{"id":309,"date":"2022-03-22T15:19:08","date_gmt":"2022-03-22T15:19:08","guid":{"rendered":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/?p=309"},"modified":"2022-10-09T10:53:07","modified_gmt":"2022-10-09T10:53:07","slug":"forside","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/2022\/03\/22\/forside\/","title":{"rendered":"Indvandringsb\u00f8lge:"},"content":{"rendered":"\n

Fattige svenske landarbejdere blev hvervet til arbejde p\u00e5 Lengsholm<\/h2>\n\n\n\n

Propriet\u00e6r K\u00e6hler p\u00e5 hovedg\u00e5rden Lengsholm var blandt de f\u00f8rste store g\u00e5rd- og godsejere i Vendsyssel, som fik unge svenske landarbejdere i tjeneste. Sult og fattigdom i Sydsverige startede i 1855 en udvandringsb\u00f8lge til Danmark, herunder til den nordligste del af landet.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af Poul Christoffersen<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e6sten 10 \u00e5r tidligere havde Lengsholm f\u00e5et en ny dynamisk ejer, da den dengang 34-\u00e5rige Johan Ferdinand K\u00e6hler i 1846 k\u00f8bte hovedg\u00e5rden og gik i gang med at forbedre g\u00e5rdens drift. <\/p>\n\n\n\n

Forbedret udbytte p\u00e5 g\u00e5rdens marker bet\u00f8d blandt andet, at behovet for ekstra tjenestefolk voksede i 1850’erne. Johan Ferdinand K\u00e6hler var nok blandt de allerf\u00f8rste g\u00e5rdejere i Vendsyssel til at vinde blikket mod Sverige. I hvert fald viser en tilgangsliste af nye personer til Lendum Sogn (1), at det f\u00f8rste hold svenske indvandrere ankom til Lengsholm allerede i 1854. I alt 12 personer og fortrinsvis mange unge. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra 1854 og nogle \u00e5r frem var en stor del af tjenestestaben unge og yngre svenske indvandrere. Foto af tilgangsliste \u00e5r 1854 i kirkebogen for Lendum Sogn.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I for\u00e5ret 1855 samt senere p\u00e5 \u00e5ret ankom to hold p\u00e5 henholdsvis 12 og 9 nye indvandrere fra Sydsverige til Lendums st\u00f8rste g\u00e5rd, men folket\u00e6llingen fra samme \u00e5r tyder p\u00e5, at der stort set var tale om afl\u00f8sere, for p\u00e5 det tidspunkt folket\u00e6llingen fandt sted, var der det samme antal svenskere ansat – 12. <\/p>\n\n\n\n

Tilgangslisten ved Lendum Kirke omfatter ingen nye svenske indvandrere i de n\u00e6ste to \u00e5r, mens i 1858 omfatter listen 12 svenske indvandrere, som Lengsholms ejer tilmeldte. Derefter tilmeldte Lengsholm ikke flere nye i tjenesteflokken, som var kommet direkte fra Sverige. <\/p>\n\n\n\n

Dog viser folket\u00e6llingen fra 1860, at der fortsat var 12 svenskere i tjenerstaben, og at der ialt var 24 svenske indvandrere bosiddende i Lendum sogn. Herefter dalede antallet af svenske personer i sognet, og ved den n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1870 var der blot fire svenskere med bop\u00e6l i Lendum. Heraf to p\u00e5 Lengsholm. <\/p>\n\n\n\n

Tallene viser tydeligt, at Lengsholm var med i den f\u00f8rste indvandringsb\u00f8lge i \u00d8stvendsyssel. Den bredte sig fra Frederikshavn mod syd og vest til andre af egnens store g\u00e5rde. Blandt andet til Knivsholt og St. Rugtved. <\/p>\n\n\n\n

