{"id":399,"date":"2022-04-10T06:44:51","date_gmt":"2022-04-10T06:44:51","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=399"},"modified":"2022-04-10T06:45:45","modified_gmt":"2022-04-10T06:45:45","slug":"tampesving","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/kontakt\/tampesving\/","title":{"rendered":"Tampesving"},"content":{"rendered":"\n

L\u00e6rerens reb ristede Thomas’ bag<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Erindringsb\u00f8ger er en v\u00e6rdifuld kilde til viden om fortiden. For godt 100 \u00e5r siden skrev tidligere trafikminister Thomas Larsen om barndommen i Lendum og om skoletiden i den lokale landsbyskole<\/strong>. Han blev f\u00f8dt i 1854<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Da Thomas var 6 \u00e5r gammel tog hans mor ham i h\u00e5nden og gik med ham fra Lendum Hede til den lokale landsbyskole. Ved ankomsten fik Thomas anvist en plads for enden af en b\u00e6nk bagved i klasselokalet, og moderen forlod lokalet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Mange b\u00f8rn havde ikke lyst til at starte i den gamle skole med terperi, udenad l\u00e6ring og revsning. Her illustreret af den svenske maler E. Persson. Maleriet angives af v\u00e6re fra 1860-tallet og kan ses i Det Kgl. Biblioteks samling fra skolehistorie. <\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bagefter blev Thomas overh\u00f8rt i Fadervor. Det gik godt nok, men siden fik han en bog og skulle stave h\u00f8jt sammen med de andre i klasserummet. Det gik mindre godt i starten, for korstavningen gjorde Thomas s\u00f8vnig. Herom fort\u00e6ller han i sine erindringer (1): “Mit hoved sank ned mod bordet, og pludselig v\u00e5gnede jeg ved, at min nabo, en lidt \u00e6ldre dreng, kneb mig i l\u00e5ret. Jeg huskede ikke, hvor jeg var og r\u00e5bte h\u00f8jt: “Lad v\u00e6re”. Der blev helt stille i skolestuen og oppe fra katedret l\u00f8d et strengt: “N\u00e5 – n\u00e5”.<\/p>\n\n\n\n

Korstavningen fortsatte umiddelbart efter og Thomas blundede igen hen, selvom stavningen var med b\u00f8rnestemmer for fuld skrue. S\u00e5 blev Thomas igen knebet h\u00e5rdt i l\u00e5ret, men nu havde han f\u00e5et nok, og med et rask tag hev han den anden dreng i h\u00e5ret. Et \u00f8jeblik efter m\u00e6rkede Thomas en sviende smerte hen over bagdelen. <\/p>\n\n\n\n

” Forbavset vendte jeg mig om og s\u00e5 l\u00e6reren st\u00e5 der med et stykke reb i h\u00e5nden og med et br\u00f8sigt ansigt”, fortalte han i sit erindringsv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lendum gl. landsbyskole i forgrunden.<\/em> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de f\u00f8rste \u00e5r af skolegangen fik Thomas Larsen flere gange “lov” til at stifte bekendtskab med rebet: Det blev som regel anvendt p\u00e5 den m\u00e5de, at rebet sammenrullet blev slynget fra katedret hen i hovedet p\u00e5 en arm synder, som derefter med tunge skridt bragte det tilbage til katedret – og efter et ikke s\u00e6rlig grundig forh\u00f8r blev dommen eksekveret p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n\n

Thomas startede i landsbyskolen i 1860, hvor den unge l\u00e6rer Frederik Nielsen havde rigeligt med b\u00f8rn at holde styr p\u00e5 i klasselokalet. Han havde i en kort periode forinden v\u00e6ret hj\u00e6lpel\u00e6rer hos Niels Thomsen Bj\u00f8rnbak, som sidste i 1850’erne havde trukket sig fra l\u00e6rergerningen p\u00e5 grund af alder. Mens den gamle l\u00e6rer var selvl\u00e6rt som underviser var Frederik Nielsen seminarist, og han fik hurtigt et ry for at v\u00e6re strengere end hans forg\u00e6nger. <\/p>\n\n\n\n

Dengang var der i Lendum Sogn mere end hundrede b\u00f8rn i den undervisningspligtige alder, som een l\u00e6rer og en hj\u00e6lpel\u00e6rer skulle holde styr p\u00e5. Folket\u00e6llingen fra 1860 viser, at der p\u00e5 det tidspunkt var 129 b\u00f8rn og b\u00f8rnene blev opdelt i to \u00e5rgange. En mindre gruppe af b\u00f8rnene gik dog i en skole p\u00e5 den anden side af sognegr\u00e6nsen til Thorslev, fordi Lendum i en lang periode var annekssogn til det noget st\u00f8rre Thorslev Sogn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Om undervisningsformen dengang skrev Thomas Larsen i en af sine erindringsb\u00f8ger mange \u00e5r senere: Udenad l\u00e6sning og remser r\u00e5dede i dengang i en grad, at b\u00f8rnene i virkeligheden var underkastet en h\u00e5rd \u00e5ndelig og fysisk tortur. De lange anm\u00e6rkningsstykker i Balles l\u00e6rebog, Luthers katekismus, Birks bibelhistorie og bunker af salmer skulle l\u00e6res og gengives udenad. Overh\u00f8ringer trak vand ud af \u00f8jnene p\u00e5 b\u00f8rnene, og undertiden blev spanskr\u00f8ret eller tampen brugt til at fremme deres hukommelse. <\/p>\n\n\n\n

