{"id":631,"date":"2023-01-27T11:20:25","date_gmt":"2023-01-27T11:20:25","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=631"},"modified":"2023-01-27T11:20:25","modified_gmt":"2023-01-27T11:20:25","slug":"frie-boender","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/frie-boender\/","title":{"rendered":"Frie b\u00f8nder"},"content":{"rendered":"\n<h1 class=\"has-x-large-font-size wp-block-heading\">1. juni 1803 &#8211; en skels\u00e6ttende dato for f\u00e6steb\u00f8nder i Lendum sogn<\/h1>\n\n\n\n<p><em>Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>61 k\u00f8bekontrakter med samme salgsdato blev et hovedresultat, da Vendsyssels mest kendte herreg\u00e5rdsslagter opk\u00f8bte f\u00f8rst H\u00f8gholt, dern\u00e6st Lengsholm og solgte det tilh\u00f8rende f\u00e6stegods beliggende i Lendum sogn.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"739\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-1024x739.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-675\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-1024x739.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-300x217.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-768x555.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-1536x1109.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-2048x1479.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-1130x816.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/MagersholtNoergaard-kort-760x549.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><em>Matrikelkort fra 1812 over den vestligste del af Lendum Sogn viser beliggenheden af de to g\u00e5rde N\u00f8rg\u00e5rd og Magersholt, der i 1803 overgik til selveje. Foto: Arkivet i Lendum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>For f\u00e6stebonde Anders Thomsen og 60 andre f\u00e6steb\u00f8nder (1) i Lendum sogn fik i 1803 et tilbud, som de ikke kunne afsl\u00e5 &#8211; at blive selvejende b\u00f8nder. Tilbuddet kom fra Arent Hassel Rasmussen, der netop   Lengsholm Hovedg\u00e5rd sammen med samarbejdspartneren Niels Hillerup. De gik straks i gang med at s\u00e6lge b\u00f8ndergodset tilh\u00f8rende hovedg\u00e5rden. H\u00f8gholt i H\u00f8rmested Sogn havde Arent Hassel Rasmussen k\u00f8bt allerede i 1801, og han var langt fremme med at s\u00e6lge b\u00f8ndergods derfra. Der manglede lige 8 f\u00e6steg\u00e5rde beliggende i den nordlige del af Lendum Sogn.<\/p>\n\n\n\n<p>Prisen for at blive selvejende varierede efter hvor store skatter (landgilde), den enkelte ejendom var vurderet til at kunne b\u00e6re. Landgilde var en skat indf\u00f8rt i 1500-tallet, og den blev beregnet efter hvor mange t\u00f8nder hartkorn dyrkningen af opdyrkede marker vurderedes til at kunne give. <\/p>\n\n\n\n<p>Anders Thomsen betalte 230 rigsdaler (2) for at komme til at eje N\u00f8rg\u00e5rd (ved Vesterg\u00e5rdsvej) med tilh\u00f8rende ager og eng. Samme bel\u00f8b betalte f\u00e6stebonde Gregers Jensen for at k\u00f8be den n\u00e6rliggende Magersholt. Sidstn\u00e6vnte g\u00e5rd var arealm\u00e6ssigt noget st\u00f8rre end N\u00f8rg\u00e5rd, men Magerholts jord blev dengang vurderet til at v\u00e6re af ringere kvalitet &#8211; en stor del var uopdyrket hede. <\/p>\n\n\n\n<p>Derfor var de to g\u00e5rde tidligere blevet p\u00e5lagt n\u00e6sten samme landgilde m\u00e5lt i t\u00f8nder hartkorn, sk\u00e6pper og fjerdingkar. Dvs. her 1 t\u00f8nde hartkorn og 1 sk\u00e6ppe. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"599\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-1024x599.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-673\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-1024x599.