde erfaret “stor grovhed blandt landsbyernes ungdom udi deres saligheds b\u00f8rnel\u00e6rdom. Provsterne skulle ogs\u00e5 arbejde for oprettelse af en ordnet skolev\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Maleriet af Lendums f\u00f8rste skole t\u00e6t ved kirken er malet af g\u00e5rdmaler P. Pallesen og formentlig udf\u00f8rt omkring \u00e5r 1900, men skolebygningen ser \u00e6ldre ud end dette \u00e5rstal.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lendum Sogn har haft en skole fra omkring 1700 (5). I 1744 stod skolen vest for kirken med en lille have. Bygningen var p\u00e5 syv fag og af fyrret\u00f8mmer. De tre fag rummede skolen, tre andre var bolig for skoleholderen og det sidste fag indeholdt en muret skorsten og et rum til en ko. I 1814 kom en ny skolelov. Provst Deichmann sk\u00e6nkede samme \u00e5r B\u00e6khuset i Lendum by til l\u00e6reren, s\u00e5ledes at der blev mere plads til undervisning i skolehuset vest for kirken.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stokbro Skole – bygningen p\u00e5 venstre side af vejen – opstod i 1895. Luftfoto (1946) Sylvest Jensen; Det Kgl. Bibl. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I slutningen af 1800-tallet voksede antal af b\u00f8rn i Lendum Sogn meget, at sogner\u00e5det besluttede at oprette to andre skoler i sognet – Stokbro Skole i den \u00f8stlige del og Bredmose Skole i den vestlige del. Det skete i 1895 og 1898. Presset p\u00e5 at udvide Lendums gamle skole yderligere tog ogs\u00e5 af, da der opstod to friskoler i 1913 og 1914 – Skovsg\u00e5rd Friskole og Indre Missions Friskole i Missionshuset.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her l\u00e5 Bredmose skole, som blev opf\u00f8rt i 1898 og lukket i 1956. Luftfoto (1966) : Aalborg Luftfoto; Det Kgl. Bibl.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I forbindelse med indvielsen af Lendum Centralskole, hvor tre skoler blev lagt sammen til en, i 29. september 1956 blev der lavet et h\u00e6fte med flere detaljer om skoleforhold i sognet indtil 1956. Indholdet i h\u00e6ftet er gengivet i bogen om Lendum Sogn, som arkivet her udgav i 1990.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Skolen er opf\u00f8rt 1700. Foto: 1959 ved Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Noter<\/strong>. 1.) Skoler og degne i Vendsyssel indtil 1814 af P. M. R\u00f8rsig, side 248. 2.) Vennebjerg Herreds Tingbog 15. januar 1627 og 17. september 1627. 3.) Artikel om fredl\u00f8shed – Danmarkshistorien.dk udgivet af Aarhus Universitet. 4.) Skole og degne…af R\u00f8rsig, side 8. 5.) samme, side 250.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De f\u00f8rste skridt til almen skoleundervisning i Lendum Af Poul Christoffersen Den lutherske reformation af den danske kirke i 1536 har haft en afg\u00f8rende betydning for, at drenge og piger l\u00e6rte at l\u00e6se. For med reformationen blev der lagt v\u00e6gt p\u00e5, at det enkelte menneske selv skulle kunne tilegne sig…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-108","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/108","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=108"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/108\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":273,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/108\/revisions\/273"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=108"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}