Hjemmeside

Med denne hjemmeside er Lokalhistorisk Arkiv i Lendum startet på en digital tidsrejse, hvor bestyrelsen vil lægge lag på lag af gode og interessante historier fra sognets fortid på siden. Dem er der masser af… I mange tilfælde er det blot et spørgsmål om at få gravet dem frem fra gemmernes glemsel. Nogle er allerede fortalt i bogserien Vore Rødder samt i bogen Lendum Sogn fra 1990.

Lendum by set fra luften i 1950’erne


Rigsarkivar Johan Hvidtfelt har en gang sagt: – Vil mennesket forstå sig selv og prøve at få rede på forudsætning for de mange forskellige, ofte forskellige evner og tilbøjeligheder, som findes hos den enkelte, må man søge tilbage i slægtens fortid for at finde forklaringen. Det slægtshistoriske arbejde er derfor ikke blot for god tid. Det er i virkeligheden et udslag af mennesketrang til at prøve at finde ud af, hvad der er gået forud for ens egen tid.

Hjemmesidens signatur


Lokalhistorisk Arkiv i Lendum rundede i januar 2021 sit 40 års jubilæum. Gennem disse år har folk til tilknytning til egnen søgt hjælp i arkivet med at forske i deres slægtsrødder. Andre har bidraget med ting og sager, som siden er opbevaret i arkivet. Den nye hjemmeside kan blive et godt redskab til at styrke viden om Lendum Sogns fortid.