Hyrdedrengen vogtede kv\u00e6g tilh\u00f8rende g\u00e5rden Stidsholt og han fik det indfald at pirre med sin stok ved en tynd ulden snor, der stak op af t\u00f8rvejorden. Tidligere var konen fra Stidsholt set snoren, mens hun gik forbi stedet langs en fodsti, som f\u00f8rte fra g\u00e5rden over mosen til Lendum Sogn. Andre forbig\u00e5ende havde formentligt ogs\u00e5 set snoren uden af g\u00f8re mere ved det. Men hyrdedrengen havde masser af tid, og da snoren kom l\u00f8s, viste det sig, at der fulgte nogle h\u00e5r med snoren op.<\/p>\n\n\n\n Hvad der derefter skete skrev Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis om den 9. august 1859 i l\u00e6ngere artikel:<\/p>\n\n\n\n \u201cAf nysgerrighed gravede han videre og fremdrog omsider et menneskehoved, endnu besat med h\u00e5r, som var sammenflettede af uldsnore og et bredt v\u00e6vet uldent b\u00e5nd, de endte i frynser.\u201d<\/p>\n\n\n\n En lille pige, som vogtede kv\u00e6g samme sted, l\u00f8b forskr\u00e6kket hjem og fortale sine for\u00e6ldre, at der l\u00e5 et d\u00f8dt menneske i mosen. Herefter blev herredsfogden, justitsr\u00e5d Gad tilkaldt. Han tog praktiserende l\u00e6ge Jacobi og prof. Beder med til stedet, hvor fundet var sket. <\/p>\n\n\n\n Efter at have unders\u00f8gt hovedet og omr\u00e5det, hvor det blev fundet skrev prof. Beder til avisen, hvor han meddelte f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n \u201c Forinden vi ankom til mosen havde der v\u00e6ret over 50 mennesker for at bese det fundne hoved, hvor det sirligt sammenflettede h\u00e5r var kommet i stor uorden. H\u00e5ret var tykt og r\u00f8dt, som h\u00e5r bliver ved at ligge i mosevand. Hovedet l\u00e5 endnu p\u00e5 samme sted og var \u00f8jensynligt skilt fra kroppen med et skarpt instrument, \u00f8kse eller sv\u00e6rt, da huden, som var sej og h\u00e5rd som l\u00e6der, var voldsomt overhugget lige under hagen. Af t\u00e6nder manglede de fleste og de \u00f8vrige var s\u00e5 nedslidte, at hr. Jacobi erkl\u00e6rede ansigtet for at v\u00e6re fra et fruentimmer over ungdomsalderen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Unders\u00f8gelsen viste desuden at hovedet havde ligget i mosen i \u00e5rhundreder, og at der s\u00e5ledes ikke kunne ligge en nutidig forbydelse bag. Der blev gravet p\u00e5 stedet i mosen, men af kroppen var der ingen spor. Prof Beder konkluderede:<\/p>\n\n\n\n \u201cHovedet l\u00e5 s\u00e5 godt som i skellet mellem begge herreder, hvilket jeg udtrykkeligt fremh\u00e6ver, da jeg anser for at have betydning. Formodentlig var begravelsen p\u00e5 dette sted en f\u00f8lge af den dom, der kostede personen livet. Hovedet tog vi med os, og det vil blive tilsendt det oldnordiske Museum.\u201d<\/p>\n\n\n\n Det afhuggede hoved opbevares stadig p\u00e5 Nationalmuseet i K\u00f8benhavn, som fort\u00e6ller om hovedet ,at det stammer fra den \u00e6ldre jernalder og at halshugningen af kvinden er sket mellem 300 \u00e5r f\u00f8r kristi f\u00f8dsel og 100 \u00e5r efter kristi f\u00f8dsel.<\/p>\n\n\n\n Det afhuggede hoved med den store h\u00e5rpragt er et af de mest velbevarede danske moselig, og hovedet har det seneste \u00e5rs tid v\u00e6ret udstillet p\u00e5 Vendsyssel Historiske Museum. Det skete i forbindelse med udstillingen D\u00f8dens Teater, som fors\u00e6tter selv om hovedattraktionen er sendt tilbage til K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n Udstillingen p\u00e5 VHM i Hj\u00f8rring har fokus p\u00e5 menneskeofringer i jernalderen, og formodningen er, at Stidsholt-kvinden er blevet n\u00f8je udvalgt til at blive halshugget og ofret til guderne. I jernalderen var der en kraniekult i Vendsyssel, og derfor blev hovedet adskilt fra kroppen og ofret. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Stor st\u00e5hej da hyrde fandt kvindehoved En nysgerrig hyrdedreng fra Lendum var i august 1859 \u00e5rsag til, at et meget velbevaret afhugget kvindehoved dukkede op af en t\u00f8rvemose i skellet mellem Torslev og Lendum sogne. Hyrdedrengen vogtede kv\u00e6g tilh\u00f8rende g\u00e5rden Stidsholt og han fik det indfald at pirre med sin…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-444","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/444","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=444"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/444\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":453,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/444\/revisions\/453"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=444"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Stidsholtkvinde-757x1024.jpg\")
Nationalmuseet i K\u00f8benhavn. Foto: Lennert Larsen; Nationalmuseet.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Stidsholt-fund-1024x768.jpg\")