Det forarmede Lendum. Disse tre og meget lidt opmuntrende ord opsummerede indtrykket af sognet i 1662, da de f\u00f8rste matrikeloptegnelser af omr\u00e5det foranlediget af kongemagten. Som afslutning stod: \u201cTil Lendum Sogn er der ingen herlighed. Egnen er knap p\u00e5 gr\u00e6sning, godset hertil er for st\u00f8rstedelen forskyldt og desformedelst er b\u00f8nderne forarmet\u201d. (1)<\/p>\n\n\n\n
Matrikuleringen var en landsd\u00e6kkende operation, hvor den enev\u00e6ldige konge ville skaffe et bedre grundlag for at beskatte blandt andet f\u00e6ste- og selvejeb\u00f8nder. Matrikelopm\u00e5lingerne blev gentaget senere med Kong Chr V’s jordebog af 1683 som resultat. Den indeholdt en r\u00e6kke detaljer over jorden i en hver landsby med blandt andet oplysninger af ejerforhold og jordenes bonitet. <\/p>\n\n\n\n De to optegnelser afsl\u00f8rede ogs\u00e5, at Lendum egnen var tyndt befolket, og at Lendum bys befolkning kunne t\u00e6lles p\u00e5 f\u00e5 h\u00e6nder. S\u00e5ledes bestod Lendum by i 1662 af 4 hele g\u00e5rde, 3 halve g\u00e5rde samt 2 hele bol (a) og tre halve bol. (2)<\/p>\n\n\n\n Antallet af hele og halve g\u00e5rde i Lendum by var i 1683 var reduceret til henholdsvis 2 og 2. Derimod var antallet af halve og hele bol vokset n\u00f8jagtigt til det dobbelte (3). G\u00e5rdene n\u00e6vnes ved navn – Annexpr\u00e6steg\u00e5rden til Torslev by og som h\u00f8rte under B\u00f8rglum Kloster. Forpagteren af g\u00e5rden skyldte til pr\u00e6sten i Torslev 6 l\u00e6s byg, 1 svin og 1 lam. Bem\u00e6rkning til g\u00e5rden: Er vel ved magt. <\/p>\n\n\n\n Foruden Annexpr\u00e6steg\u00e5rden n\u00e6vnes Vestergaard som en halv g\u00e5rd, N\u00f8rre Krasdal og Lille Boien. Afsluttende bem\u00e6rkning til Lendum by – bym\u00e6ndene havde gr\u00e6sning p\u00e5 overdrev og hede vest for byen til max. 30 stk kv\u00e6g og p\u00e5 hvilende agre til 28 stk. Om flere af beboerne i byen blev anf\u00f8rt, at de var \u201cforarmet\u201d.<\/p>\n\n\n\n Foruden Lendum var Bredmose dengang et af de steder i sognet, hvor der var flest g\u00e5rde og huse – 8 halve eller hele g\u00e5rde samt 9 gadehuse. I jordebogen fra 1683 n\u00e6vnes g\u00e5rdene Grimb\u00f8gen, Store og Lille Mauersholt og Svampen. Omkring Bredmose var jordene af bedre kvalitet end nord for Lendum, men moser og sumpede omr\u00e5der gav store udfordringer i forhold til at udvide dyrkede arealer. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n G\u00e5rde som Trykimellem, Hvidborg, Stubben, Kammer, Buurholt, Troldborg og Hviddet optr\u00e6der for f\u00f8rste gang ved navn i jordebogen fra 1683. <\/p>\n\n\n\n En stor del af dem ligger nord for Lendum by og de tilh\u00f8rer et omr\u00e5de, der er karakteriseret som enkeltg\u00e5rdsbebyggelse, det vil sige enkeltg\u00e5rde og enkeltbol spredt i landskabet. En del af g\u00e5rdene i ny udgave ligger i dag med den samme placering som dengang (\u00f8verste foto).<\/p>\n\n\n\n Spredningen skyldtes landskabet gav ugunstige forhold for datidens landbrugsdrift. Det skyldtes store antal af isolerede bakker af vekslende h\u00f8jder adskilt af lavninger, der oprindeligt var uden naturligt afl\u00f8b, afstedkom vandhuller, sm\u00e5moser og engomr\u00e5der i forskellig vegetationsudvikling. Et s\u00e5dant landskab kan n\u00e6rmest betegnes som et \u201dd\u00f8dislandskab\u201d. Et primitivt landbrug uden kendskab til dr\u00e6ning og med et traditionelt rotationssystem p\u00e5 markerne m\u00e5tte acceptere det fysiske milj\u00f8 og opsplittelsen af ager- og engjord inden for kort afstand.