Men det var ikke blot unge svenske landarbejdere, som s\u00f8gte lykken p\u00e5 vendsysselske g\u00e5rde. Nogle af dem, som ikke var hvervet til at arbejde p\u00e5 Lengsholm i 1860, var h\u00e5ndv\u00e6rkere. En af dem var murer, som havde kone og b\u00f8rn med. Og en indvandret k\u00f8benhavnsk smedemester havde to svenske smede til at hj\u00e6lpe sig. Endelig ern\u00e6rede en svensker sig som daglejer, og han havde kone og barn med til Lendum.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Henning Bender har kortlagt den svenske indvandring i Vendsyssel i en artikel i Vendsyssel \u00c5rbog 2019.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Tal for hele Hj\u00f8rring Amt viser, hvor stort et omfang den ret ukendte svenske indvandring til Vendsyssel fik i den periode. Henning Bender, tidligere leder af Det danske Udvandrer Arkiv i Aalborg har forsket i hele udvandringsb\u00f8lgen til Danmark i \u00e5rene 1855 til 1901 og herunder unders\u00f8gt antallet af fremmedf\u00f8dte, herunder svenske, i Hj\u00f8rring Amt fra 1845 til 1901 (2). <\/p>\n\n\n\n

Mens der i 1845 kun var 22 svenske statsborgere i amtet, s\u00e5 var tallet i 1855 steget til 80, og det kulminerede i 1860 med tallet 447, hvorefter antallet af svenskere i amtet var svagt dalende til 344 i 1901. (3)<\/p>\n\n\n\n

\"\"
I de sidste \u00e5rtier af 1800-tallet var det n\u00e6sten kun danske tjenestefolk, som deltog i h\u00f8starbejdet p\u00e5 Lengsholms mange marker. Foto fra Lendum Lokalhistoriske Arkiv<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mens antallet af svenske indvandrere fortsat holdt sig p\u00e5 et h\u00f8jt niveau ved folket\u00e6llingen i 1870, s\u00e5 viste den, at der blot var to svenske landarbejdere p\u00e5 Lengsholm og et midaldrende svensk \u00e6gtepar bosiddende i Lendum sogn. De svenske indvandrere s\u00f8gte andre steder hen end til arbejde p\u00e5 landet. <\/p>\n\n\n\n

En granskning af afmeldte borgere (3) ved Lendum Kirke viser tilsyneladende, at ikke ret mange af de svenske indvandrere tog tilbage til Sverige, n\u00e5r deres kontrakt med Lengsholm var afsluttet. Derimod drog en del videre til andre sogne, hvor det var muligt at f\u00e5 arbejde. <\/p>\n\n\n\n

I alt indvandrede omkring 80.000 svenskere til forskellige dele af Danmark i \u00e5rene fra 1855 til 1901. Hvorfor den store indvandring ? <\/p>\n\n\n\n

Henning Bender beskrev i artiklen i Vendsyssel \u00c5rbog 2019 baggrunden. Misv\u00e6kst, sult og stor fattigdom herskede i Sydsverige, da jyske agenter i 1855 begyndte at drage rundt for hverve landarbejdere og Henning Bender citerede herunder fra en artikel i Aalborg Stiftstidende (4): <\/p>\n\n\n\n

“Efter det store opsving landsdelens (Vendsyssel) st\u00f8rre landbrug har oplevet i de senere \u00e5r, kr\u00e6ves der langt flere arbejdere end tidligere for at h\u00f8sten i hus. De ville ikke kunne f\u00e5 det uden de mange arbejdsdygtige fra Sverige, som lever uden fortjeneste derhjemme, mens de i Danmark viser sig at v\u00e6re villige, arbejdssomme og f\u00f8ler til veltilfredse.”<\/p>\n\n\n\n

Agenternes h\u00f8st af arbejdskraft i den sydvestlige del af Sverige startede en folkevandring af unge svenske landarbejdere, som s\u00f8gte mod de havne, hvor dampskibe kunne sejle dem til Frederikshavn, Aalborg og Randers. <\/p>\n\n\n\n