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-300x175.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-768x449.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-1536x898.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-2048x1198.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-1130x661.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Noergaard-V-scaled-e1674817787684-760x444.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><em>N\u00f8rg\u00e5rd ved Vesterg\u00e5rdsvej eksisterer fortsat. Her i en nutidig udgave. Foto: Arkivet i Lendum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Andre f\u00e6steb\u00f8nder i sognet betalte betalte betydeligt mere for at komme til at eje den hidtidige f\u00e6steg\u00e5rd. Mads Laursen, f\u00e6stebonde p\u00e5 Burholt betalte det st\u00f8rste bel\u00f8b &#8211; 700 rigsdaler &#8211; for at blive selvst\u00e6ndig bonde. Burholt ligger i den nordlige del af Lendum sogn.<\/p>\n\n\n\n<p>I den anden ende af af skalaen for k\u00f8bsbel\u00f8b l\u00e5 Thomas Thomsen, Lille Bojen, som betalte 70 rigsdaler for at blive ejer af et lille husmandssted med jord. If\u00f8lge folket\u00e6llingen fra 1801 levede han dengang ogs\u00e5 af at v\u00e6re skr\u00e6dder. <\/p>\n\n\n\n<p>Den dobbelte godsejer Arent Hassel Rasmussen skrev under p\u00e5 alle k\u00f8bskontrakter. Han havde allerede en \u00e5relang erfaring med at udforme k\u00f8bskontrakter fra tidligere opk\u00f8b af herreg\u00e5rde og salg af f\u00e6stegods i Vendsyssel med spekulation for \u00f8je. Mange kontrakter blev udformet efter samme skabelon, som i tilf\u00e6ldet med Anders Thomsen og som havde f\u00f8lgende ordlyd (3):<\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Jeg Arnt Rasmussen til Lengsholm p\u00e5 min medinteressent hr. k\u00f8bmand Hillerups og egne vegne sk\u00f8der herved fra os og vore arvinger til Anders Thomnsen og hans arvinger i overensstemmelse med k\u00f8bskontrakt den g\u00e5rd i Bredmose i Lendum sogn, Hj\u00f8rring Amt, hvilken han som f\u00e6stebonde til hovedg\u00e5rden Lengsholm hidtil har beboet af hartkorn 1 td. , 1 skp. , 1 fjdk med de dertil h\u00f8rende ejendomme af ager og eng, etc. samt g\u00e5rdens bygninger. <\/p>\n\n\n\n<p>Og da k\u00f8beren har betalt den accorderede k\u00f8besum 230 rigsdaler, s\u00e5 skal f\u00f8rn\u00e6vnte g\u00e5rd med alle de herligheder og rettigheder, som har tilh\u00f8rt samme, i vores og forrige ejeres besiddelses tid herefter tilh\u00f8re Anders Thomsen som uindskr\u00e6nket selvejer uden indskr\u00e6nkning som lovlig ejendom, ved at han fremdeles holder g\u00e5rdens bygninger brandforsikrede, at g\u00e5rden og dens hartkorn af ham eller fremtidige ejere ingen sinde m\u00e5 afh\u00e6ndes, for derved at komplettere en hovedg\u00e5rd eller forrette hovere. <\/p>\n\n\n\n<p>Til bekr\u00e6ftelse under min h\u00e5nd og signet i vidners overv\u00e6r, Lengsholm den 1. juni 1803. A. Rasmussen, Schellerup og J. Nielsen&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p>Samtidig udstedte Anders Thomsen en pantebrev p\u00e5 115 rigsdaler &#8211; halvdelen af k\u00f8besummen &#8211; til Den Alm. Enkekasse til 4 procent i rente og med sikkerhed i den k\u00f8bte g\u00e5rd i Bredmose.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"540\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-1024x540.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-674\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-1024x540.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-300x158.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-768x405.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-1536x810.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-2048x1080.