Nye artikler på hjemmesiden

Stenet vej til hæder

Som 71-årig fik Anton Nielsen i oktober 1951 overrakt den højeste anerkendelse indenfor Jyske Landboforeninger – en sølvmedalje og et diplom – for at have skabt et mønster husmandsbrug ud af 18 tdr. meget stenet hedejord tilhørende ejendommen Solsig ved Lendum.

Få måneder forinden den begivenhed var Anton Nielsen og hans hustruen Elise blevet udvalgt til at være blandt de ganske få hedeopdyrkere fra Lendum, som fik deres navne mejslet ned i en af de mange mindesten, som blev sat ned i det nyetablerede Kongenshus Mindepark ved Viborg. Mindeparken er et evigt minde om de hedeopdyrkere, der gjorde en særlig indsats med at bryde den golde jyske hedejord.

Mere om Anton Nielsen under menublok Landliv og underpunktet Stenet vej til hæder.


Den dygtige, men beskedne mejeribestyrer Martin Mølbak fra Lendum Andelsmejeri fik masser af diplomer for godt smør, men er i dag ret ukendt

Af Poul Christoffersen

De sidder der i stribevis på en tavle. Diplomerne, som minder om, at her i Lendum var der engang en rigtig dygtig leder af mejeriet. Endda gennem 41 år. Blot savner man at få stillet nysgerrigheden om hvem Martin Mølbak var. Han var bestyrer af mejeriet fra 1912 til 1953.

26 anerkendelser på rad og række for at lave godt smør. Foto. Poul Christoffersen

Arkivet har lagt en ny artikel på hjemmesiden, som fortæller historien om en Sindal/Tversted dreng, som trods ringe levevilkår i barndommen fik et godt voksenliv.

Læs artiklen under menuen Sognets kendte


Hjemmesidens forsidemenu er blevet justeret og rettet ind efter de artikler, som i den seneste tid er lagt på. Der er kommet et nyt menupunkt “Lengsholm”, som både indeholder en helt frisk artikel om et forkert eftermæle til tidl. ejer Johan Gottlieb von Penich og artikler, der tidligere lå under menupunkt “Landliv”.

To andre nye historier på hjemmesiden kan læses under det nye menypunkt “Usædvanlige hændelser”. Det drejer sig om “Mand kogt på mejeriet” og “Tyv fandet i bageovn”.


Bestyrelsen for Lendum sogns lokalhistoriske arkiv har været på udflugt til Bindslev, hvor lokalt museum viser værktøj, redskaber og maskiner fra den tid, hvor landsbyen var en levende håndværker- og handelsby gamle håndværk – i første halvdel af 1900-tallet.

Bindslev Håndværkermuseum startede i 1990 på privat initiativ, men museet er i dag organiseret som en selvejende institution og drevet af frivillige. Herunder af en af museets stiftere.

Mere om besøget under menupunkt aktiviteter.

______________________________________________________________________________________________________________

Kirkegårdsvandring ved Lendum Kirke

Lendum Sogns lokalhistoriske arkiv og Lendum – Hørmested menighedsråd har besluttet, at den aflyste kirkegårdsvandring ikke gennemføres i år, men udsættes til næste år. Parterne er enige om, at det vil være for sent på året at lave arrangementet.

______________________________________________________________________________________________________________

Arkivbesøg fra Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Før påske havde arkivet i Lendum besøg fra Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn, som umiddelbart påske lagde et referat fra besøget ud på foreningens hjemmeside. Referatet starter således:

Henne i hjørnet, nede i kælderen – glider man ned ad trappen og får en kop kaffe, så går humøret op. Sådan skriver Poul Christoffersen fra lokalarkivet på Lendum Bys aktive facebook.

Og referatet fortsætter: Vi har i årenes løb efterhånden besøgt hovedparten af egnens lokalarkiver, og vi har set meget forskellige forhold. Hver gang er det en overraskelse hvad der venter os. Denne gang var det Lendum Lokalarkiv, som med stor hjertevarme holder til i små kælderlokaler under Lendum Skole. 6 personer var mødt op for at fortælle os om deres interesse i ikke bar at holde arkivet i gang, men også i at få Lendum by til at leve og vokse.

Læs hele artiklen under tema: Generalforsamling/aktiviteter


Under temablok – Landliv fire artikler:

Mageløst: Eventyrhave og museum

Danmarks måske mærkeligste have fandtes i Lendum sogn. Mange gæster besøgte haven, som gårdejer Kresten Magersholt skabte gennem et langt liv. Haven havde sin egen magi.

Nu er magien væk og Kresten Magersholt været død i mere end 25 år. Men minderne eksisterer stadig hos dem, der kom til at kende manden, som ikke blot var en havemand og samler, men også engageret på andre områder foruden at være havemand. Læs artiklen…


Hede Tider

For omkring 100 år siden tog en gruppe nybyggere og husmænd et afgørende livtag med Lendum Hede, hvor de forvandlede fra golde, stenede og lyngklædte hedelodder til dyrkbar agerjord og forvandlede landskabet fuldstændigt.

Tonsvis af sten fra heden blev knust til skærver med rå muskelkraft, men der fandtes dog også
enkelte skærvefabrikker som denne. Foto: Arkivet i Lendum

Frie Bønder

61 købekontrakter med samme salgsdato blev et hovedresultat, da Vendsyssels mest kendte herregårdsslagter opkøbte først Høgholt, dernæst Lengsholm og solgte det tilhørende fæstegods beliggende i Lendum sogn.


Aftægt og almisser

I begyndelsen af 1800-tallet blev der oprettet en fattigkommission i Lendum Sogn, hvor præsten var fast medlem og som desuden bestod af nogle af de driftigste borgere eller gårdmænd i sognet.


Author: admin