{"id":648,"date":"2023-01-27T11:44:04","date_gmt":"2023-01-27T11:44:04","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=648"},"modified":"2023-01-27T11:44:04","modified_gmt":"2023-01-27T11:44:04","slug":"almisser-og-aftaegt","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/almisser-og-aftaegt\/","title":{"rendered":"Almisser og aft\u00e6gt"},"content":{"rendered":"\n

Af Poul Christoffersen<\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet en fattigkommission i Lendum Sogn, hvor pr\u00e6sten var fast medlem og som desuden bestod af nogle af de driftigste borgere eller g\u00e5rdm\u00e6nd i sognet.<\/p>\n\n\n\n

Kommissionen blev oprettet efter fattigloven for landsognene blev revideret i 1803 (1). Den revision var tredje og sidste etape af en fornyelse af fattigloven for f\u00f8rst K\u00f8benhavn og dern\u00e6st for k\u00f8bst\u00e6derne.<\/p>\n\n\n\n

Dermed gled en samfundsopgave over fra den lokale \u00f8vrighed, dvs. pr\u00e6st og godsejer til borgere og g\u00e5rdm\u00e6nd. Og \u00f8konomisk fra halvfrivillige bidrag til almisser fra skatteindt\u00e6gter.<\/p>\n\n\n\n

Ved folket\u00e6llingen i 1801 blev der i Lendum sogn talt 449 borgere, hvoraf de 10 angives at leve af almisser. En af dem gik ogs\u00e5 og tiggede. Ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1834 var Lendums indbyggertal vokset til 622, men antallet af almisselemmer, som disse fattige dengang blev kaldt, dalede fra 10 til 4. Flere af dem var handicappede.<\/p>\n\n\n\n

Derimod steg antallet p\u00e5 aft\u00e6gt brat fra 0 i 1801 til 20 i 1834. Aft\u00e6gtsaftaler blev oftest lavet i forbindelse med generationsskift p\u00e5 g\u00e5rdene eller i forbindelse med et ejerskift udenfor sl\u00e6gten. En s\u00e5dan aft\u00e6gtsaftale blev lavet i 1825, hvor Gregers Jensen solgte g\u00e5rden Magersholt til S\u00f8ren Andersen, en af s\u00f8nnerne fra den n\u00e6rliggende g\u00e5rd N\u00f8rg\u00e5rd. Den var meget detaljeret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
En bygning p\u00e5 g\u00e5rden Magersholt blev indrettet til aft\u00e6gt. Foto: Arkivet i Lendum<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00f8ren Andersen skrev ved k\u00f8bet (2) under p\u00e5, at han vil s\u00f8rge for Gregers Jensen og hustru Else Pedersdatter evig aft\u00e6gt og at han bygger og indretter i det lille hus s\u00f8nder i Magersholt en stue med to fag og forsynet med forn\u00f8den loft, gulv, vinduer og d\u00f8re til lukkelse. Der indrettes et fag til k\u00f8kken, skorsten og bagerovn. Den nye g\u00e5rdejer forpligter sig til altid at holde bygningen vedlige.<\/p>\n\n\n\n

Derefter er det i aftalen n\u00f8je beskrevet, hvad S\u00f8ren Andersen skal levere af mad og br\u00e6ndsel, herunder en t\u00f8nde rug og en t\u00f8nde byg godt renset hvert halve \u00e5r samt nymalket m\u00e6lk hver dag. Gregers Jensen fik desuden r\u00e5dighed over et stykke af k\u00e5lhaven. To gange om \u00e5ret skulle S\u00f8ren Andersen k\u00f8re g\u00e5rdens aft\u00e6gtspar til og fra kirken i Lendum.<\/p>\n\n\n\n

Else Pedersdatter d\u00f8de allerede i 1826, men aft\u00e6gten blev f\u00f8rst slettet ved pr\u00e6steattest 1843 ved Gregers Jensen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Antallet af indsiddere i Lendum sogn voksede ogs\u00e5 i \u00e5rene mellem 1801 og 1834 fra 2 til 13. Indsiddere var borgere, som boede til leje i en del af et hus hos andre, og en del af dem var midaldrende og \u00e6ldre kvinder. Syv af dem levede af at spinde. Der var ogs\u00e5 enkelte m\u00e6nd, som fik indt\u00e6gt som daglejer.<\/p>\n\n\n\n

Der er ingen grund til at tro, at fattigkommissionerne var rundh\u00e5ndet med, hvem den gav hj\u00e6lp til. Det viser tallene for Lendum sogn ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Reglerne for at give almisser var de samme som f\u00f8r reformen (3), nemlig de f\u00f8rst og fremmest skulle gives til syge og gamle, som ikke l\u00e6ngere kunne arbejde for livets opretholdelse, dern\u00e6st til fors\u00f8rgelse af for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn, der ikke var gamle nok til at arbejde og for det tredje til de, der kun var i stand til arbejde noget, men ikke nok til at fors\u00f8rge sig selv og familien. V\u00e6rdigt tr\u00e6ngende kunne henvende sig til pr\u00e6sten<\/p>\n\n\n\n

Andre blev betragtet som uv\u00e6rdigt tr\u00e6ngende, hvis de p\u00e5 grund af umoralske \u00e5rsager som dovenskab eller druk ikke var i stand til at klare sig selv. De skulle blot s\u00e6ttes til at arbejde. <\/p>\n\n\n\n

Det var bare ikke altid en let sag. Lokalhistoriker Emil Larsen skrev i sine erindringer fra 1963 (4), at i sognets \u00e6ldre tid flyttede en mand, n\u00e5r han gik til grunde \u00f8konomisk, til en primitiv hytte p\u00e5 Lendum Hede. <\/p>\n\n\n\n

——-<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • Noter:<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    (1) Danmarkshistorien.dk, \u00c5rhus Universitet, afsnit Samfundets sociale struktur<\/p>\n\n\n\n

    (2) Sl\u00e6gtsbog for g\u00e5rden Magersholt, Lendum Sogns Lokalhistoriske arkiv<\/p>\n\n\n\n

    (3) Danmarkshistorie.dk, \u00c5rhus Universitet, afsnit Fattigkommissioner og hospitaler<\/p>\n\n\n\n

    (4) Vore r\u00f8dder af Emil Larsen, bogen Lendum sogn, side 42.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Af Poul Christoffersen I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet en fattigkommission i Lendum Sogn, hvor pr\u00e6sten var fast medlem og som desuden bestod af nogle af de driftigste borgere eller g\u00e5rdm\u00e6nd i sognet. Kommissionen blev oprettet efter fattigloven for landsognene blev revideret i 1803 (1). Den revision var tredje…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-648","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/648","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=648"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/648\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":681,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/648\/revisions\/681"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=648"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}