{"id":688,"date":"2023-02-03T10:27:10","date_gmt":"2023-02-03T10:27:10","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=688"},"modified":"2023-02-06T14:31:02","modified_gmt":"2023-02-06T14:31:02","slug":"hede-tider","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/hede-tider\/","title":{"rendered":"Hede tider"},"content":{"rendered":"\n

For omkring 100 \u00e5r siden tog en gruppe nybyggere og husm\u00e6nd et afg\u00f8rende livtag med Lendum Hede, hvor de forvandlede fra golde, stenede og lyngkl\u00e6dte hedelodder til dyrkbar agerjord og forvandlede landskabet fuldst\u00e6ndigt. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Man ser dem stadig dukke op af mulden omkring Lendum – stenene. Myriader af sm\u00e5 og store sten er gennem flere \u00e5rhundreder sl\u00e6bt v\u00e6k fra markerne, sl\u00e5et i stykker eller efterladt ved vej og markskel. Spredte stendynger minder den dag i dag om fortidens slid og sl\u00e6b om fortidens slid og sl\u00e6b med at forvandle golde og genstridige jordstykker til frugtbar landsbrugsjord. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Stendynger pr\u00e6ger dog ikke i det forhen mest golde omr\u00e5de, for her blev der i stort omfang ryddet op, da sten blev efterspurgt og en gruppe nybyggere for godt 100 \u00e5r siden fattede om hakker, skovle og spader for at forvandle et stort stykke ingenmandsland vest for Lendum til dyrkbare marker. Hede, al og sten skulle de bryde ned, men begunstiget af nye love om oprettelse af statshusmandsbrug fik flere mod p\u00e5 at skabe en ny fremtid vestp\u00e5. Andre mente det var galmandsv\u00e6rk. Mere herom senere.<\/p>\n\n\n\n

Barndomsminder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det t\u00e6nkte sikkert nok ogs\u00e5 nogle allerede om forl\u00f8bere for nybyggerne. En af dem var Chresten Christensen, som i 1872 havde k\u00f8bt husmandsbruget Hingborg – ogs\u00e5 kaldt Nr. F\u00e6lget – med 7 tdr. land, som familien knap nok kunne leve af, da jorden delvist var et hedelod. Den k\u00e6mpede “Kr\u00e6n Hingborg” med i \u00e5revis.<\/p>\n\n\n\n

“Kr\u00e6n blev allerede i min barndom betragtet som en gammel mand. Han var dog ogs\u00e5 noget \u00e6ldre end min far. Kr\u00e6n havde et meget forslidt udtryk og overkroppen var b\u00f8jet over l\u00e6nden. Jeg s\u00e5 ham aldrig rette sig op. Jeg ved ikke om det var slid eller sygdom, men sikkert var det at formen passede, n\u00e5r han gravede hede. Jeg ved ikke hvor mange tdr. land hede han gravede igennem og vendte med sin spade, men det var mange og s\u00e5 alle de v\u00e6ldige dynger af sten, han gravede op”, skrev Martin Christensen (1) mange \u00e5r senere om sine barndom og ungdom som nabo til bl. a. Hingborg.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Martin Andreas Christensen skrev 30 maskinskrevne sider om sine barndoms- og
ungdoms\u00e5r p\u00e5 heden vest for Lendum, og som opbevares i byens lokalhistoriske arkiv.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Martin Christensen blev f\u00f8dt i 1888 i Vester F\u00e6lget, dengang mest kaldt Herreg\u00e5rden, som ligger i udkanten af heden lige nord for landevejen mod Sindal og t\u00e6t ved vejen til Bredmosevej. Hingborg delte skel med Herreg\u00e5rden p\u00e5 den \u00f8stlige side, og mens Martin gik i skole s\u00e5 han n\u00e6sten altid Kr\u00e6n Hingborg i arbejde.<\/p>\n\n\n\n

“Somme tider havde han en arbejdskammerat “Stue Wolle” med i marken. De gik godt i sp\u00e6nd sammen. De gravede, n\u00e5r jeg gik forbi dem til skole, og de gravede stadig, n\u00e5r jeg gik hjem fra skole henad aften,” fortalte Martin Christensen og tilf\u00f8jede i sit erindringsskrift om Wolles bedrift: “Slid og sl\u00e6b fra morgen til kv\u00e6ld for at tjene 66 \u00f8re pr. dag og 100 \u00f8rer, hvis de gjorde dagen rigtig lang.”<\/p>\n\n\n\n

