Godt 78 \u00e5r efter to russiske desert\u00f8rer skjulte sig i vinterkulden i en hastigt udgravet jordhule gemt bag grenaffald, er der fortsat spor af gemmestedet.<\/p>\n\n\n\n
De to russere var under 2. verdenskrig blevet taget til fange af tysk milit\u00e6r, som tvang dem til at v\u00e6re i milit\u00e6rtjeneste og sendt til Frederikshavn. Undervejr p\u00e5 en togtur til Skagen i det tidlige for\u00e5r i 1944 k\u00f8rte toget s\u00e5 langsomt, at russerne s\u00e5 deres snit til at snit til at springe af. De gik til fods sydp\u00e5 og endte i Klosterskoven, hvor de fandt nogle spader, der var stukket i jorden og et stykke derfra en forh\u00f8jning, som de kunne grave ind i og l\u00e6gge nogle grene over.<\/p>\n\n\n\n – Der var folk, der dengang arbejdede i skoven. De lod deres spader st\u00e5 i jorden, n\u00e5r gik hjem fra arbejdet. En morgen kunne skovarbejderne se, at spaderne var blevet brugt efter at de selv var g\u00e5et hjem. Det undrede de sig over, fort\u00e6ller Villy Kristensen, tidl. medarbejder i Klosterskoven under en guidet tur for bestyrelsesmedlemmer i Lendum Lokalhistoriske Arkiv.<\/p>\n\n\n\n Rester af russerhulen ligger f\u00e5 hundrede meter v\u00e6k fra en af de mest bef\u00e6rdede k\u00f8reveje i den vestlige del af den privat skov. Hulen er forl\u00e6ngst faldet delvist sammen, og foran den ligger nu et gammelt tr\u00e6, som vinden har f\u00e6ldet. Foran ligger ogs\u00e5 rester af det vandhul, som de to desert\u00f8rer brugte en kort overgang.<\/p>\n\n\n\n Dengang begyndte beboere i ejendomme i omegnen hurtigt at undre sig over, hvem der gemte sig i skoven. Flere fik nemlig i det tidlige for\u00e5r bes\u00f8g i nattens mulm og m\u00f8rke af de to desert\u00f8rer, som s\u00f8gte efter noget at spise og et bedre sted end en jordhule at overnatte i.<\/p>\n\n\n\n Det var Margrethe fra Skajbjerg, som f\u00f8rst s\u00e5 dem, der havde gemt sig i skoven. <\/p>\n\n\n\n En tidlig morgen gik hun fra kostalden med en fyldt m\u00e6lkespand og opdagede, at en mand kravlede ned fra stigen til halmloftet, og mens han pr\u00f8vede at forklare hende, at han var sulten, s\u00e5 kravlede den anden mand ned af stigen. En tid gav hun blandt andet m\u00e6lk, \u00e6g og br\u00f8d til de to russere, som kun kunne tale et meget gebrokkent dansk. De overnattede derefter p\u00e5 skiftende g\u00e5rde i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n Herom fort\u00e6ller Herluf Christensen, Kvissel i bogen Vore R\u00f8dder 5 (side 111). Herluf boede dengang i 1944 hjemme hos for\u00e6ldrene p\u00e5 ejendommen Damly i Klosterskoven og han m\u00f8dte en af russerne, som fors\u00f8gte at fort\u00e6lle noget, som Herluf tolkede som \u201ck\u00f8be \u00e6g\u201d. Han fik russeren til at m\u00e5 med hjem, hvor Herlufs mor gav russeren nogle kartofler, \u00e6g og lidt br\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n \u201cI tiden herefter kom begge russere j\u00e6vnligt her og spiste. Ofte i l\u00f8bet af sommeren og efter\u00e5ret 1944 sov de hos os flere dage i tr\u00e6k. Vi pr\u00f8vede om aftenen at l\u00e6re hinanden forskellige kortspil\u201d, skrev Herluf Christensen i sin beretning. <\/p>\n\n\n\n Vassja og Ivan, som de to desert\u00f8rer hed til fornavne, hjalp ogs\u00e5 til i stalden, n\u00e5r de var der.<\/p>\n\n\n\n Vinteren 1944-45 blev overst\u00e5et uden at bes\u00e6ttelsesmagten interesserede sig for, hvad der foregik i Klosterskoven, men en dag i april 1945 kom Vassja l\u00f8bende hen over markerne til Damly og sagde til Herluf, som gik og arbejdede ude, at tyskere kom den vej med hunde. <\/p>\n\n\n\n \u201cSkal jeg l\u00f8be ind i skoven\u201d, spurgte Vassja.<\/p>\n\n\n\n \u201cNej. Det er det f\u00f8rste sted tyskerne vil lede. L\u00f8b mod Bukholt.\u201d<\/p>\n\n\n\n Herluf skynder sig ind og fortalte at tyskere er p\u00e5 vej. Kort tid efter var de ude p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. En tysk officer og en tolk kom ind i k\u00f8kkenet til min mor, og spurgte om de har set russerne. Hun sagde nej, hvorefter officeren hev Herluf med ud p\u00e5 g\u00e5rdspladsen og stak en pistol ind i siden p\u00e5 ham. <\/p>\n\n\n\n I det samme s\u00e5 Herluf at der imellem tyskerne var fire m\u00e6nd fra nabolaget – S\u00f8ren Kolborn, Per Nielsen, Vester Burskov samt Poul og Thorvald Jensen fra F\u00e5rbjerg. De var taget som gidsler.