{"id":981,"date":"2024-01-28T14:25:53","date_gmt":"2024-01-28T14:25:53","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?page_id=981"},"modified":"2024-01-28T14:32:28","modified_gmt":"2024-01-28T14:32:28","slug":"stenet-vej-til-haeder","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/stenet-vej-til-haeder\/","title":{"rendered":"Stenet vej til h\u00e6der"},"content":{"rendered":"\n

Af Poul Christoffersen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som 71-\u00e5rig fik Anton Nielsen i oktober 1951 overrakt den h\u00f8jeste anerkendelse indenfor Jyske Landboforeninger – en s\u00f8lvmedalje og et diplom – for at have skabt et m\u00f8nster husmandsbrug ud af 18 tdr. meget stenet hedejord tilh\u00f8rende ejendommen Solsig ved Lendum.<\/h4>\n\n\n\n

F\u00e5 m\u00e5neder forinden den begivenhed var Anton Nielsen og hans hustruen Elise blevet udvalgt til at v\u00e6re blandt de ganske f\u00e5 hedeopdyrkere fra Lendum, som fik deres navne mejslet ned i en af de mange mindesten, som blev sat ned i det nyetablerede Kongenshus Mindepark ved Viborg. Mindeparken er et evigt minde om de hedeopdyrkere, der gjorde en s\u00e6rlig indsats med at bryde den golde jyske hedejord. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
En af mindestenene i Kongens Mindepark ved Viborg b\u00e6rer navnene p\u00e5 tre \u00e6gtepar fra Lendum.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Begge anerkendelser blev givet n\u00e6sten 50 \u00e5r efter \u00e6gteparret tog det f\u00f8rste livtag med deres bid af Lendum Hede. <\/p>\n\n\n\n

“Ja, man synes jo nok, at det er g\u00e5et ganske helt godt. Det giver s\u00e5dan en stille tilfredshed. Men i\u00f8vrigt har man jo ikke gjort andet end sin pligt mod familien. F\u00f8den skulle skaffes”, sagde Anton Nielsen i et interview (1) i forbindelse med overr\u00e6kkelsen af h\u00e6deren fra Jyske Landboforeninger i hans hjem. Den h\u00e6der n\u00e5ede hans trofaste hustru Elise gennem de slidsomme \u00e5r ikke at opleve. Hun d\u00f8de i 1945.<\/p>\n\n\n\n

Med hj\u00e6lp fra sin yngste s\u00f8n Svend var Anton ved overr\u00e6kkelsen stadig aktiv med at passe husmandsbrug. P\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvorn\u00e5r han havde t\u00e6nkt sig at l\u00e6gge op, l\u00f8d svaret:<\/p>\n\n\n\n

“Det er nok blevet en vane for mig at arbejde, s\u00e5 jeg kan nok ikke lade v\u00e6re, s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan holde til det.”<\/p>\n\n\n\n

Forhistorie<\/h4>\n\n\n\n

Tilbage til starten for fort\u00e6llingen om Anton Nielsens liv. Han stammede fra en lille ejendom i fl\u00e6kken Skrejborg ved H\u00f8rmested, men for\u00e6ldrenes forhold var noget rodet omkring hans f\u00f8dsel i 1880, hvor hans mor var ugift. Ved d\u00e5ben i Torslev Kirke \u00e5ret efter blev hun skrevet ind i kirkebogen som Martine Marie Andersen af Burholthus, mens den udlagte fader Christen Nielsen stammede fra Astrup sogn. De blev dog nogen tid efter d\u00e5ben gift p\u00e5 S\u00e6by Herredskontor (2).<\/p>\n\n\n\n

Meget tidligt kom Anton Nielsen ud at tjene som hyrdedreng, f\u00f8rst p\u00e5 Mellem Skrejborg (3) og derefter p\u00e5 g\u00e5rden Hvidborg i Lendum Sogn. Her var han tjenestekarl, da hans senere hustru Elise Kristensen blev tjenestepige. Begge opholdt sig der ved folket\u00e6llingen i 1901 (4).<\/p>\n\n\n\n

Derfra kunne de kigge ned ad bakken mod Solsig. Ved folket\u00e6llingen i 1901 boede der en familie i det primitive hus p\u00e5 ejendommen, og som ikke var sogner\u00e5det bekendt. Tidligere havde huset v\u00e6ret hjemsted for nogle af de mest fattige mennesker i Lendum sogn. <\/p>\n\n\n\n