\u00a0<\/p>\n\n\n\n Da resultaterne af den den nye matrikulering blev indskrevet i jordeborgen i 1683 blev det ogs\u00e5 sk\u00f8nnet, at et sted mellem 50 og 75 procent af bebyggelsen i Lendum Sogn bestod af enkeltg\u00e5rde. Langt de fleste g\u00e5rdm\u00e6nd var f\u00e6steb\u00f8nder under Lengsholm Gods, og en skatteopg\u00f8relse fra 1684 (4) viste, at der i sognet var 98 skatteborgere, hvoraf de 84 var tjenende under Lengsholm.<\/p>\n\n\n\n Der findes ikke nogen st\u00f8rre unders\u00f8gelse af den \u00e6ndrede beskatnings betydning for f\u00e6steb\u00f8nderne, men det er en g\u00e6ngs opfattelse, at stigende skatter og \u00f8gede f\u00e6steafgifter gav en udbredt forarmelse, som kulminerede i slutningen af 1700-tallet, og hvor statsmagten og fremsynede godsejere greb ind med landboreformer. Udskiftning af g\u00e5rde fra landsbyf\u00e6llesskab omkring 1800 var en af reformerne, men den fik ikke umiddelbart v\u00e6sentlig betydning i Lendum. To g\u00e5rde blev flyttet uden for landsbyen, mens de f\u00e6lles bymarker blev fordelt efter et stjerneprincip fra g\u00e5rden og udad. Der skulle g\u00e5 yderligere en r\u00e6kke \u00e5rtier, f\u00f8r “fede tider” for landbrugsdrift i og omkring Lendum for alvor slog igennem. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Noter:<\/strong> 1) A. Gaardboe: Historisk-topologisk beskrivelse af H\u00f8rmested og Lendum Sogne i Hj\u00f8rring Amt udgivet i 1897, side 45. 2) Wikipedia – den fri encyklop\u00e6di: Begrebet bol er af oldnordisk oprindelse, og betydningen har v\u00e6ret flydende op gennem middelalderen. Senere har bol haft tre betydninger: a) en jordejendom mindre end en g\u00e5rd og st\u00f8rre end et hus. b) et m\u00e5l for jordens v\u00e6rdians\u00e6ttelse. c) bestemte jordstykker i bymarken under landsbyf\u00e6llesskabet tilh\u00f8rende en bestemt g\u00e5rd. Vedr. 1) har gr\u00e6nsen for st\u00f8rrelsen mellem g\u00e5rd og bol i nogle egne v\u00e6ret det areal, som kunne drives med en plov. 3) A. Gaardboe. Historisk-topologisk beskriv…., side 43. 4) Skatteopg\u00f8relsesprotokol for Astrup, B\u00f8rglum og Sejlstrup amter for 1684<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Lendums forarmede fortid Af Poul Christoffersen Det forarmede Lendum. Disse tre og meget lidt opmuntrende ord opsummerede indtrykket af sognet i 1662, da de f\u00f8rste matrikeloptegnelser af omr\u00e5det foranlediget af kongemagten. Som afslutning stod: \u201cTil Lendum Sogn er der ingen herlighed. Egnen er knap p\u00e5 gr\u00e6sning, godset hertil er for…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":370,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-332","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=332"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":397,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/332\/revisions\/397"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/370"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=332"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Lendum1835-1024x633.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Kobberbroe-1024x768.jpg\")