Dengang var det almindeligt at sige “Til lykke med arbejdet” til s\u00e5dan et par slidere. Det listede Martin sig ogs\u00e5 til en dag i den bedste mening. Reaktionen var ikke til at tage fejl af hos Kr\u00e6n Hingborg. Han s\u00e5 p\u00e5 nabodrengen med et blik, der absolut ikke gav udtryk for taknemmelighed og gl\u00e6de. Snarere det modsatte. <\/p>\n\n\n\n

“M\u00e5ske han jeg troede jeg ville g\u00f8re grin med ham, fordi lykken ikke i s\u00e6rlig grad havde smilet til ham gennem det arbejde, han havde \u00f8vet,” t\u00e6nkte Martin. Han lod herefter v\u00e6re med at sige tillykke.<\/p>\n\n\n\n

Lokale Jens Vejm\u00e6nd<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Senere i sit 30 sider maskinskrevne erindringsskrift omtalte Martin Christensen en del stensl\u00e5ere, herunder to voksne s\u00f8nner fra andre sm\u00e5g\u00e5rde i nabolaget. De hed begge Christian Peter og var kendte for at g\u00e5 p\u00e5 druk og undertiden lave rav i den, n\u00e5r der var dansebal ved Vesterg\u00e5rds Ellekrat. N\u00e5r Christian Peter R\u00f8d slog efter at have fyldt sig med br\u00e6ndevin, s\u00e5 sluttede festen. Alle de mere stilf\u00e6rdige forsvandt mellem buskene. Han var br\u00f8lst\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Martin kom som 7-\u00e5rig p\u00e5 t\u00e6t hold af de to gange Christian Peter, da de blev hyret af Martins far til at sl\u00e5 nogle store dynger sten til sk\u00e6rver efter at faderen havde bygget nyt stuehus. Blandt de overfl\u00f8dige sten fra byggeriet var ogs\u00e5 m\u00e6ngder sten fra hans marker.<\/p>\n\n\n\n

“S\u00e5 sad de to under sk\u00e6rmbr\u00e6t ligesom Jeppe Aakj\u00e6rs Jens Vejmand og “forvandlede sten til br\u00f8d” og jeg s\u00f8gte ly under sk\u00e6rmen for at lytte til deres sange”, erindrede Martin.<\/p>\n\n\n\n

Det var helt anderledes end dem han havde h\u00f8rt i Missionshuset, og han lyttede ogs\u00e5 intenst til de to stensl\u00e5ers v\u00e6ld af historier og oplevelser, som de fyldte luften med, mens de svang hammeren og knuste sten til sk\u00e6rver. <\/p>\n\n\n\n

“De gjorde aldrig mig det ringeste fortr\u00e6d, og jeg kunne ikke andet end beundre disse to raske karle,” huskede den lille Martin.<\/p>\n\n\n\n

Mosehullet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fem \u00e5r senere i sommeren 1900 stiftede han igen bekendtskab med de to svende, som hans far havde hyret til at grave mergel op fra et hedelod syd for Vester F\u00e6lget, som faderen havde k\u00f8bt efter nogle boringer havde afsl\u00f8ret et mergelleje i en lille mose p\u00e5 hedeloddet. Merglen skulle bruge til at forbedre den opdyrkede jorden p\u00e5 hans opdyrkede marker.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dette mosehul ligger umiddelbart syd for Vester F\u00e6lget som et <\/em>
minde fra fortiden. Foto: Poul Christoffersen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De to gange Christian Peter og Martins far kom hurtigt ned i et par alens dybde, og herefter fik den nu 12-\u00e5rige dreng til opgave at g\u00e5 med en l\u00e5nt hest, som trak en trilleb\u00f8r op af musehullet, n\u00e5r den var fyldt med mergel. To gange om dagen samledes Martin og arbejdssjakket om en madkurv og den snaps, som faderen havde med til sine arbejdsf\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n

