Allerede som ganske ung staldkarl hos propriet\u00e6r K\u00f8hler p\u00e5 godset Lengsholm havde Lars Peter Thomsen fra Lendum en dr\u00f8m – han ville have en stilling som selvst\u00e6ndig. P\u00e5 godset m\u00f8dte han den tre \u00e5r \u00e6ldre kokkepige Mariane Jensdatter fra Torslev, som st\u00f8ttede den dr\u00f8m og blev hans udk\u00e5rne. S\u00e5 den unge staldkarl gik smedel\u00e6re (1).<\/p>\n\n\n\n
Lars Peter Thomsen blev f\u00f8dt i 1830 i et lille lejet hus vest for Lendum. Hans far Thomas Christian Nielsen havde haft g\u00e5rden \u00d8ster Milbak, som han duede vist ikke som landmand og afh\u00e6ndede g\u00e5rden \u00e5ret inden s\u00f8nnen blev f\u00f8dt. <\/p>\n\n\n\n
Overgangen fra hjulplove til svingplove i landbrugsdriften, som revolutionerede det danske landsbrug i begyndelsen af 1800-tallet, var \u00e5benbart ikke noget Thomas Christian Nielsen h\u00f8stede gavn af.<\/p>\n\n\n\n
Men det gjorde s\u00f8nnen til geng\u00e6ld senere som voksen.<\/p>\n\n\n\n
Efter endt l\u00e6retid som smed og udst\u00e5et milit\u00e6rtjeneste giftede Lars Peter Thomsen sig i 1853 med Mariane Jensdatter, og ved venners hj\u00e6lp etablerede det unge par sig p\u00e5 Kobbermarken og hvor manden ogs\u00e5 fik hj\u00e6lp til at indrette det sit f\u00f8rste v\u00e6rksted i et lejet lokale. <\/p>\n\n\n\n
Parrets dr\u00f8m var dog fortsat at bygge eget hjem, og det lykkedes et par \u00e5r senere, hvor de arvef\u00e6stede 7 tdr. p\u00e5 Lendum Hede t\u00e6t p\u00e5 Lendum by, og t\u00e6t p\u00e5 \u00d8ster Milbak. Her byggede Lars Peter og Mariane en tarvelig bolig og et smedev\u00e6rksted. V\u00e6rkstedet l\u00e5 helt nede ved vejen til T\u00e5rs.<\/p>\n\n\n\n Snart kom der kunder til den unge smed. Som regel b\u00f8nder. Og det var ikke godt h\u00e5ndv\u00e6rk Lars Peter Thomsen leverede ude hos b\u00f8nderne, for han var kun n\u00f8dt\u00f8rftigt udl\u00e6rt smedesvend. Han havde imidlertid gode \u00f8jne samt lyst og evner til at forbedre sine smedef\u00e6rdigheder – s\u00e5 arbejdsm\u00e6ngden sted kraftigt efter den f\u00f8rste tid. <\/p>\n\n\n\n Der var dog noget ved arbejdet, der nagede den unge smed – at han var daglejer meget af tiden.<\/p>\n\n\n\n Dengang var det skik og brug at landsbysmeden arbejdede som daglejer ude hos den enkelte g\u00e5rdmand. Ude p\u00e5 g\u00e5rdene med at reparere markredskaber var g\u00e5rdmanden med som arbejdsgiver og hjemme i smedjen var g\u00e5rdmanden som regel med som assistent. Det var ogs\u00e5 skik og brug at g\u00e5rdmandens kone eller en pige kom med middagsmaden – gr\u00f8d, fl\u00e6skepandekage eller nogle sammenlukkede mellemmadder.<\/p>\n\n\n\n “Far var afgjort modstander af denne form for h\u00e5ndv\u00e6rksdrift og navnlig s\u00f8ndagsarbejde var for ham en pest,” skrev s\u00f8nnen Thomas Larsen senere i sine erindringer om barndommen (2).<\/p>\n\n\n\n Der var dengang prestige i at kunne kapre en smed om s\u00f8ndagen. Det blev anset som en ren gevinst. Men Lars Peter Thomsen sagde nej.<\/p>\n\n\n\n “Den modvilje blev taget ilde op af flere af den tids b\u00f8nder, og en tid fik min far b\u00e5de tab og ubehageligheder.” (3)<\/p>\n\n\n\n Hans far blev dog den sejrende i striden p\u00e5 grund af tidens udvikling, og her kom nye svingplove af st\u00e5l n\u00e6rmest som en gave fra Himlen til en innovativ smed. <\/p>\n\n\n\n For da Lars Peter Thomsen startede som smed, var de f\u00f8rste svingplove lavet af tr\u00e6 ved at v\u00e6re nedslidte. En ny generation af svingplove lavet af st\u00e5l tog over, og her vidste smeden fra sin tid som tjenestekarl p\u00e5 landet, hvordan en plov skulle stilles for at sk\u00e6re godt. Derfor blev Lars Peter Thomsen bedre til at smede svingplove end de konkurrerende smede i sognet. Dem var der i 1860 en lille halv snes af (3). En tilsvarende fornyelse skete med de \u00f8vrige markredskaber b\u00f8nderne p\u00e5 Lendum egnen brugte.