“Dengang l\u00e5 der en fattig, ja meget fattig r\u00f8nne med lave mure og tag af halm blandet med lyng. Her boede min farmor som enke i et par sm\u00e5 stuer i den ene ende og hun havde i den modsatte ende af huset plads til br\u00e6ndsel og al mulig ragelse, som hun samlede op, n\u00e5r hun var ude p\u00e5 sine betlevandringer”, skrev tidl. politibetjent Martin Christensen om sine barndomsoplevelser. Han var n\u00e6rmeste nabodreng til Solsig i 1880’erne. Her var hans bedstefor\u00e6ldre strandet med en flok b\u00f8rn allerede i 1870 p\u00e5 grund af en h\u00e5rdh\u00e6ndet socialpolitik i sogner\u00e5det, som fik til f\u00f8lge af familien m\u00e5tte forlade R\u00f8dk\u00e6r – en anden g\u00e5rd i Lendum.<\/p>\n\n\n\n

Bes\u00e6tning – rotter og mus<\/h4>\n\n\n\n

Anton og Elise blev gift i slutningen af 1903, da de havde f\u00e5et mulighed for at k\u00f8be Solsig.<\/p>\n\n\n\n

“Af bes\u00e6tning var der p\u00e5 det tidspunkt nogle f\u00e5 gamle h\u00f8ns, men af rotter og mus var var der rigeligt af ved den gamle r\u00f8nne. Den forrige ejer havde levet af at g\u00e5 p\u00e5 jagt og sm\u00e5 sten til sk\u00e6rver, fortalte Anton Nielsen et halvt \u00e5rhundrede senere. <\/p>\n\n\n\n

Kun godt en tdr. land jord p\u00e5 ejendommen var nogenlunde opdyrket, og det jordstykke kunne til n\u00f8d gr\u00e6sse en ko. Men der ikke nogen ko. Resten var hedejord og sump. Men med en startkapital p\u00e5 400 kr. gik det unge \u00e6gtepar i gang med opdyrke resten af den 12-13 tdr. land store ejendom. Dvs. Anton arbejdede i de f\u00f8rste \u00e5r som daglejer, og kun i fritiden i gang p\u00e5 hedejorden. Sten var rigeligt af, ja s\u00e5 mange, at Anton det meste af tiden m\u00e5tte bruge spaden for at l\u00f8sne stenene og flytte dem. Stenene blev sl\u00e5et til sk\u00e6rver.<\/p>\n\n\n\n

“Begyndelsen var meget sv\u00e6r, og det var ikke noget med otte timers arbejdsdag. Der skulle jo penge til, og s\u00e5 slog vi sten i sk\u00e6rver. I nogle \u00e5r tog jeg med ud p\u00e5 byggepladser, men efterh\u00e5nden kr\u00e6vede bedriften, at jeg blev hjemme hele tiden og jorden gav ogs\u00e5 mere fra sig.”<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste \u00e5r passede Elise et voksende antal kreaturer samtidig med at parret fik efterh\u00e5nden fik 8 b\u00f8rn. Fem af b\u00f8rnene var s\u00f8nner, og de har hjulpet til p\u00e5 skift med at passe husmandsbruget.<\/p>\n\n\n\n

Som daglejer l\u00e6rte Anton at bygge huse af sten og cement, og s\u00e5 kunne han selv forbedre og udvide bygningen p\u00e5 ejendommen, hvor otte b\u00f8rn efterh\u00e5nden voksede op. Og da Anton Nielsen senere begyndte at bygge huse for andre i Lendum, blev han efterh\u00e5nden kendt som en dygtig bygmester. <\/p>\n\n\n\n

“Et lysende eksempel”<\/h4>\n\n\n\n
\"\"
Anton og Elise Nielsen. Foto: Hedeselskabets Tidskrift<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1938 bragte Hedeselskabets Tidskrift (5) en rosende omtale af Anton og Elise Nielsen i anledning af \u00e6gteparret som hedeopdyrkere var blevet indstillet til at modtage et stort legat. Mand og hustru omtaltes som “str\u00e6bsomme og dygtige husmandsfolk, der har v\u00e6ret lysende eksempel blandt husmandsstanden”.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge omtalen var hele ejendommen p\u00e5 det tidspunkt blevet opdyrket og mergler, hvor det var n\u00f8dvendigt. 8 tdr. jord var k\u00f8bt til, men noget af den jord blev solgt fra igen, fordi den l\u00e5 upraktisk. Ialt havde parret siden 1904 f\u00e5et opdyrket 18 tdr. land, ligesom l\u00e6plantningen omkring hjem, have og marker var i orden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Husmandsbruget Solsig i slutningen 1940’erne. Sylvest Jensen Luftfoto<\/em> <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Medstifter af husmandsforening<\/h4>\n\n\n\n