“Det var vistnok Christian Peter R\u00f8d, som fandt p\u00e5 at jeg h\u00f8rte med til sjakket, og s\u00e5 skulle jeg ogs\u00e5 smage p\u00e5 snapsen. Bare en “bette halv”, for mere kunne drenge ikke t\u00e5le. At snapsen havde sin virkning konstaterede jeg en dag. Hesten stak af fra mig og hjem til S\u00f8nderhaven, hvorfra den m\u00e5tte hentes igen for at fuldbyrde dagens slid”. <\/p>\n\n\n\n

Fra skov til hede i 1600-tallet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hedelodden h\u00f8rte til \u00d8stre F\u00e6lled, der l\u00e5 i nord\u00f8stligste del af Lendum Hede. Store del af den vestlige del af sognet havde en gang v\u00e6ret skov, men efter svenskekrigene i f\u00f8rste halvdel af 1600-tallet med bes\u00e6ttelse flere gange i Vendsyssel, massiv skovhugst til forsvarsv\u00e6rker og genopbygning af beboelse forsvandt skoven og et henved 1000 t\u00f8nder land omr\u00e5de forvandledes til det, som blev kaldt Lendum Hede.<\/p>\n\n\n\n

For skabte tidens h\u00e6rgen et hedeomr\u00e5de med en stor brun lyngoverflade, hvor lyng og birkeris, vandhuller med siv og k\u00e6ruld vekslede med mange lyse pletter – sten. Heden strakte sig n\u00e6sten fra den nuv\u00e6rende bygr\u00e6nse og ud mod sognegr\u00e6nsen fra T\u00e5rsvejen i syd, over Glimtsholtvej og alts\u00e5 videre over p\u00e5 den anden side af vejen mod Sindal. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
47 g\u00e5rde i Lendum Sogn havde en andel af F\u00e6lleden, og som det ses p\u00e5 kortet blev <\/em>de fleste
andele<\/em> inddelt i lige linjer fra landsbyen og ud til den anden ende af F\u00e6lleden. Nogle <\/em>
b\u00f8nder <\/em>havde hedelod s\u00e5 smalle, at de knap kunne vende med en vogn p\u00e5 deres egen lod. <\/em>
Foto: Af matrikelkort, arkivet i Lendum.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ganske vist var st\u00f8rstedelen af hedeomr\u00e5det kaldet Lendum F\u00e6lled et omr\u00e5de, hvori 47 b\u00f8nderg\u00e5rde fra andre dele af sognet havde smalle parceller, som de i \u00e5revis drev deres f\u00e5r og k\u00f8er ud til. Men det var ogs\u00e5 et stykke ingenmandsland, hvor nogle af sognets m\u00e6nd og m\u00e6nd endte, n\u00e5r de gik til grunde og herude fristede en kummerlig tilv\u00e6relse i en primitiv hytte eller jordhule. <\/p>\n\n\n\n

\u00d8stre F\u00e6lled blev f\u00f8rst opdyrket, mens det store Nordre F\u00e6lled stort set fik lov til at ligge hen som ubrudt hedeareal indtil omkring \u00e5rhundredeskiftet og \u00e5rene f\u00f8r f\u00f8rste verdenskrig. Dog fravristede g\u00e5rdm\u00e6nd i yderkanten af Lendum Hede bidder af heden, som l\u00e5 indenfor deres ejendomme. Et eksempel p\u00e5 det var Magersholt vest for Lendum Hede. I 1682 h\u00f8rte der 7,3 tdr land dyrket areal til f\u00e6steg\u00e5rden, men hele dens matrikel blev m\u00e5lt til 680.610 kvadratalen svarende til 47,7 tdr.land f\u00f8r Magersholt overgik til selveje i 1803. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Foto fra Magersholt taget i 1895 viser at der dengang l\u00e5 mange sten foran g\u00e5rden.<\/em> Siddende til venstre g\u00e5rden ejer Kresten S\u00f8rensen, tjenestedrengen S\u00f8ren Jensen, husbestyrerinde Kirsten S\u00f8rensen og tjenestepigen Anne Nielsen. St\u00e5ende Johan S\u00f8rensen og Peter S\u00f8rensen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nord for g\u00e5rden er nogle f\u00e5 t\u00f8nder land bevaret som den sidste rest af heden. Arealet er fredet.<\/p>\n\n\n\n