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-1130x596.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Magersholtgaard-scaled-e1674817978831-760x401.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><em>Magersholt har eksisteret i flere h\u00e5ndrede \u00e5r. Her i en 1900-udgave. Foto: Arkivet i Lendum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Med en stort set enslydende k\u00f8bskontrakt skrev Gregers Jensen under p\u00e5 at blive selvst\u00e6ndig bonde p\u00e5 Magersholt, der ligger t\u00e6t p\u00e5 T\u00e5rsvej i den vestligste del af sognet. Han l\u00e5nte 129 rigsdaler i enkekassen ved k\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n<p>B\u00e5de Anton Thomsen og Gregers Jensen havde v\u00e6ret arvef\u00e6steb\u00f8nder ligesom en del andre f\u00e6steb\u00f8nder i sognet havde v\u00e6ret f\u00f8r den store udstykning fra Lengsholm. <\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5ledes overtog Anton Thomsen f\u00e6steg\u00e5rden N\u00f8rg\u00e5rd efter sin far Thomas Olesens d\u00f8d i 1781. <\/p>\n\n\n\n<p>Gregers Jensen blev f\u00e6steg\u00e5rdmand p\u00e5 Magersholt efter sin far Jens Gregersen i 1780, hvorefter Gregers for\u00e6ldre gik p\u00e5 aft\u00e6gt p\u00e5 g\u00e5rden. P\u00e5 samme m\u00e5de blev Jens Gregersen f\u00e6stebonde p\u00e5 Magersholt i 1750 efter sin far Gregers Villadsen. <\/p>\n\n\n\n<p>Tidl. postbud og lokalhistoriker Emil Larsen skrev i sine erindringer fra 1963 (4) lidt om de to herreg\u00e5rdsspekulanter Arent Hassel Rasmussen og Niels Hillerup udstykning af ca. 200 t\u00f8nder hartkorn b\u00f8ndergods fra Lengsholm, hvorefter han skrev:<\/p>\n\n\n\n<p>&#8220;Der var ingen tvivl om, at en del af disse f\u00e6stere var efterkommere af andre f\u00e6stere, der havde haft g\u00e5rdene f\u00f8r. Nu kunne man jo t\u00e6nke sig, at disse nye selvejere blev stamf\u00e6dre til en r\u00e6kke selvejere p\u00e5 disse g\u00e5rde, men det skete ikke. Disse selvejere fik ikke ret mange efterf\u00f8lgere&#8221;, skrev Emil Larsen og omtalte det eneste tilf\u00e6lde han var st\u00f8dt p\u00e5 i sin forskning. Her n\u00e6vnte han g\u00e5rdejer Karl Thomsen, Helledi, som var efterkommer af Mads Jensen, Langager<\/p>\n\n\n\n<p>Det er dog ikke hele sandheden. I 1963 var der ikke den samme nemme adgang som nu til at kigge i rigsarkivets materialer. Mange af de relevante arkivalier er nu offentligt tilg\u00e6ngeligt p\u00e5 internettet. <\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"657\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-1024x657.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-676\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-1024x657.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-300x192.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-768x493.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-1536x985.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-2048x1313.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-1130x725.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/kmth2-760x487.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><em>Kresten Magersholt<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Her viser det sig, at g\u00e5rdejer Kresten Magersholt, som i 1950 overtog Magersholt efter sin far, kan f\u00f8re sin sl\u00e6gt helt tilbage til f\u00f8rn\u00e6vnte Anders Thomsen. Der findes ogs\u00e5 en sl\u00e6gtsbog, som Kresten Magersholt fik udarbejdet i starten af 50&#8217;erne. En kopi af sl\u00e6gtsbogen blev afleveret til arkivet i Lendum, og den fandt jeg i arkivets gemmer under reseachen til denne artikel.