Herunder blev der herset med s\u00e6tninger fra katekismus i timevis for at f\u00e5 nogle traditionelle svar frem – ofte nogle, som hverken l\u00e6reren eller eleverne forstod. <\/p>\n\n\n\n

Ved eksaminer og visitatser holdt pr\u00e6sterne s\u00e6dvanligvis fast ved dette lektiev\u00e6sen og remsen, og ve den l\u00e6rer, som vovede at bryde ud. Men l\u00e6reren i Lendum blev en af de f\u00f8rste l\u00e6rere i Vendsyssel, som turde binde an med en mere fri undervisningm\u00e5de. Derfor blev Frederik Nielsen ret hurtigt ugleset af autoriteterne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
L\u00e6rer Frederik Nielsen. Foto fra Thomas Larsens
erindringsv\u00e6rk En gennembrudstid<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En gang blev der holdt provstevisitats i Lendum Skole, hvor provsten straks tog fat p\u00e5 at overh\u00f8re b\u00f8rnene. Efter han forg\u00e6ves havde pr\u00f8vet med nogle skriftssteder tr\u00e5dte provsten ud p\u00e5 gulvet med biblen i h\u00e5nden og spurgte: <\/p>\n\n\n\n

“Hvad handler Genesis om?”<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rnene der ikke kendte gr\u00e6sk sad musestille. Efterh\u00e5nden blev provsten og sognepr\u00e6sten, som ogs\u00e5 var tilstede, yderst misforn\u00f8jede med b\u00f8rnenes kundskaber, hvorefter Frederik Nielsen greb ind og spurgte om det var meningen, han ikke m\u00e5tte tale med b\u00f8rnene. <\/p>\n\n\n\n

“Joh, det kunne han”.<\/p>\n\n\n\n

Frederik Nielsen fortsatte:<\/p>\n\n\n\n

“H\u00f8r nu b\u00f8rn, s\u00e5 I hvad det var for en bog provsten stod med?”<\/p>\n\n\n\n

“Bibelen.”<\/p>\n\n\n\n

“Ved I slet ikke noget om, hvad der i Bibelen?”.<\/p>\n\n\n\n

“Om Adam og Eva”, l\u00f8d det i kor.<\/p>\n\n\n\n

Herefter fik b\u00f8rnene luft for deres viden om skabelseshistorien, og if\u00f8lge Thomas Larsens gengivelse var de vel underviste om den.<\/p>\n\n\n\n

Men provsten var lige misforn\u00f8jet, for b\u00f8rnene kunne ikke noget af det han spurgte om.<\/p>\n\n\n\n

Frederik Nielsen var en af de l\u00e6rere i Vendsyssel, der sluttede sig til den gryende grundtvigske bev\u00e6gelse i landsdelen og optog Kristen Kolds skoletanker. I Lendum kom der en anden \u00e5nd ind i undervisningen. Tampen blev afskaffet, udenadsl\u00e6re lempet og eleverne l\u00e6rte at synge Grundtvigs sange, og sangen forplantede sig til deres hjem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
N F S Grundtvig. Foto hentet fra Det Kgl. Bibliotek.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“\u00c5nden i skolen blev en anden. Hvor der f\u00f8r herskede tr\u00e6ghed og s\u00f8vnighed, gik undervisningen med liv og lyst”, huskede Thomas Larsen om sin skoletid mange \u00e5r senere.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Note:<\/strong> 1) Thomas Larsen var trafikminister i to regeringer i \u00e5rene 1909-13. Han sad i Folketinget for Venstre i \u00e5rene 1895 til 1909 og igen fra 1910 til 1920. Derefter sad han i Landstinget indtil 1931. I 1917 udgav han et anset kulturhistorisk v\u00e6rk om Vendsyssel En gennembrudstid. Citaterne er fra side 16-19.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6rerens reb ristede Thomas’ bag Erindringsb\u00f8ger er en v\u00e6rdifuld kilde til viden om fortiden. For godt 100 \u00e5r siden skrev tidligere trafikminister Thomas Larsen om barndommen i Lendum og om skoletiden i den lokale landsbyskole. Han blev f\u00f8dt i 1854. Da Thomas var 6 \u00e5r gammel tog hans mor ham…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":108,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-399","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/399","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=399"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":417,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/399\/revisions\/417"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/108"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}