Statsst\u00f8tte satte gang i opbrydning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En ny lov blev vedtaget i 1899 om statsst\u00f8tte til oprettelse af statshusmandsbrug ved. Baggrunden for loven var \u00f8nsket om at give landarbejdere mulighed for at f\u00e5 foden under eget bord. Loven gav mulighed for et statsl\u00e5n p\u00e5 kr. 4.000 til k\u00f8b af jord og bygning af de forn\u00f8dne avls- og beboelsesbygninger.<\/p>\n\n\n\n

Christian Flor Nielsen var en af de f\u00f8rste. Efter et giftem\u00e5l med arbejde udenfor sognet k\u00f8bte han i 1904 et hedelod ved Glimsholtvej (2). Derefter blev der slidt og sl\u00e6bt for at forbedre jorden og bygge til. Anstrengelserne var ikke forg\u00e6ves selv om der var problemer undervejs med at overleve, men deres ejendom Kirkebjerg gav efterh\u00e5nden s\u00e5 stort et udbytte, at der blev k\u00f8bt mere hedejord. Efter mere end 40 \u00e5rs slid var Kirkebjerg blevet en ejendom med knap 30 tdr. land opdyrket areal. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Stenknuseri ved Stubben for fulde omdrejninger for ca. hundrede \u00e5r siden, da der var
mangel p\u00e5 sk\u00e6rver til anl\u00e6g af veje i Vendsyssel. Stubbens ejer Niels Chr. Christensen <\/em>
ses med opsm\u00f8gede skorte\u00e6rme, og manden, der holder hestene var Chr. Flor Nielsen,<\/em>
var daglejer i en periode. Foto opbevaret i arkivet i Lendum.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Andre nybyggere p\u00e5 heden gav op undervejs i de f\u00f8rste \u00e5r efter loven var vedtaget, og f\u00f8rst i begyndelsen af 1920’erne kom der system i opdyrknings- og kultiveringsarbejdet af heden. P\u00e5 det tidspunkt var st\u00f8tteordningen forbedret.<\/p>\n\n\n\n

Om at v\u00e6re nybygger p\u00e5 heden fortalte Oluf Christensen, Elsager, Thomas Nielsen, Nyg\u00e5rdshus og Thorvald Johansen, H\u00f8jvang om i et interwiev med Vendsyssel Tidende i 1964 (3).<\/p>\n\n\n\n

“Det v\u00e6rste var stenene. Mest dem nede i jorden. For det m\u00e6rkelige var at Niels Christensen p\u00e5 g\u00e5rden Stubben havde opk\u00f8bt en masse hedelodder, renset dem for sten p\u00e5 jordoverfladen og derefter solgt lodderne igen,” fortalte de.<\/p>\n\n\n\n

To af de tre nybyggere havde k\u00f8bt hedelodder, der tidligere havde tilh\u00f8rt Stubben. Dog ikke direkte, for i nogle mellemliggende \u00e5r havde lodderne haft andre ejere (4).<\/p>\n\n\n\n

Opk\u00f8bene af Stubbens hedelodder p\u00e5 tilsammen 70 tdr. land skete mellem 1899 og 1917, og i den periode havde Stubben etableret et stenknuseri, der gav besk\u00e6ftigelse til nogle af omr\u00e5dets landarbejdere. Sten var en mangelvare i Vendsyssel dengang p\u00e5 grund af mange vejarbejdet, og det var baggrunden for, at Stubbens ejer s\u00e5 en mulighed i at tjene penge p\u00e5 at opk\u00f8b, rensning og salg af sk\u00e6rver, hvorefter hedelodderne blev solgt. Ejeren af Stubben var s\u00e5ledes ogs\u00e5 st\u00e6rkt medvirkende til, at heden blev forvandlet.<\/p>\n\n\n\n

Der var ligeledes en stenknuser i gang p\u00e5 en g\u00e5rd i Kringelmosei en l\u00e6ngere periode.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
H\u00f8genhaugs Sk\u00e6rvefabrik i Kringelmose. Foto opbevaret i arkivet i Lendum.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De tre nybyggere Oluf Christensen, Thomas Nielsen og Thorvald Johansen var blot nogle af den voksende gruppe landarbejdere, der havde mod p\u00e5 at f\u00e5 fod p\u00e5 egen jord i de statshusmandbrug, der blev oprettet fra for\u00e5ret 1922: “Nu l\u00e5 mulighederne lige for, men ogs\u00e5 slid og sl\u00e6b.”<\/p>\n\n\n\n

