{"id":274,"date":"2022-03-18T16:07:04","date_gmt":"2022-03-18T16:07:04","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=274"},"modified":"2022-03-19T16:21:49","modified_gmt":"2022-03-19T16:21:49","slug":"sognets-kendte","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/sognets-kendte\/","title":{"rendered":"Sognets kendte"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-x-large-font-size wp-block-paragraph\">Med r\u00f8dder til fortiden<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For enden af Gl. Enghavevej st\u00e5r Lars eller Thomas eller muligvis dem begge to og skuer ud over en gammel bygning, der engang var kilde til mange sogneb\u00f8rns f\u00f8rste l\u00e6rdom. Lendums f\u00f8rste skole. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lars og Thomas er\/var navnene p\u00e5 to gamle tr\u00e6er &#8211; en ask og en eg, som l\u00e6rer Niels Thomsen Bj\u00f8rnbak for knap 200 \u00e5r siden plantede i skolens have og opkaldte efter sine to s\u00f8nner. De to tr\u00e6er siges at v\u00e6re fredet (1).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-279\" width=\"840\" height=\"630\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-300x225.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-768x576.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-2048x1536.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-1130x848.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/LarsThomas-760x570.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 840px) 100vw, 840px\" \/><figcaption><em>For n\u00e6sten 200 \u00e5r siden plantede Niels Bj\u00f8rnbak en ask og en eg i haven ved Lendums gamle skole og opkaldte dem efter sine to s\u00f8nner Thomas og Lars.                                            Foto: Poul Christoffersen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Niels Bj\u00f8rnbak blev l\u00e6rer ved Lendum Skole i 1821 (2), og foruden at passe sit beskedent honorerede job med flid og dygtighed, s\u00e5 var den passionerede l\u00e6rer ogs\u00e5 en praktisk mand. Ja p\u00e5 et omr\u00e5de var Niels Bj\u00f8rnbak pioner &#8211; han var plantningsmand \u00e5rtier f\u00f8r den senere s\u00e5 ber\u00f8mte Enrico Mylius Dalgas blev kendt landet over. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Modsat ham brugte Niels Bj\u00f8rnbak sin pioner\u00e5nd i det helt n\u00e6re omr\u00e5de ved skolen, hvor der dengang l\u00e5 et stykke af byens f\u00e6llesjord i en s\u00f8lle forfatning med en hel urskov af ukrudt og masser af sten. Bym\u00e6ndene i Lendum gav Niels Bj\u00f8rnbak lov til at forvandle jordstykket til en have (3).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"768\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-1024x768.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-282\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-300x225.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-768x576.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-2048x1536.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-1130x848.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/kortskole-760x570.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption><em>Historisk matrikelkort med kirke, skole og embedsbolig. Niels Bj\u00f8rnbaks ber\u00f8mte have l\u00e5 syd for kirken. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bym\u00e6ndene gav vistnok udtryk for, at deres skolemester var blevet tosset, for hvis han havde lyst &#8211; s\u00e5 v\u00e6rsgo&#8217;. S\u00e5 det gjorde han. De mange sten blev f\u00f8rst sat som et dige til tre sider af den fremtidige have. Den fjerde l\u00e5 op til kirkediget. Og s\u00e5 plantede han og fik planterne til at gro s\u00e5 godt, at haven med tiden blev en sev\u00e6rdighed. Folk kom langtvejs fra og bes\u00f8gte haven, fik gode r\u00e5d og planter til dem, der fik lyst til at g\u00f8re ham beplantningskunsten efter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Niels Bj\u00f8rnbak var ikke uddannet l\u00e6rer. Seminarieuddannede l\u00e6rere var en absolut mangelvare ude i landssognene i tiden efter skolereformen i 1814, hvor der var syv \u00e5rs undervisningspligt for b\u00f8rn mellem syv og fjorten \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den selvl\u00e6rte l\u00e6rer var f\u00f8dt 1786 i Bindslev og som 26-\u00e5rige blev Niels Bj\u00f8rnbak avlskarl hos Provst Deichmann i Thorslev, som opdagede at avlskarlen var meget l\u00e6re- og l\u00e6selysten. Med provstens hj\u00e6lp og ved egen flid kom han s\u00e5 vidt, at en kundskabspr\u00f8ve blev best\u00e5et. I 1818 blev Niels Bj\u00f8rnbak l\u00e6rer i \u00d8rtoft, og tre \u00e5r efter flyttede han med konen Catrine Marie Larsdatter og s\u00f8nnen Thomas til Lendum for at blive l\u00e6rer og kirkesanger. Familien fik et nyt hjem i B\u00e6khuset, et hus som pr\u00e6sten i Lendum i 1814 havde sk\u00e6nket til en kommende l\u00e6rer.  