For knap 200 \u00e5r siden begyndte vendelboer med knoglebrud og \u00e5bne s\u00e5r at rejse til Lendum i h\u00e5bet om at blive kureret i stedet for m\u00e5ske at ende som kr\u00f8blinge eller d\u00f8 af bet\u00e6ndte s\u00e5r.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n I Vesterg\u00e5rd i Lendum boede der en “klog” kone som allerede, mens hun i en \u00e5rr\u00e6kke var tjenestepige hos degnen Niels Calmer i Mosbjerg, havde erhvervet en betydelig viden i at behandle den slags. Niels Calmer kom til Mosbjerg i 1790 og knap 20 \u00e5r efter ans\u00e6ttelsen som degn fik han en s\u00e5kaldt kongelig bevilling til ogs\u00e5 at v\u00e6re benbruds- og s\u00e5rl\u00e6ge som anerkendelse af hans store praktiske evner p\u00e5 omr\u00e5det. Han d\u00f8de i 1831.<\/p>\n\n\n\n Om hans tjenestepige Kirsten Christensdatter allerede p\u00e5 d\u00f8dstidspunktet var gift og flyttet til g\u00e5rden Vesterg\u00e5rd i Lendum er uvist. Vielsen er ikke registeret i kirkebogen for Lendum Sogn, men if\u00f8lge folket\u00e6llingen fra 1834 boede hun p\u00e5 g\u00e5rden Vesterg\u00e5rd sammen med manden Jens Jensen og deres to b\u00f8rn p\u00e5 3 og 1 \u00e5r samt tre tjenestefolk. <\/p>\n\n\n\n N\u00e6rmeste nabo i Lendum var degnen Niels Bj\u00f8rnbak, og hans \u00e6ldste s\u00f8n Thomas Bj\u00f8rnbak, f\u00f8dt i 1819, var en nysgerrig, opvakt og meget r\u00f8rig dreng, som til tider m\u00e5tte ty til hj\u00e6lp hos Kirsten Vesterg\u00e5rd, som hun ogs\u00e5 lokalt blev kaldt.<\/p>\n\n\n\n Thomas Bj\u00f8rnbak skrev mange \u00e5r senere om hende (1): – Jeg var vistnok mere end s\u00e6dvanlig bev\u00e6gelig af naturen i mine barndoms- og ungdoms\u00e5r. Dristige spring, rebslyngninger og kapl\u00f8b var jeg ikke sen til at deltage i. Derfor fik jeg ikke sj\u00e6ldent forstuvet eller forvredet et led, og s\u00e5 hurtigt over til Kirsten Vesterg\u00e5rd for at hj\u00e6lp. P\u00e5 den m\u00e5de fik jeg lejlighed til at g\u00f8re konens bekendtskab.<\/p>\n\n\n\n I erindringsbogen beskrev han Kirsten fra Vesterg\u00e5rd som en venlig, net og dj\u00e6rv bondekone, der ikke p\u00e5 den fjerneste m\u00e5de besk\u00e6ftigede sig med overtroisk helingskunst. Hun havde derimod et fortrinligt greb p\u00e5 forbindingskunsten, og hjalp utallige vendelboer lindring for deres udvortes lidelser. Indvortes besk\u00e6ftigede hun sig ikke med. <\/p>\n\n\n\n Dog h\u00f8rte kirurgi i forbindelse med knoglebrud undertiden med til behandlingen. I hvert fald fortalte lokalhistoriker Emil Larsen noget om hendes l\u00e6gekunst under en gennemgang af Vesterg\u00e5rds forskellige ejere i herv\u00e6rende arkivs bog om Lendum Sogn (2). Med reference til artikler i Vendsyssel Tidende skrev han blandt andet om en m\u00f8llers s\u00f8n, som fik en arm knust: – Efter et halvt \u00e5rs lidelser bestemtes armen til amputering, men det blev faderen forskr\u00e6kket over og sendte s\u00f8nnen til Lendum-konen, som skar armen op og tog den halvtford\u00e6rvede armspole ud. Tre m\u00e5neder efter kunne s\u00f8nnen optage sit s\u00e6dvanlige arbejde.<\/p>\n\n\n\n Der var ikke megen afveksling i hendes medicin. – Hun smurte og indgned altid det lidende lem med en brun olie iblandet kamfer, og hun havde et par salver, en brun og hvid, som hun str\u00f8g mod en l\u00e6rreds klud og lagde p\u00e5 \u00e5bne s\u00e5r, erindrede Niels Bj\u00f8rnbak.<\/p>\n\n\n\n Rygtet om den “kloge” kone i Lendum fik s\u00e5ledes folk fra alle egne af Vendsyssel at drage til byen for at blive behandlet. Ikke alle var helt tilfreds med hendes virksomhed. I 1847 blev Kirsten Christensdatter id\u00f8mt en b\u00f8de p\u00e5 30 rigsdaler for ulovlig l\u00e6gevirksomhed.<\/p>\n\n\n\n Efter b\u00f8destraffen henvendte konen sig til sogneforstanderskabet for Thorslev og Lendum sogne for at f\u00e5 en positiv erkl\u00e6ring om hendes l\u00e6gehj\u00e6lp og hendes \u00f8vrige vandel. Hvad forstanderskabet svarede fremg\u00e5r dog ikke af referatet i forhandlingsprotokollen fra m\u00f8det, hvor anmodningen blev behandlet (3).