Herunder med de mange sten. Oluf Christensen var m\u00e5ske den, som k\u00e6mpede mest med dem:<\/p>\n\n\n\n

“Mindst 1000 kubikmeter gravede jeg op af min jord, spr\u00e6ngte dem med krudt eller slog dem til sk\u00e6rver med en hammer.”<\/p>\n\n\n\n

Hans hammerslag h\u00f8rtes b\u00e5de tidligt og silde gennem mange \u00e5r inden jorden var renset, stenene fjernet hedejorden brudt og markerne merglet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ejendommen Elsager som den ser ud i dag. For omkring 100 \u00e5r siden skabte Oluf Christensen med sit h\u00e5rde arbejde et hjem og landbrug her. Foto: Poul Christoffersen<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nybyggerne oplyste til avisen, at mellem 30 og 40 familier gennem \u00e5rene fik en god virkeplads i det forhen s\u00e5 brune og barske hedelandskab: “Nogle klarede sig rigtig godt, andre mindre godt. Men alle f\u00f8lte sig som frie mennesker p\u00e5 egen jord. Og denne frihed f\u00f8ltes ikke ringere, da de enkelte efterh\u00e5nden var i stand til at betale statsl\u00e5n helt ud.”<\/p>\n\n\n\n

“Men vi har undervejs v\u00e6ret s\u00e5 fattige, at ingen i vid omkreds ville l\u00e5ne os to kroner,” tilf\u00f8jede Thorvald Johansen.<\/p>\n\n\n\n

Undertiden var der dog barmhjertige “samaritanere” i Lendum, som hjalp en nybyggerfamilien i n\u00f8d (5). I marts 1926 lavede medlemmer af Lendum Gymnastikforening et st\u00f8ttearrangement til fordel for en fattig familie p\u00e5 Lendum Hede, hvor manden var blevet syg og konen ikke kunne fors\u00f8rge deres mange b\u00f8rn. Medlemmer i foreningen l\u00e6ste to fort\u00e6llinger op for dem, der kom til arrangementet og gav et bidrag!<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Noter:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

(1) Martin Christensen skrev om sin barndom og ungdom p\u00e5 Lendum Hede i 1970, og erindringsskriftet har i mange \u00e5r opbevaret p\u00e5 det lokalhistoriske arkiv i Lendum. I sit voksne liv var han i mange \u00e5r politibetjent i Randers, og her traf han p\u00e5 et tidspunkt Niels Chr. Christensen fra Stubben, som havde m\u00e5ttet s\u00e6lge g\u00e5rden i 1921. Mange \u00e5r senere var Niels p\u00e5 farten som uldhandler, handelsmand og spillemand, hvor Martin m\u00f8dte ham i Randers. Som politibetjent konfiskere Martin Christensen en del ulovlige varer, fordi Niels if\u00f8lge Martins beskrivelse ikke tog det s\u00e5 n\u00f8je med at f\u00f8lge n\u00e6ringsloven og s\u00f8ge om vandringsbrev. Martin skrev afslutningsvis i sit erindringsskrift: “Det gjorde mig ondt for ham. Han var egentlig et rart menneske.”<\/p>\n\n\n\n

(2) Omtale i Vendsyssel Tidende 15-01-1951 i anledning af guldbryllup.<\/p>\n\n\n\n

(3) Artikel – De sidste nybyggere p\u00e5 Lendum Hede i Vendsyssel Tidende 05-04-1964.<\/p>\n\n\n\n

(4) Lister over historiske k\u00f8b\/salg af ejendomme i Lendum sogn udarbejdet at lokalhistorisk arkiv p\u00e5 grundlag af Realregistret for Horns Herred.<\/p>\n\n\n\n

(5) Vendsyssel Tidende 11-03-1926.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For omkring 100 \u00e5r siden tog en gruppe nybyggere og husm\u00e6nd et afg\u00f8rende livtag med Lendum Hede, hvor de forvandlede fra golde, stenede og lyngkl\u00e6dte hedelodder til dyrkbar agerjord og forvandlede landskabet fuldst\u00e6ndigt. Af Poul Christoffersen Man ser dem stadig dukke op af mulden omkring Lendum – stenene. Myriader af…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-688","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=688"}],"version-history":[{"count":27,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":814,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/688\/revisions\/814"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}