Huset og dets jord l\u00e5 op mod skolens jord og passede godt til en sammenl\u00e6gning. Her blev den anden af de senere s\u00e5 kendte Bj\u00f8rnbak br\u00f8dre &#8211; Lars &#8211; f\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er indtil nu ikke fundet skoleindberetninger om Lendum Skoles virke i \u00e5rene 1820 til 1842, men Thomas Bj\u00f8rnbak (4) har om sine barndomserindringer skrevet om sin fader, at han blev anset for at v\u00e6re en dygtig l\u00e6rer og en fortrinlig kirkesanger, og han gennem sin flid og store sparsommelig erhvervede nogen formue efter datidens forhold at regne. Dertil n\u00f8d han en ikke ringe agtelse for sit retsind og fik forskellige tillidserhverv. Desuden var Niels Bj\u00f8rnbak i 1820&#8217;erne den eneste skrivekyndige i sognet, og Thomas s\u00e5 ofte om vinteren, at hans far arbejdede ved den nedsl\u00e5ede chatolpult med skriftligt arbejde for nogle af sommerens beboere. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Om sommeren n\u00f8d han arbejdet i haven og den mark, som h\u00f8rte til B\u00e6khuset.  <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1841 kommer lovene om sogneforstanderskaber, hvor udskrift af protokollen fra Thorslevs og Lendums Sogns forstanderskab i \u00e5rene 1842-47 er bevaret. I 1845 (5) ans\u00f8gte Niels Bj\u00f8rnbak om hj\u00e6lp til skoledriften. Der fik han et l\u00f8ntill\u00e6g p\u00e5 4 tdr. byg om \u00e5ret. Begrundelsen var et stigende antal b\u00f8rn til undervisning om vinteren, s\u00e5 han m\u00e5tte hyre en medhj\u00e6lper i den periode til at lede en undervisningen p\u00e5 en forsvarlig m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det fremg\u00e5r ikke, hvor mange b\u00f8rn, der blev undervist i Lendum Skole p\u00e5 det tidspunkt, men ved en inspektion foretaget af omr\u00e5dets provst blev der talt 70 b\u00f8rn i \u00e6ldste klasse og 56 i den yngste. Provsten klagede til forstanderskabet over uforsvarlig undervisningsforhold og foreslog, at der blev bygget en ny dobbeltskole eller i det mindste bygges et nyt klassev\u00e6relse og ans\u00e6ttes en hj\u00e6lpel\u00e6rer til at virke hele \u00e5ret. Hertil svarede forstanderskabet, at eneste forsvarlige var at tilbygge et nyt klassev\u00e6relse, men at l\u00e6rer Bj\u00f8rnbak selv m\u00e5tte l\u00f8nne sin medhj\u00e6lper af det l\u00f8ntill\u00e6g han allerede havde f\u00e5et l\u00f8ntill\u00e6g. Om sommeren ville Bj\u00f8rnbak nok kunne klare undervisningen alene, da &#8220;han er pastoratets dygtigste l\u00e6rer&#8221; (6).<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/GravstenBjoernbak-768x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-285\" width=\"479\" height=\"643\"\/><figcaption>Niels Thomsen Bj\u00f8rnbaks gravsten kan stadig ses p\u00e5 Lendum Kirkeg\u00e5rd. Foto: Poul Christoffersen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Niels Bj\u00f8rnbak fratr\u00e5dte skoleembedet den 1. maj 1856 uden at \u00f8vre myndigheder og sogneforstanderskabet blev enige om at f\u00e5 bygget en st\u00f8rre skole i Lendum. Uenigheden udviklede sig til et \u00e5relangt tovtr\u00e6kkeri, som langtfra var afsluttet, da Niels Bj\u00f8rnbak d\u00f8de i 1862 og blev begravet p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Lendum ved siden af sin kone, som var d\u00f8d f\u00e5 \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Noter:<\/strong> 1.) Vore R\u00f8dder, side 33-34. Artikel om Bj\u00f8rnbakkerne af Esben Christensen, Lendum.   2.) Bogen Lendum Sogn, side 84.   3.) samme bog siden 85.   4) Thomas Bj\u00f8rnbak: Erindring af mit liv, 1. afsnit om barndommen.   5) Udskrivt af Thorslev og Lendum Sogns forstanderskabs protokol, 23. marts 1845, pkt. nr. 8.  6). Bogen Lendum Sogn, side 85.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Med r\u00f8dder til fortiden Af Poul Christoffersen For enden af Gl. Enghavevej st\u00e5r Lars eller Thomas eller muligvis dem begge to og skuer ud over en gammel bygning, der engang var kilde til mange sogneb\u00f8rns f\u00f8rste l\u00e6rdom. Lendums f\u00f8rste skole. Lars og Thomas er\/var navnene p\u00e5 to gamle tr\u00e6er &#8211;&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-274","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/274","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=274"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/274\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":289,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/274\/revisions\/289"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}