God provision<\/h5>\n\n\n\n

Agenterne fik en god provision. Deres arbejdsgivere gav gladeligt 8 rigsdaler pr. svensker, de hvervede. Det svarer til mellem 20 og 40 procent af \u00e5rsl\u00f8nnen pr. svensker. En karl fik 50 rigsdaler, en pige 30 rigsdaler og en dreng fik 20 rigsdaler. Eftersp\u00f8rgslen efter svensk arbejdskraft var p\u00e5 det tidspunkt s\u00e5 stor, at nogle tilbud fik deres tilbud l\u00e6st op i svenske kirker, s\u00e5 alle kunne h\u00f8re om de paradisiske tilstande, der ventede tyende og landarbejdere p\u00e5 de store danske g\u00e5rde. <\/p>\n\n\n\n

Arbejdshvervning via pr\u00e6dikestole blev dog forbudt allerede i 1856, fordi svenske arbejdsgivere og myndigheder blev bekymret over historier i lokale svensker aviser om, at arbejdet i Danmark var s\u00e5 h\u00e5rdt, at svenske arbejdere kom retur til Sverige som syge og arbejdsudygtige, og dermed belastede det svenske fattigv\u00e6sen (5). Der var ogs\u00e5 til en episode p\u00e5 havnen i Aalborg, hvor danske l\u00f8sarbejdere ville hindre nye svenske indvandrere i at g\u00e5 fra borde fra et dampskib, som netop var ankommet. De mente folkene ombord var l\u00f8ntrykkere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lengsholm var blandt de f\u00f8rste store g\u00e5rde i Vendsyssel til at hyre svenske landarbejdere. Foto fra Lendum Lokalhistoriske Arkiv.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Om det var s\u00e6rlig h\u00e5rdt at v\u00e6re svensk landarbejder p\u00e5 Lengsholm skal v\u00e6re usagt. Men langt de fleste drog videre, n\u00e5r deres kontrakt var udl\u00f8bet. Ligesom unge danske landarbejdere ofte gjorde. <\/p>\n\n\n\n

Mens den samlede svenske indvandring til Vendsyssel generelt var h\u00f8j i de f\u00f8lgende \u00e5rtier, s\u00e5 var der i 1870 kun to svenskere ansatte p\u00e5 Lengsholm, idet behovet for ekstra arbejdskraft var aftagende. Derimod blev der behov andre steder, for eksempel ved store anl\u00e6gsarbejder. S\u00e5ledes blev det n\u00f8dvendigt at annoncere efter svenske jordarbejdere (6) i \u00e5rene 1869\/70 i forbindelse med anl\u00e6gsarbejdet med Vendsysselbanen gennem Tolne Bakker. <\/p>\n\n\n\n

Det kunne ses p\u00e5 den efterf\u00f8lgende folket\u00e6lling i hele Hj\u00f8rring amt i 1870, hvor 228 unge svenskere havde besk\u00e6ftigelse som jernbanearbejdere med 12 m\u00e5neders kontrakt til en dagsl\u00f8n p\u00e5 \u00e9n rigsdaler om dagen. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Noter:<\/strong> 1. Tilgang og afgang 1814-73 i kirkebogen ved Lendum Kirke. 2. Vendsyssel \u00c5rbog 2019, side 31-49. 3. Samme side 46. 4-5. Aalborg Stiftstidende 18., 20. og 22. august 1855. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fattige svenske landarbejdere blev hvervet til arbejde p\u00e5 Lengsholm Propriet\u00e6r K\u00e6hler p\u00e5 hovedg\u00e5rden Lengsholm var blandt de f\u00f8rste store g\u00e5rd- og godsejere i Vendsyssel, som fik unge svenske landarbejdere i tjeneste. Sult og fattigdom i Sydsverige startede i 1855 en udvandringsb\u00f8lge til Danmark, herunder til den nordligste del af landet….<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-309","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alment","wpcat-1-id"],"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=309"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":628,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/309\/revisions\/628"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=309"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=309"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/lendumhistorie.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=309"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}