<\/p>\n\n\n\n Men folk fortsatte med at s\u00f8ge hj\u00e6lp hos Kirsten Lendum, som udenbys folk kaldte hende, og if\u00f8lge Thomas Bj\u00f8rnbak ud\u00f8vede hun sin uautoriserede l\u00e6gepraksis i n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede. Ogs\u00e5 at hun blev omkring 80 \u00e5r, men han undrede sig s\u00e5re over, at der slet ikke var nogen grav eller andre kendetegn, da han mange \u00e5r efter igen bes\u00f8gte sine for\u00e6ldres grav p\u00e5 Lendum Kirkeg\u00e5rd. <\/p>\n\n\n\n En n\u00f8je granskning af folket\u00e6llingslister og kirkebog for Lendum Sogn for de mellemliggende \u00e5r kan give en del af forklaringen. Kirsten Christensdatter d\u00f8de allerede 23. maj 1861 kun 54 \u00e5r gammel. Angiveligt af brystsygdom! Hun blev begravet en uge efter.<\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e5ledes en myte at hun virkede i s\u00e5 lang tid som et halvt \u00e5rhundrede som “klog kone” eller som en ustuderet person, der ud\u00f8vede l\u00e6gehj\u00e6lp ud fra praktisk erfaring.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge lokalhistoriker Emil Larsen d\u00f8de Kirsten Christensdatter f\u00f8rste mand Jens Jensen i 1846, og \u00e5ret efter giftede hun sig med den noget yngre Peder Jensen fra H\u00f8rmested. Men de boede ikke mange \u00e5r i Vesterg\u00e5rd. Emil Larsen havde en formodning om at Peder Jensen byttede g\u00e5rd med Jens Nielsen fra \u00d8sterg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n Hvorn\u00e5r og hvordan g\u00e5rdbyttet skete ved jeg ikke pr\u00e6cist, men Peder Jensen og Kirsten Christensdatter samt fem b\u00f8rn boede stadig i Vesterg\u00e5rd i 1855, men de var i 1860 flyttet til \u00d8sterg\u00e5rd. Per Jensen giftede sig igen i 1862 med den j\u00e6vnaldrende Inger Marie Thomasdatter, og parret var ved folket\u00e6llingen i 1870 flyttet til et lille jordbrug kaldet Kobberbroe.<\/p>\n\n\n\n Afsluttende bem\u00e6rkninger:<\/strong> Lokalhistoriker Carl Klitgaard skrev i Vendsyssel \u00c5rbog 1947 om l\u00e6gev\u00e6senet i Vendsyssel (4), hvor der indtil 1773 ikke havde v\u00e6ret offentligt ansatte l\u00e6ger i Hj\u00f8rring Amt. Det \u00e5r blev der i Hj\u00f8rring by ansat en stadskirurg, men udviklingen af et offentligt ledet l\u00e6gev\u00e6sen i Vendsyssel gik langsomt, og i 1880 var der stadig kun 13 l\u00e6ger i hele amtet. <\/p>\n\n\n\n Mange steder p\u00e5 landet var der i 1800-tallet for langt og for dyrt at komme til en af disse l\u00e6ger, og derfor s\u00f8gte folk p\u00e5 landet ofte helbredelse hos lokale “kloge” koner eller m\u00e6nd, som havde ry for at kunne behandle knoglebrud, \u00e5bne s\u00e5r og den slags. Nogle af disse kvinder og m\u00e6nd fik b\u00f8der for kvaksalveri, men n\u00f8d fortsat udbredt tillid. Der var dog eksempler blandt dem, som fik b\u00f8der, at de ogs\u00e5 benyttede metoder, der h\u00f8rte en tid, hvor gammel overtro var en del af helingsakten. <\/p>\n\n\n\n Noter:<\/strong> 1.) Thomas Bj\u00f8rnbak: Erindringer af mit liv, udgivet i 1876 2.) Lendum Sogn, side 30. 3.) Frederikshavn Stadsarkiv. Udskrift af forhandlingsprotokol for Thorslev og Lendum Sogneforstanderskab, m\u00f8de 14. juni 1847, punkt 4. 4.) Vendsyssel \u00c5rbog 1947, side 47-64.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kirsten fra Vesterg\u00e5rd kunne kurere folk Af Poul Christoffersen For knap 200 \u00e5r siden begyndte vendelboer med knoglebrud og \u00e5bne s\u00e5r at rejse til Lendum i h\u00e5bet om at blive kureret i stedet for m\u00e5ske at ende som kr\u00f8blinge eller d\u00f8 af bet\u00e6ndte s\u00e5r. I Vesterg\u00e5rd i Lendum boede der…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-303","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/303","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=303"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/303\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":363,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/303\/revisions\/363"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=303"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/Vesterga\u030arden6-1024x672.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/protokol-1024x768.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/03\/Klogkone-1024x768.jpg\")