Anton Nielsen havde siden Lendum Husmandsforening blev stiftet i 1908 v\u00e6ret et aktivt medlem, herunder v\u00e6ret medlem af bestyrelsen – og en enkelt periode i 30’erne v\u00e6ret kasserer, men han var ikke en af de mest fremtr\u00e6dende i foreningen.<\/p>\n\n\n\n

“Jeg er ikke vant til at bruge munden. Det skal man helst kunne. S\u00e5dan noget ligger ikke lige for alle, forklarede han i det f\u00f8rn\u00e6vnte interview i forbindelse med overr\u00e6kkelsen af h\u00e6deren fra Jyske Landboforeninger. Vistnok det eneste med den lokale avis. Det er i hvert fald ikke lykkedes at finde andre med Anton Nielsen. Derimod havde Vendsyssel Tidende ofte bragt \u00e5rets pr\u00e6mieuddeling fra Lendum Husmandsforening, hvor han gentagne gange blev pr\u00e6mieret for opdyrkning, plantning og havebrug.<\/p>\n\n\n\n

Ved Husmandsforeningens 50 \u00e5rs jubil\u00e6um i 1958 blev Anton Nielsen sammen med Jens Haven udn\u00e6vnt til \u00e6resmedlemmer af foreningen.<\/p>\n\n\n\n

Trods den udtalte beskedenhed havde Anton ogs\u00e5 v\u00e6ret aktiv i andre lokale foreninger, herunder i perioder bestyrelsesmedlem i mejeriet og sygekassen. Desuden var han en enkelt gang opstillet som en af kandidaterne til sogner\u00e5det hos liste A. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Luftfoto af Solsig taget da arkivet for en del \u00e5r siden lavede katalog over sognets ejendomme.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Vendsyssel Tidende bragte ni \u00e5r senere i 1960, da Anton Nielsen d\u00f8de, en l\u00e6ngere nekrolog (6), og avisen skrev blandt andet, at han havde et venligt, stilf\u00e6rdigt og dog bramfrit v\u00e6ren i arbejde. Hans solidaritet var velkendt, og han var agtet og respekteret langt ud over sognets gr\u00e6nser. Nekrologen sluttede:<\/p>\n\n\n\n

“Han var en mand, der blev adlet gennem sit arbejde.”<\/p>\n\n\n\n

Note 1:<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I 1942 opk\u00f8bte Hedeselskabet et 1200 hektar uopdyrket hedeareal 25 km sydvest for Viborg, og i l\u00f8bet af det n\u00e6ste \u00e5rti blev Kongenshus Mindepark etableret. Herunder med 39 store sten med indskrift for hvert herred i Jylland, som bidrog til opdyrkning af den jyske hede. Rundt omkring de store sten blev sat 1200 mindre sten med navne p\u00e5 hedeopdyrkere, der gjorde en s\u00e6rlig indsats i deres sogn. Omkring stenen for Horns Herred, hvor Lendum Sogn h\u00f8rer under, st\u00e5r ogs\u00e5 en gruppe mindre sten, og her kan bes\u00f8gende finde stenen med navnene p\u00e5 de tre \u00e6gtepar fra Lendum, som sled med opdyrke dele af Lendum Hede.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Kilder:<\/strong> (1) Vendsyssel Tidende 8\/10 1951. (2) Kirkebog for Torslev Sogn. (3) Folket\u00e6lling 1880 for H\u00f8rmested sogn (4) Folket\u00e6llinger 1890 og 1901 for Lendum Sogn. (5) Hedeselskabets Tidskrift 23\/2 1938. (6) Vendsyssel Tidende 20\/4 1960.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul Christoffersen Som 71-\u00e5rig fik Anton Nielsen i oktober 1951 overrakt den h\u00f8jeste anerkendelse indenfor Jyske Landboforeninger – en s\u00f8lvmedalje og et diplom – for at have skabt et m\u00f8nster husmandsbrug ud af 18 tdr. meget stenet hedejord tilh\u00f8rende ejendommen Solsig ved Lendum. F\u00e5 m\u00e5neder forinden den begivenhed var…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-981","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/981","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=981"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/981\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1008,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/981\/revisions\/1008"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=981"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}