Før påske havde arkivet i Lendum besøg fra Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn, som umiddelbart efter påske lagde et referat fra besøget ud på foreningens egen hjemmeside. Referatet starter således:
Henne i hjørnet, nede i kælderen – glider man ned ad trappen og får en kop kaffe, så går humøret op. Sådan skriver Poul Christoffersen fra lokalarkivet på Lendum Bys aktive facebook.
Og referatet fortsætter: Vi har i årenes løb efterhånden besøgt hovedparten af egnens lokalarkiver, og vi har set meget forskellige forhold. Hver gang er det en overraskelse hvad der venter os. Denne gang var det Lendum Lokalarkiv, som med stor hjertevarme holder til i små kælderlokaler under Lendum Skole. 6 personer var mødt op for at fortælle os om deres interesse i ikke bar at holde arkivet i gang, men også i at få Lendum by til at leve og vokse.
Arkivet havde stor orden i deres materialer, så alt kunne nemt findes frem. Derimod var der kun lagt få fotos på Arkibas. Arkivet har holdt en byvandring, der forløb med så stor succes, at den skal gentages i foråret i en nye områder af Lendum. Der kom 40 mennesker sidst. Der er vist ikke mange, der kan prale af. Interessen i lokalområdet afspejler også, at lokalarkivet i denne relativt lille by har 70 medlemmer. Ikke så mærkeligt, at der er en lille tilvandring i Lendum.
Foreningen har en fin hjemmeside med historier om personer, sjove lokale historier og arkæologiske find i Lendum. (Lendumhistorie.dk).
Der var en ualmindelig god stemning i arkivet med lidt drilleri indbyrdes. Vi fik fortalt hele Lendums historie fra en by delt op i vesterby og østerby, der sloges i skolen og på markedet, og hvor hver bydel havde deres egne, mens ens butikker, sågar en karetmager, til i dag, hvor man står sammen om at gøre byen attraktiv. Byen delte tidligere præst med en nabosogn, og måtte derfor nøjes med en kapellan. I dag har man egen præst. Toget kan aldrig forbi, men tidligere (ak ak) var der stor busaktivitet. Her udsprang der blandt de fremmødte en debat om, hvorvidt Lendum borgerne, som bor nærmere Frederikshavn end Hjørring, følte sig mere knyttet til den ene eller ander “storby”. Det synes at afhænge af, hvor man arbejdede. Der var ikke nogen entydig svar på herpå, ikke engang hvilket gymnasium børnene frekventerede…….Og så var der arkivkringle.