<\/p>\n\n\n\n<p>Anders Thomsen var 2. sl\u00e6gtsled p\u00e5 N\u00f8rg\u00e5rd, og han afstod g\u00e5rden til den yngste s\u00f8n Ole Andersen i 1832, hvorefter Anders Thomsen og hustru Ane Thomasdatter gik p\u00e5 aft\u00e6gt p\u00e5 g\u00e5rden. <\/p>\n\n\n\n<p>Syv \u00e5r tidligere havde Ole Andersens \u00e6ldre bror S\u00f8ren Andersen k\u00f8bt Magersholt (5), og g\u00e5rden blev herefter en sl\u00e6gtsg\u00e5rd gennem fire generationer indtil Kresten Magersholt (d\u00f8bt S\u00f8rensen) d\u00f8de i 1997.  Efternavnet Magersholt fik familien lov til at bruge i begyndelsen af 1900-tallet.<\/p>\n\n\n\n<p>Arkivet i Lendum har navne og ejere p\u00e5 de g\u00e5rde, som blev selvejerg\u00e5rde for 220 \u00e5r siden, og gennemsyn af listerne viser, at lokalhistoriker Emil Larsen stort set har ret i sin p\u00e5stand om, at de nye selvejere ikke fik mange efterf\u00f8lgere blandt deres s\u00f8nner. Ole Andersen, N\u00f8rg\u00e5rd blev det 3. og sidste sl\u00e6gtsled p\u00e5 g\u00e5rden. Han d\u00f8de i 1849 kun 51 \u00e5r gammel, men hans s\u00f8n Niels Chr. Olesen var allerede etableret med en g\u00e5rd andetsteds. Han bestyrede N\u00f8rg\u00e5rd for sin mor indtil 1852, hvor g\u00e5rden blev solgt til Jens Peter Nielsen.<\/p>\n\n\n\n<p>\u00c5rsagen til S\u00f8ren Andersen i 1825 kunne k\u00f8be g\u00e5rden Magersholt var, at ejeren Gregers Jensen if\u00f8lge sl\u00e6gtsbogen han f\u00f8lte sig &#8220;besv\u00e6ret af alder&#8221;. Gregers Jensen var 3. sl\u00e6gtsled p\u00e5 Magersholt og der var ingen i den n\u00e6ste generation, som havde lyst til at tage over.<\/p>\n\n\n\n<p>Skiftet fandt sted midt i den store landbrugskrise i landet, og for S\u00f8ren Andersen blev det en fordel. Han overtog Magersholt ved at betale resten af den prioritet, som Den alm. Enkekasse havde i g\u00e5rden. Desuden underskrev S\u00f8ren Andersen en aft\u00e6gtsaftale med Gregers Jensen og hans hustru Else Pedersdatter. N\u00e6rmere herom senere.<\/p>\n\n\n\n<p>Statsbankerotten i 1813 med efterf\u00f8lgende finanskrise og oveni det en periode med st\u00e6rkt faldende kornpriser, fordi afs\u00e6tningen p\u00e5 eksportsmarkeder svigtede, satte skub i det, der efterf\u00f8lgende blev kaldt den store landbrugskrise i 10-\u00e5ret omkring 1818 til 1828. Det satte ogs\u00e5 tydelige spor i Lendum sogn, hvor en stor del af de selvst\u00e6ndige b\u00f8nder blev n\u00f8dt til at s\u00e6lge deres g\u00e5rde. <\/p>\n\n\n\n<p>I perioden 1814 til 1828 skiftede 34 g\u00e5rde og husmandssteder ejer, og kun i et f\u00e5tal var der tale om et generationsskifte (6). En halv snes af disse g\u00e5rde fik nye ejer gennem mageskifte, mens enkelte g\u00e5rde fik ny ejer efter en tvangsauktion. Nogle g\u00e5rde skiftede ejer flere gange i den periode. S\u00e5ledes havde Bouet ved Rammelh\u00f8jvej fem forskellige ejere gennem perioden.<\/p>\n\n\n\n<p>Hensigten med stavnb\u00e5ndets oph\u00e6velse i 1788 og de tilh\u00f8rende landboreformer, herunder udstykning af b\u00f8ndergods fra godsejerne til selveje, var at forbedre landsbrugsdriften, s\u00e5 dansk landbrug kunne f\u00e5 et bedre udbytte af en lang periode med h\u00f8jkonjunktur i Europa. <\/p>\n\n\n\n<p>Mange af de nye selvejere i Lendum fik formentlig ogs\u00e5 nogle gode \u00e5r med landbrugsdrift inden den store landbrugskrise tog fat. I 1803 solgte Arent Hassel Rasmussen kirken i Lendum til en stor gruppe af b\u00f8nderne i sognet for 5600 rigsdaler. Lendum Kirke havde hidtil h\u00f8rt under Lengsholm. B\u00f8nderne optog et l\u00e5n i Den alm. Enkekasse af tilsvarende st\u00f8rrelse, og allerede i 1811 betalte de l\u00e5net ud. Anders Thomsen og Gregers Jensen betalte hver 75 rigsdaler som deres del af tilbagebetalingen.