<\/p>\n\n\n\n Herfra gik i de f\u00f8lgende \u00e5r kun een vej p\u00e5 smedev\u00e6rkstedet p\u00e5 Lendum Hede, hvor hammerslagene p\u00e5 ambolten l\u00f8d fra tidlig morgen til aften.<\/p>\n\n\n\n “Fars arbejdslyst var ubegr\u00e6nset. Hundredevis af plove, svenskharver m.m. udgik fra v\u00e6rkstedet i de f\u00f8lgende \u00e5r. Fars v\u00e6rksted blev udvidet, s\u00e5 han arbejdede med to esser. Der kom flere hj\u00e6lpere,” huskede s\u00f8nnen Thomas Larsen (4), som efter sin konfirmation i 1868 ogs\u00e5 fik en plads i smedev\u00e6rkstedet. <\/p>\n\n\n\n I 1870 var der kun tre smede i sognet udover det voksende smedev\u00e6rksted p\u00e5 Lendum Hede (5). <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 heden kom der penge i hus.<\/p>\n\n\n\n “Krokonen p\u00e5stod, at far tjente 4 mark for hvert slag, han slog p\u00e5 ambolten. S\u00e5 meget sandt var der i det, at der nu var j\u00e6vn velstand i huset i stedet for den oprindelige n\u00f8gne fattigdom, skrev Thomas Larsen i sine erindringer (6).<\/p>\n\n\n\n Den stigende velstand bet\u00f8d at Lars Peter Thomsen fik opdyrket og kultiveret hedelodden, en naboejendom Lille Bojen blev k\u00f8bt og lagt til den oprindelige lod, og det oprindelige tarvelige hus blev udvidet og forbedret flere gange, s\u00e5 der efterh\u00e5nden var plads til, at tre generationer kunne bo sammen og at svendene p\u00e5 v\u00e6rkstedet kunne f\u00e5 kost og logi.<\/p>\n\n\n\n Derefter begyndte Lars Peter Thomsen at investere i jord udenfor sognet. Flere jordlodder blev opk\u00f8bt omkring Tislum i H\u00f8rmested sogn, og 1874 k\u00f8bte han gennem et mageskifte (7) ejendommen Lillelund i udkanten af det nuv\u00e6rende Tislum Plantage. Ved folket\u00e6llingen i 1880 blev Lars Peter Thomsen betegnet som avlsbruger, hvilket vil sige, at han havde sin jord liggende udenfor byen, og avlsbygning og stald liggende i selv byen – alts\u00e5 H\u00f8rmested.<\/p>\n\n\n\n Noter:<\/strong> (1) Svend Skole. Af Thomas Larsens erindringer, s. 6. (2), (3), (4) og (6) f.f. side 8. (5)Samment\u00e6lling fra folket\u00e6lling Lendum sogn 1860. (7) Realregister H\u00f8rmested Sogn l\u00f8benummer 74, del 2 s. 371 og folket\u00e6lling H\u00f8rmested Sogn 1880.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Smed sagde nejtak Bysmed i Lendum ville ikke v\u00e6re daglejer Af Poul Christoffersen Allerede som ganske ung staldkarl hos propriet\u00e6r K\u00f8hler p\u00e5 godset Lengsholm havde Lars Peter Thomsen fra Lendum en dr\u00f8m – han ville have en stilling som selvst\u00e6ndig. P\u00e5 godset m\u00f8dte han den tre \u00e5r \u00e6ldre kokkepige Mariane…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-569","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/569","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=569"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/569\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":587,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/569\/revisions\/587"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=569"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/Thomashus1-scaled-e1663425147906-1024x435.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/09\/Lillelund1952-1024x958.jpg\")