Op at køre med fræk knægt fra Lendum

Tidl. Trafikminister Thomas Larsen var som 12-årig fragtkusk for sin far, og sønnen fortæller i sine erindringer om en episode med en af egnens høje herrer som passager på agerbrættet.

Af Poul Christoffersen

Tidl. trafikminister Thomas Larsen døde som 90-årig i 1944, og han efterlod ved sin død et manuskrift til en erindringsbog, hvor han blandt skrev om om barndomshjemmet, som lå ved vejen mod Tårs lige udenfor Lendum. 

Her havde hans far travlt med smedearbejde for landsbyens og egnens bønder og allerede som 12-årig blev Thomas af sin far regelmæssigt sendt til Frederikshavn som fragtkusk for at hente kul og jern hos købmand Michael Lund. 

“For en tur fik jeg 10 øre, hvilket lige kunne svare til en kop kaffe og en stor jødekage. Jeg er bange for, at jeg havde en ubeskeden følelse af at være en mand, der ikke blot kunne køre et læs, men også give ordre på en beværtning, skrev Thomas Larsen (1).

Dengang i 1866 var vejene jordveje, som ofte manglede vedligeholdelse, og på en af turene på vej til Frederikshavn blev drengen råbt op af to fornemme mænd nogle km udenfor byen.

“Må vi køre med?”

Det tænkte Thomas lidt over, for selv om hans far havde sagt, at Thomas gerne lejlighedsvis måtte tage et andet menneske med ind til byen, så havde faderen formanende sagt: “Men kun een!”

Thomas kiggede skiftevis på de to mænd, hvoraf den ene var noget tykkere end den anden og svarede:

“Jeg må kun tage en med.”

De lod til at more de to mænd, som var proprietær Severin Jensen fra Skjortholt, Åsted og folketingsmedlem Lars Chr. Pedersen fra samme sted. Mændene blev enige om, at den tykkeste Severin Jensen skulle køre. Efter nogen besvær kom han op i den stive vogn, hvor der kun var et smalt agebræt foran at sidde på.

“Manden sad med albuerne på knæene og gav sig til at smånynne. Da jeg gav hesten et lille svirp af pisken for at få den til at gå, lagde jeg mærke til, at manden fødder lettede lidt fra vognbunden. Så gik der en skælm i mig. Jeg gav hesten endnu en påmindelse, og det gik efter beregning,” berettede Thomas.

For proprietær Severin Jensen vippede bagover og landede blødt ovenpå de sække, som skulle fyldes op i Frederikshavn. Og så lød det formentlig: “Jeg vil af vognen. Nu!” For han kom rimelig hurtigt ned på jorden.

Folketingsmedlemmet gik bag vognen og morede sig, og det gjorde han også, da han kom ind i købmandsgården og fortalte om episoden:

“Severin kom altså på vognen, men så gav den helvedes knægt hesten et smæk, og Severin gik bagover med alle fire lige i vejret. Haha!.

Thomas hørte ikke mere af samtalen, for han skyndte sig ud af butikken med dårlig samvittighed. Senere drillede købmanden ham med historien.

Thomas’ far var derimodi kke tilfreds med sønnens opførsel, da han hørte om historien, for begge de fornemme mænd fra Skjortholt var nogle af hans gode kunder. Det fik dog ikke konsekvenser.

Note: (1) Fra Vendsyssel Årbog årgang 1975, s. 115-16. I årbogen blev første del af Thomas Larsen erindringer udgivet i en redigeret form, hvor lektor Svend Skole, som havde gennemgået manuskriftet, havde koncenteret sig om det nære (s. 97-124. Der fulgte endnu et afsnit fra manuskriftet i Vendsyssel Årbog 1976 og de to uddrag blev senere udgivet som et særtryk.