{"id":928,"date":"2023-10-07T13:54:19","date_gmt":"2023-10-07T13:54:19","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=928"},"modified":"2023-11-10T14:32:29","modified_gmt":"2023-11-10T14:32:29","slug":"mand-kogt-paa-mejeri","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/mand-kogt-paa-mejeri\/","title":{"rendered":"Mand kogt p\u00e5 mejeri"},"content":{"rendered":"\n

Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den rubrik kunne avisl\u00e6sere i adskillige af regionens aviser l\u00e6se i for\u00e5ret 1901 om en ulykkelig h\u00e6ndelse i Lendum Andelsmejeri, hvor en lokal drukkenbolt d\u00f8de i kedelhuset.<\/p>\n\n\n\n

Den drikf\u00e6ldige mand hed Jens Severin Madsen, og han s\u00f8gte j\u00e6vnligt ind i mejeriets varme kedelhus for at sove en rusen ud ved kedlen. Om morgenen den 23. april 1901 blev han fundet d\u00f8d ovenp\u00e5 kedlen. Den indeholdt normalt kogende vand. Dog var der ikke t\u00e6ndt under kedlen om natten. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
En for\u00e5rsnat i 1901 d\u00f8de en st\u00e6rkt beruset mand i kedelhuset i Lendum Mejeri. Foto: Lendum-arkivet<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Alligevel var kedlen alt for varm at ligge p\u00e5, og da distriktsl\u00e6gen senere kom til mejeriet og unders\u00f8gte afd\u00f8de, s\u00e5 l\u00f8d konklusionen, at den stakkels mand var d\u00f8d af forbr\u00e6ndinger p\u00e5 kroppen, men han formentlig ikke m\u00e6rket sine lidelser f\u00f8r d\u00f8den indtr\u00e5dte p\u00e5 grund af den st\u00e6rkt berusede tilstand.<\/p>\n\n\n\n

H\u00e6ndelsen fik dog et mere dramatisk udl\u00e6gning i det f\u00f8rste avisreferat af ulykken. S\u00e5ledes skrev L\u00f8gst\u00f8r Avis (1) dagen efter det skete – med Vendsyssel Tidende kom kilde, at da fyrb\u00f8deren om morgenen kom ind i kedelhuset, s\u00e5 var rummet fyldt med damp, fordi en vandstandsm\u00e5ler var knust, og at staklen p\u00e5 kedlen m\u00e5tte have lidt frygteligt, da t\u00f8jet p\u00e5 overkroppen var revet itu og der var kradsem\u00e6rker p\u00e5 brystet fra neglene. Manden s\u00e5 ud til at v\u00e6re kogt levende. <\/p>\n\n\n\n

Den udl\u00e6gning af ulykken dementerede mejeribestyrer Laursen efterf\u00f8lgende overfor Vendsyssel Tidende (2). If\u00f8lge ham var der ikke damp i kedelrummet, og afd\u00f8des t\u00f8j var ikke revet itu. <\/p>\n\n\n\n

Erindringer fra nabodreng<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den dramatiske udl\u00e6gning af ulykken cirkulerede dog videre i byen, og det ogs\u00e5 den udl\u00e6gning, som fhv. politibetjent Martin Christensen, Randers refererede, da han i 1970 nedskrev sine barndomserindringer fra Lendum (3).<\/p>\n\n\n\n

Han var ved h\u00e6ndelsen 12-13 \u00e5r gammel, fra Vester F\u00e6lged og s\u00e5ledes fra nabolaget til Jens Severin Madsen, som sammen med sin kone i et lillebitte hus p\u00e5 Lendum Hede. Her boede ogs\u00e5 deres b\u00f8rn, indtil de stak af hjemmefra.<\/p>\n\n\n\n

Drengen fra Vester F\u00e6lged gik en overgang i klasse med en drengene fra hedehuset – Anton, og som skolel\u00e6rer Greisen havde et s\u00e6rligt godt \u00f8je til, n\u00e5r der skulle deles lussinger ud eller prygl med spanskr\u00f8ret. Efterh\u00e5nden var Anton ligeglad. “Han tog imod det hele med et stort grin, og lagde dermed spiren til n\u00e6ste omgang. Anton ville intet l\u00e6re, og jeg ved ikke om han magtede det. Ham traf jeg ikke efter skoletiden,” skrev Martin Christensen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Han h\u00f8rte mest Antons far blive omtalt som Jens H\u00f8w, og i skolen syntes nogle det var sjovt at kalde ham for Jens H\u00f8wr\u00f8w. Hans b\u00f8rn led under det. <\/p>\n\n\n\n

“De havde lidelser nok i forvejen”, fort\u00e6ller Martin Christensen og forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

“Jens H\u00f8w drak, ja han drak meget. Jeg har vistnok aldrig set ham \u00e6dru. Ogs\u00e5 konen drak. Han var meget p\u00e5 farten, ikke for at arbejde, men for at finde br\u00e6ndevin og kammerater, som ville dele deres br\u00e6ndevin med ham. S\u00e5 vidt jeg ved blev han aldrig ondskabsfuld.”<\/p>\n\n\n\n

Konen fortsatte drikkeriet efter mandens d\u00f8d, og sidste gang Martin Christensen s\u00e5 hende, var det lidt \u00f8st for hans barndomshjem, hvor hun l\u00e5 i lyngen med en flaske snaps, mens en 4-\u00e5rige datter kravlede rundt omkring hende. <\/p>\n\n\n\n

Jens Madsen med “det un\u00e6vnelige tilnavn”, som Jens Haven ogs\u00e5 omtaler i en erindringsbog om oplevelser i Lendum, har i bogen (4) en tilf\u00f8jelse om optakten til den tragiske ulykke p\u00e5 mejeriet. Jens Haven skrev:<\/p>\n\n\n\n

“Jens kom en dag ind p\u00e5 mejeriet og bad om k\u00e6rnem\u00e6lk at drikke. Det fik han lov til p\u00e5 betingelse af, at han skulle drikke en hel pot. Ellers fik han ingen m\u00e6lk. Jens protesterede, men gav sig i lag med k\u00e6rnem\u00e6lken.”<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 mejeriet kendte man ikke den sygelige tilstand en dranker befinder sig i, og de ansatte vidste heller ikke, at Jens Madsen ikke kunne t\u00e5le s\u00e5 megen k\u00e6rnem\u00e6lk. Han blev da ogs\u00e5 meget syg og kom op at ligge p\u00e5 dampkedlen, hvor der var varmt. N\u00e6ste morgen var han d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

“En dampventil var p\u00e5 en eller anden m\u00e5de blevet \u00e5bnet. Man sagde at han var blevet kogt,” sluttede Jens Haven omtalen af tragedien.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Noter: 1. L\u00f8gst\u00f8r Avis, 24. april 1901, 2. Vendsyssel Tidende, samme dato og 3. Martin Christensens barndomserindringer, side 26-27, opbevaret i Lendum arkivet. 4. Jens Haven: Erindringer (udg. 1957), side 72.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul Christoffersen Den rubrik kunne avisl\u00e6sere i adskillige af regionens aviser l\u00e6se i for\u00e5ret 1901 om en ulykkelig h\u00e6ndelse i Lendum Andelsmejeri, hvor en lokal drukkenbolt d\u00f8de i kedelhuset. Den drikf\u00e6ldige mand hed Jens Severin Madsen, og han s\u00f8gte j\u00e6vnligt ind i mejeriets varme kedelhus for at sove en…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-928","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=928"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":979,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/928\/revisions\/979"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}