{"id":876,"date":"2023-09-19T14:43:10","date_gmt":"2023-09-19T14:43:10","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=876"},"modified":"2023-09-19T14:43:10","modified_gmt":"2023-09-19T14:43:10","slug":"besoeg-paa-bindslev-haandvaerkermuseum","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/besoeg-paa-bindslev-haandvaerkermuseum\/","title":{"rendered":"Bes\u00f8g p\u00e5 Bindslev H\u00e5ndv\u00e6rkermuseum"},"content":{"rendered":"\n

Bestyrelsen for Lendum sogns lokalhistoriske arkiv p\u00e5 udflugt for at se p\u00e5 redskaber og maskiner fra \u00e5rhundrede \u00e5r gamle landsbyh\u00e5ndv\u00e6rk, som for nogles h\u00e5ndv\u00e6rks vedkommende er n\u00e6rmest udd\u00f8d<\/h3>\n\n\n\n

Bindslev H\u00e5ndv\u00e6rkermuseum startede i 1990 p\u00e5 privat initiativ, men museet er i dag organiseret som en selvejende institution og drevet af frivillige. Herunder en af museets stiftere.<\/p>\n\n\n\n

“Det v\u00e6ret sp\u00e6ndende at v\u00e6re med til at lave et museum i min svigerfars gamle v\u00e6rksted”, siger Edel Jacobsen, som sammen med sin mand Jens Jacobsen fik den oplagte ide, at hans far A. C. Jacobsens efterladte redskaber og maskiner i t\u00f8mrer- og snedkerv\u00e6rksted var et godt udgangspunkt for at oprette museet. <\/p>\n\n\n\n

A. C. Jacobsen k\u00f8bte ejendommen med v\u00e6rksted og hus for ca. 100 \u00e5r siden, og han drev virksomheden i en tidsperiode, hvor der var masser af h\u00e5ndv\u00e6rk. Museet skriver selv p\u00e5 dets hjemmeside, at i starten af 1900-tallet var der 14 t\u00f8mrere og snedkere, 13 murere, 6 smede, 6 skomagere, 4 karetmagere og 3 malere.<\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Edel Jacobsen viser en skar\u00f8kse<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fra den ortop\u00e6diske skomagers v\u00e6rksted<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Telefoncentral fra Uggerby havde fra starten i 1914 i alt 14 abonnenter<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
B\u00f8rge Jensen fort\u00e6ller om inventaret fra gammel l\u00e6rerbolig – opbevaret p\u00e5 museets loft<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Museet rummer en st\u00f8rre samling v\u00e6rkt\u00f8j og andet udstyr fra flere af disse fag og mindre samlinger fra andre fag, og som var fra den tid, hvor h\u00e5ndv\u00e6rk vitterlig var h\u00e5ndens v\u00e6rk og endnu ikke var mekaniseret.<\/p>\n\n\n\n

“En af skomagerne var ortop\u00e6disk skomager, og hans ting fik museet bagefter efter han var stoppet”, oplyser Edel under rundvisningen. I et andet rum tager hun en drabelig stor \u00f8kse ned fra v\u00e6ggen og fort\u00e6ller: “Det er en skar\u00f8kse, som blev forbudt. Det protesterede skibst\u00f8mrere imod, for den \u00f8kse kunne de slet ikke undv\u00e6re. De fik lov til fortsat at bruge \u00f8ksen.”<\/p>\n\n\n\n

Det lille egnsmuseum har ogs\u00e5 fundet plads til historiske levn fra andre landsbyer end Bindslev, herunder en fuldt udstyret telefoncentral fra 1914, og som har v\u00e6ret brugt i Uggerby.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rge Jensen, en anden frivillig hos Bindslev H\u00e5ndv\u00e6rkermuseum viser rundt p\u00e5 loftet over v\u00e6rkstedet, hvor der er opbevaret remedier fra handelslivet, og s\u00e5 gemmer et stort hj\u00f8rne af loftet p\u00e5 inventar fra en l\u00e6rerbolig, hvor l\u00e6rer Christoffersen og hustru boede. De virkede i mange \u00e5r som l\u00e6rere i den for l\u00e6ngst nedlagte Sdr. Bindslev Skole. <\/p>\n\n\n\n

Der er \u00e5bent til museet i skolerne sommerferie, og efter aftale med for eksempel foreninger, som gerne vil p\u00e5 bes\u00f8g. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bestyrelsen for Lendum sogns lokalhistoriske arkiv p\u00e5 udflugt for at se p\u00e5 redskaber og maskiner fra \u00e5rhundrede \u00e5r gamle landsbyh\u00e5ndv\u00e6rk, som for nogles h\u00e5ndv\u00e6rks vedkommende er n\u00e6rmest udd\u00f8d Bindslev H\u00e5ndv\u00e6rkermuseum startede i 1990 p\u00e5 privat initiativ, men museet er i dag organiseret som en selvejende institution og drevet af frivillige….<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-876","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/876","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=876"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/876\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":886,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/876\/revisions\/886"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=876"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}