<\/p>\n\n\n\n Den ene af de fire sagde: \u201dHerluf, du er n\u00f8dt til at sige til, hvis du har set russerne. Ellers bliver vi skudt\u201d.<\/p>\n\n\n\n Herluf lod som ingenting, hvorefter tolken greb ind og sagde til officeren, at de skulle lede videre i skoven. Efters\u00f8gningen gav ikke noget resultat, hvorefter de fire gidsler blev frigivet med den besked, at hvis russerne ikke blev taget indenfor en uge, s\u00e5 ville tyskerne komme efter m\u00e6ndene igen. <\/p>\n\n\n\n Tyskerne fortsatte jagten p\u00e5 de to russere, som ved hj\u00e6lp af advarsler fra lokale i l\u00e6ngere tid var et skridt foran med at gemme sig. Et nyt gidselsdrama gav heller ikke resultat, men p\u00e5 Hitlers f\u00f8dselsdag den 20. april gik det galt. <\/p>\n\n\n\n Det fortalte B\u00f8rge Jensen, T\u00e5rs om i endnu en artikel om russerne i Klosterskoven i bogen Vore R\u00f8dder 5 (side114-116): \u201cP\u00e5 den dag kom russerne til en husmand i Kringelborn for at k\u00f8be \u00e6g og m\u00e6lk. Husmanden inviterede dem indenfor og spise, mens han sendte en af sine drenge til Kolborn, hvor der var tyskere. Drengen skulle sige, at russerne var derhjemme.\u201d<\/p>\n\n\n\n Tyskerne fulgte med drengen hjem og tog de to russere til fange. Husmanden fik en dus\u00f8r p\u00e5 20 kroner.<\/p>\n\n\n\n Hvad der derefter skete med Vassja og Ivan vidste B\u00f8rge Jensen ikke, men antog i sin artikel, at de blev henrettet, da der var d\u00f8dsstraf for at desertere fra den tyske h\u00e6r. <\/p>\n\n\n\n Dagen efter tilfangetagelsen af russerne m\u00e5tte husmanden selv s\u00f8rge for transport af m\u00e6lk til mejeriet, da m\u00e6lkekusken k\u00f8rte udenom. <\/p>\n\n\n\n Efter krigen spurgte modstandsbev\u00e6gelsen husmanden, hvorfor han havde angivet russerne, hvortil svarer l\u00f8d at det var for at redde naboerne. B\u00f8rge Jensen sluttede sin beretning med ordene: \u201cEn dus\u00f8r p\u00e5 20 kroner var nok til at g\u00f8re en dansker til stikker . det kom til at koste to gode livet!\u201d<\/p>\n\n\n\n De to beretninger om russerne i Klosterskoven kan l\u00e6ses i hele deres l\u00e6ngde i bogen Vore R\u00f8dder 5 side 111-116 (Redigeret af Jonna Risager). Bogen kan k\u00f8bes i arkivet i Lendum.<\/p>\n\n\n\n Forfatter Niels Frandsen, T\u00e5rs, som ogs\u00e5 kendte Ivan og Vassja, som han kaldte \u201cVasse\u201d, har skrevet tre b\u00f8ger om dem, hvoraf de to f\u00f8rste b\u00f8ger skrevet p\u00e5 baggrund af hvad de havde fortalt Niels. Bind 3 handler udelukkende om deres tid som desert\u00f8rer i og omkring Klosterskoven. Niels Frandsen skrev i forordet til bind tre, at Ivan og Vasse formentligt havde overlevet krigen, hvis ikke de havde m\u00f8dt en trejde russisk desert\u00f8r en m\u00e5ned f\u00f8r befrielsen. Den trejde desert\u00f8r forsvandt pludseligt og derefter begyndte tyskerne at interessere sig for Klosterskoven.<\/p>\n\n\n\n Niels Frandsens tre b\u00f8ger Desert\u00f8rer 1, 2 og 3 blev udgivet p\u00e5 forlaget Queenswood, Dronninglund i \u00e5rene 2004-06.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 sporet af russerhule i Klosterskoven, hvor to desert\u00f8rer gemte sig efter flugt i vinteren 1944 Tekst og foto: Poul Christoffersen Godt 78 \u00e5r efter to russiske desert\u00f8rer skjulte sig i vinterkulden i en hastigt udgravet jordhule gemt bag grenaffald, er der fortsat spor af gemmestedet. De to russere var…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-560","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/560","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=560"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/560\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":567,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/560\/revisions\/567"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=560"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/Russerhule-1024x768.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/Villy-Kristensen-1024x768.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/vandhul-1-1024x768.jpg\")