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"420\" src=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-1024x420.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-624\" srcset=\"https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-1024x420.jpg 1024w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-300x123.jpg 300w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-768x315.jpg 768w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-1536x629.jpg 1536w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-2048x839.jpg 2048w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-1130x463.jpg 1130w, https:\/\/lendumhistorie.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Lendsholm-scaled-e1674818297800-760x311.jpg 760w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\"><em>Lengsholm Hovedg\u00e5rd. Billede: Arkivet i Lendum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p>Om herreg\u00e5rdsslagter Arent Hassel Rasmussen fik udbytte af sin spekulation med opk\u00f8b af H\u00f8gholt og Lengsholm, hurtigt salg af b\u00f8ndergods og efterf\u00f8lgende afh\u00e6ndelse af hovedparcel er tvivlsomt. Han havde k\u00f8bt H\u00f8gholt i 1801 for 44.500 rigsdaler og solgte godset med hovedparcel i 1803 for 8.000 rigsdaler. Lengsholm Hovedg\u00e5rd k\u00f8bte han og Niels Hillerup for 40.000 rigsdaler, og efter at have k\u00f8bt Hillerup ud i 1804, solgte Arent Hassel Rasmussen igen Lengsholm med hovedparcel for 12.000 rigsdaler i 1805. <\/p>\n\n\n\n<p>Men i \u00e5rene forud for adsplittelsen blev Lengsholm handlet flere gange til st\u00e6rkt stigende priser. Mere herom i en senere artikel.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;&#8212;&#8212;&#8212;<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><strong>Noter <\/strong><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p>(1) Efter stavnb\u00e5ndets oph\u00e6velse i 1788 skulle alle g\u00e5rde i Danmark m\u00e5les op. I Lendum Sogn skete det i oktober 1791, og if\u00f8lge opm\u00e5lingen var der dengang 72 ejendomme. 53 h\u00f8rte under Lengsholm og 8 under H\u00f8gholt. Af de resterende var 9 under kronens rytterg\u00e5rd, 1 h\u00f8rte under Linderumg\u00e5rd, Annexg\u00e5rden under kirken og den sidste ejendom tilh\u00f8rte en selvejebonde.<\/p>\n\n\n\n<p>(2) Realregistret, Sk\u00f8de- og pantekontrol, 1738-1927 under Horns Herredsfoged-Frederikshavn Byfoged. (3) Samme. <\/p>\n\n\n\n<p>(4) Bogen Lendum Sogn udgivet af lokalhistorisk arkiv i Lendum, side 25. <\/p>\n\n\n\n<p>(5) Sl\u00e6gtsbog over sl\u00e6gterne S\u00f8rensen og Christensen samt g\u00e5rden Magersholts historie udarbejdet af Dansk Sl\u00e6gtsforskning, Fredericia 1951-56. <\/p>\n\n\n\n<p>(6) Ejendomme Lendum By- og Land, samlet af lokalhistorisk arkiv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1. juni 1803 &#8211; en skels\u00e6ttende dato for f\u00e6steb\u00f8nder i Lendum sogn Af Poul Christoffersen 61 k\u00f8bekontrakter med samme salgsdato blev et hovedresultat, da Vendsyssels mest kendte herreg\u00e5rdsslagter opk\u00f8bte f\u00f8rst H\u00f8gholt, dern\u00e6st Lengsholm og solgte det tilh\u00f8rende f\u00e6stegods beliggende i Lendum sogn. For f\u00e6stebonde Anders Thomsen og 60 andre f\u00e6steb\u00f8nder&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-631","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/631","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=631"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/631\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":678,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/631\/revisions\/678"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=631"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}