Stor ståhej da hyrde fandt kvindehoved
En nysgerrig hyrdedreng fra Lendum var i august 1859 årsag til, at et meget velbevaret afhugget kvindehoved dukkede op af en tørvemose i skellet mellem Torslev og Lendum sogne.
Hyrdedrengen vogtede kvæg tilhørende gården Stidsholt og han fik det indfald at pirre med sin stok ved en tynd ulden snor, der stak op af tørvejorden. Tidligere var konen fra Stidsholt set snoren, mens hun gik forbi stedet langs en fodsti, som førte fra gården over mosen til Lendum Sogn. Andre forbigående havde formentligt også set snoren uden af gøre mere ved det. Men hyrdedrengen havde masser af tid, og da snoren kom løs, viste det sig, at der fulgte nogle hår med snoren op.
Nationalmuseet i København. Foto: Lennert Larsen; Nationalmuseet.
Hvad der derefter skete skrev Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis om den 9. august 1859 i længere artikel:
“Af nysgerrighed gravede han videre og fremdrog omsider et menneskehoved, endnu besat med hår, som var sammenflettede af uldsnore og et bredt vævet uldent bånd, de endte i frynser.”
En lille pige, som vogtede kvæg samme sted, løb forskrækket hjem og fortale sine forældre, at der lå et dødt menneske i mosen. Herefter blev herredsfogden, justitsråd Gad tilkaldt. Han tog praktiserende læge Jacobi og prof. Beder med til stedet, hvor fundet var sket.
Efter at have undersøgt hovedet og området, hvor det blev fundet skrev prof. Beder til avisen, hvor han meddelte følgende:
“ Forinden vi ankom til mosen havde der været over 50 mennesker for at bese det fundne hoved, hvor det sirligt sammenflettede hår var kommet i stor uorden. Håret var tykt og rødt, som hår bliver ved at ligge i mosevand. Hovedet lå endnu på samme sted og var øjensynligt skilt fra kroppen med et skarpt instrument, økse eller svært, da huden, som var sej og hård som læder, var voldsomt overhugget lige under hagen. Af tænder manglede de fleste og de øvrige var så nedslidte, at hr. Jacobi erklærede ansigtet for at være fra et fruentimmer over ungdomsalderen.”
Undersøgelsen viste desuden at hovedet havde ligget i mosen i århundreder, og at der således ikke kunne ligge en nutidig forbydelse bag. Der blev gravet på stedet i mosen, men af kroppen var der ingen spor. Prof Beder konkluderede:
“Hovedet lå så godt som i skellet mellem begge herreder, hvilket jeg udtrykkeligt fremhæver, da jeg anser for at have betydning. Formodentlig var begravelsen på dette sted en følge af den dom, der kostede personen livet. Hovedet tog vi med os, og det vil blive tilsendt det oldnordiske Museum.”
Det afhuggede hoved opbevares stadig på Nationalmuseet i København, som fortæller om hovedet ,at det stammer fra den ældre jernalder og at halshugningen af kvinden er sket mellem 300 år før kristi fødsel og 100 år efter kristi fødsel.
Det afhuggede hoved med den store hårpragt er et af de mest velbevarede danske moselig, og hovedet har det seneste års tid været udstillet på Vendsyssel Historiske Museum. Det skete i forbindelse med udstillingen Dødens Teater, som forsætter selv om hovedattraktionen er sendt tilbage til København.
Udstillingen på VHM i Hjørring har fokus på menneskeofringer i jernalderen, og formodningen er, at Stidsholt-kvinden er blevet nøje udvalgt til at blive halshugget og ofret til guderne. I jernalderen var der en kraniekult i Vendsyssel, og derfor blev hovedet adskilt fra kroppen og ofret.
