De første skridt til almen skoleundervisning i Lendum
Af Poul Christoffersen
Den lutherske reformation af den danske kirke i 1536 har haft en afgørende betydning for, at drenge og piger lærte at læse. For med reformationen blev der lagt vægt på, at det enkelte menneske selv skulle kunne tilegne sig kristendommen. Og for at det kunne ske, var det nødvendigt både at Bibelen blev oversat til modersmålet og at danskerne blev undervist i læsningens kunst.
Derfor blev det degnens pligt i alle sognekirker at bruge en del af sin tjeneste med at lære børn og unge at læse og med at undervise i religion. Dermed opstod der degneskoler over hele landet. Denne sammenkædning af undervisning og kristendom har haft en afgørende betydning for undervisning og skolevæsen i Danmark, og det er således langt fra rigtigt, at skoleloven fra 1814 var den første almindelige skolelov i Danmark. Den godt 200 år gamle skolelov har således rødder tilbage til tiden efter reformationen.
Hvornår degneskolen er opstået i Lendum Sogn er uvist, men i 1553 nævnes det i en indberetning, at degnen i Lendum var taget til Sejlstrup (1.). I 1626 havde en Christen Mortensen degneembedet i sognet, og han fik en grum skæbne.
Uddrag fra Vennebjerg Herreds Tingbog (2.) viser, at Christen Mortensen to gange blev overfaldet på sin færden i Lendum med efterfølgende retssager til følge. Første gang førte Christen Mortensen sag mod Eskild Pedersen, der havde boet ved “Diget” i Lendum, men som var bortrejst inden sagen kom for Herredstinget. Ifølge et vidneudsagn havde degnen den 20. marts 1626 mødt Eskild Pedersen ved Stenheden, og Eskild spurgte da, om det var længe siden degnen havde skrevet til Restrup. Derefter så vidnet, at de to begyndte at sloges med kæppe. Et slagsmål, der førte til, at Christen Mortensen fik “bøllebank”. Vidnet fortalte at Christen Mortensen fik åbne sår i hovedet, på næsen samt en række blå mærker på venstre hånd, venstre arm og på ryggen efter kæppeslag. Eskild Pedersen blev kendt skyldig og ved en efterfølgende Landstingsdom blev Eskild Pedersen dømt til at lide efter loven.
Men inden den overfaldssag blev afgjort mødte Christen Mortensen en endnu farligere overfaldsmand Oluf Madsen fra Glimsholt. Degnen var den 28. september 1626 på vej hjem fra en besøg i Viborg, hvor han havde købt nogle bøger. På Lendum Fælled kom han gående på vej tilbage til sit hus, og her kom Oluf Madsen kørende i modsat retning. Inden degnen opdagede hvem det var, stak Oluf Madsen til ham med sin fork og spiddede ham i brystet. Derefter tog han en økse fra degnen samt en skuffe, der foruden de indkøbte bøger indeholdt dokumenter og breve, herunder nogle breve, der skulle til godset Lengsholm.
Mens den nye overfald blev behandlet på Herredstinget, så var Kejserkrigens tropper nået til Vendsyssel, hvilket førte til et afbræk for sagen i tingsretten. I retten havde Oluf Madsen nægtet alt. Da sagen blev genoptaget blev Oluf Madsen af nævningerne dømt “stifred”, men Oluf Madsen fik i Landstinget den dom underkendt, fordi et vidne ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.
Det ser ud til at Christen Mortensen døde som følge af spidningen, for den 6. juli 1627 skrev Knud Rodsten fra Lengsholm, som lagde hus til sognedegnen, et såkaldt oprejsningsbrev til Det Kgl. Kancelli for at forfølge sagen om “drabet på hans sognedegn Christen Mortensen”. I september 1627 behandlede Vennebjerg Herredsting igen overfaldet, og her blev Oluf Madsen af nævningerne påny idømt stifred.
Hvad dommen indebærer fremgår ikke af referatet i tingbogen. En søgning i andre kilder giver ikke nogen nærmere svar. Måske var der tale om en udvandet form for fredløshed, som var en straf, der i middelalderen gjaldt for en række grove forbrydelser, f.eks. drab (3). Den fredløse mistede alle former for retlig beskyttelse og kunne i den tidlige skades og dræbes straffrit af enhver. Efter reformationen indførtes dødsstraf for en række af de forbrydelser, der tidligere havde medført fredløshed, men begrebet fredløshed blev stadig brugt i 1500- og 1600-tallet ved mindre forbrydelser. Den dømte kune f. eks. få en frist til at forsvinde fra egnen.
Selv om alle drenge og piger skulle lære at læse, så var undervisningen ofte i mange år efter Reformationen af tvivlsom karakter. Der var for få degne, som egnede sig til at lære børnene både at læse, skrive og regne. Det var ganske vist gratis at lære at læse, men forældrene måtte ofte modvilligt betale for at deres børn lærte at skrive og regne. Læsebogsmaterialet var salmer, tekster fra Bibelen og de lutherske læresætninger i den lille og store katekismus. Nogle steder, især på landet, gik børn i skole et par år i 6 og 7 års alderen og igen før konfirmationen. Det afgørende var at børnene kunne tilstrækkeligt til at slippe igennem konfirmationens øje. Nogle børn blev en snes år gamle før det lykkedes på grund af for sporadisk skoleundervisning.
Kong Chr. IV ville rette op på den manglende undervisning. Den 26. juni 1626 sendte han et brev (4) til de kirkelige myndigheder med en henstilling til, at provsterne skulle holde nøje øje med, hvorledes degnene røgtede deres kald, fordi kongen havde erfaret “stor grovhed blandt landsbyernes ungdom udi deres saligheds børnelærdom. Provsterne skulle også arbejde for oprettelse af en ordnet skolevæsen.
Lendum Sogn har haft en skole fra omkring 1700 (5). I 1744 stod skolen vest for kirken med en lille have. Bygningen var på syv fag og af fyrretømmer. De tre fag rummede skolen, tre andre var bolig for skoleholderen og det sidste fag indeholdt en muret skorsten og et rum til en ko. I 1814 kom en ny skolelov. Provst Deichmann skænkede samme år Bækhuset i Lendum by til læreren, således at der blev mere plads til undervisning i skolehuset vest for kirken.
I slutningen af 1800-tallet voksede antal af børn i Lendum Sogn meget, at sognerådet besluttede at oprette to andre skoler i sognet – Stokbro Skole i den østlige del og Bredmose Skole i den vestlige del. Det skete i 1895 og 1898. Presset på at udvide Lendums gamle skole yderligere tog også af, da der opstod to friskoler i 1913 og 1914 – Skovsgård Friskole og Indre Missions Friskole i Missionshuset.
I forbindelse med indvielsen af Lendum Centralskole, hvor tre skoler blev lagt sammen til en, i 29. september 1956 blev der lavet et hæfte med flere detaljer om skoleforhold i sognet indtil 1956. Indholdet i hæftet er gengivet i bogen om Lendum Sogn, som arkivet her udgav i 1990.
Noter. 1.) Skoler og degne i Vendsyssel indtil 1814 af P. M. Rørsig, side 248. 2.) Vennebjerg Herreds Tingbog 15. januar 1627 og 17. september 1627. 3.) Artikel om fredløshed – Danmarkshistorien.dk udgivet af Aarhus Universitet. 4.) Skole og degne…af Rørsig, side 8. 5.) samme, side 250.
