Dygtig og beskeden mejeribestyrer

Martin Mølbak fra Lendum Andelsmejeri fik masser af diplomer for godt smør, men er i dag ret ukendt

Af Poul Christoffersen

De sidder der i stribevis på en tavle. Diplomerne, som minder om, at her i Lendum var der engang en rigtig dygtig leder af mejeriet. Endda gennem 41 år. Blot savner man at få stillet nysgerrigheden om hvem Martin Mølbak var.

26 anerkendelser på rad og række for at lave godt smør. Foto. Poul Christoffersen

Artiklen om mejeriets historie i bogen Lendum Sogn fra 1990 (1) giver stort ikke nogen spor at gå efter bortset fra, at han blev ansat 1912 som mejeribestyrer og tog sin afsked som 70-årig i 1953. Og desuden den for efterforskningen ikke uvæsentlige oplysning, at Martin Mølbak kom fra Vogn.

For allerede mens Martin Mølbak var bestyrer for det lille mejeri i Vogn 1911, modtog han en hæder – en sølvmedalje for godt smør – ved en mejeriudstilling i Herning. Og den udstilling blev omtalt i Vendsyssel Tidende (2), og at i alt fire mejerister fra landsdelen fik en sølvmedalje.

Avisartiklen skrev at Martin var født i Tversted. En fejloplysning.

Navneforvirring

Det viser det sig ved et stykke klassisk nutidigt slægtsforsknings arbejde med skiftevis brug af folketællingsskemaer, kirkebøger (3) og kvalificerede gæt, at Martin derimod blev født i Sindal. Det skete den 14. september 1883 og nogle måneder efter blev han døbt med Andersen som efternavn. Forældrene var Jens Chr. Andersen og Maren Hansen af Vejborg.

Men henvisningen til Tversted er dog ikke helt gal. Trods navneforvirring lykkedes det at finde sammenhængen.

For Martins forældre blev gift i november 1878 i Tversted Kirke. Det skete meget kort tid før Maren som 21-årig fødte parrets første barn. Faderen Jens Chr. blev betegnet som indsidder. Ved dåben april 1879 blev moderen indskrevet i kirkebogen med navnet Maren Hansen selv om hun egentlig hed Frederiksen Mølbak til efternavn. Sønnen blev opkaldt efter hendes far og fik navnet Hans Mølbak Andersen.

Svær barndom

Ved folketællingen i den 1. februar 1890 boede Martin og hans familie ikke længere på Vejborg i Sindal. Martins storebror Hans Mølbak Andersen boede hos sin bedsteforældre i Mølbakken i Tversted. Hvor Hans’ forældre og tre mindre søskende opholdt sig på det tidspunkt, har det ikke været til at opspore.

Det har formentligt været et hårdt liv for dem. Og en gennemgang af navne for døde i Sindal sogn viser, at Jens Chr. Andersen døde nogle måneder efter folketællingen i 1790 af lungebetændelse kun 44 år gammel.

“Martin Mølbak havde en svær barndom. Han kom fra meget beskedne kår, hvor hans far var ustabil og meget fraværende. Jeg har fået fortalt, at Martin en gang som dreng lå og hvilede på en slagbænk, som hans far havde lavet og sagde til sin mor: “Når jeg bliver stor, så skal du have det så godt”. Det var nok også derfor at han senere som mejeribestyrer behandlede sine folk så godt.”

Birgitte Mølbak fortæller arkivets formand Doris Kristensen om Mølbak-familien. Til højre Kasper Mølbak. Foto: Poul Christoffersen

Udsagnet kommer fra Martins barnebarn Birgitte Mølbak, som for nogen tid siden besøgte lokalhistorisk arkiv i Lendum sammen med sin søn Kasper for at aflevere nogle gamle foto og i forbindelse med besøget i byen også genså det tidligere mejeri og den tilhørende have.

Haven bag Lendum Andelsmejeri og bestyrerboligen var velpasset. Privatfoto

Hjalp andre

Som eksempel på hvordan hendes morfar behandlede andre folk i byen fortæller Birgitte Mølbak, at hendes mor Ingeborg under besættelsen i starten af 40’erne somme tider blev bedt om at gå et sted hen med en kurv indeholdende en pakke med blandt andet brød.

“Jeg tror også at der somme tider blev gemt modstandsfolk på loftet i Martin Mølbaks hus, fortæller Birgitte Mølbak og fortsætter: “En aften Martin, hans familie og ansatte sad og spiste til middag kom tyske soldater stormende ind for at lave en husundersøgelse. En af soldaterne forlangte at en lem til loftet blev åbent. Martin sad for bordenden og forholdt sig fuldstændig roligt og svarede: “Hva seijr do” og kiggede uforstående på soldaten. Enden blev at en tydeligt nervøs yngstemand blev sendt op af trappen. Der var ingen ovenpå loftet.”

Tilbage til Martin Mølbaks opvækst. Folketællingen i 1901 viser, at han sammen med lillebror Carl Frederiksen og lillesøster Jenny Christa Andersen, mor Maren og stedfader Niels Martin C. Pedersen boede i en ejendom ejet af Hans Mølbak. Formentlig den ældre. Skemaet viser også at de tre søskende kom hertil fra Sindal i 1893. Niels Martin C. Pedersen var i 1901 pensioneret snedker, og det er nok ham, som har lavet den føromtalte slagbænk.

Karriere på rette spor

Samme år startede Martin Mølbak sin karriere i mejerivæsenet hos Kronjyden ved Randers (4), hvor han opholdt sig i 2 1/2 år. Derefter kom han til Hadsten Højskole og derfra til Mejeri Brolund ved Hadsten. Efter aftjent værnepligt vendte Martin tilbage til Kronjyden som første mejerist og gjorde sit arbejde så udmærket at han kom i mejeriskole med statsunderstøttelse i fem måneder.

Færdig med skolen vendte han tilbage til Vendsyssel. Først som mejerist i Mosbjerg og dernæst fra 1. juli 1909 som mejeribestyrer på andelsmejeriet Vogn. Tre år senere banede andre vejen for, at den ambitiøse Martin Mølbak kunne komme til at bestyre et større mejeri, idet bestyrelsen for andelsmejeriet i Lendum (5) fyrede daværende bestyrer K. O. Nielsen. Og efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor et stort flertal sanktionerede fyringen, så blev Martin Mølbak antaget som bestyrer.

Mens det arbejdsmæssigt gik fremad i disse år, mistede han også i den periode nære familiemedlemmer. Hans mor døde i 1914 og hans første hustru Ingeborg døde af sygdom i 1917. Dermed mister ægteparrets to små piger Ingrid og Selma på 6 og 4 år deres mor. Martin giftede sig med en husbestyrerinde, men hun blev syg og døde kort tid efter (6).

Efter nogle år giftede han sig med Anna, som var husbestyrerinde og som blev en trofast støtte for Martin i hele perioden indtil han efter 41 år som mejeribestyrer opsagde stillingen pr. den 1. april 1953 og gik på pension. Herefter flyttede de til Hjørring. Parret fik i anden halvdel af 1920’erne børnene Ingeborg og Folmer.

“Martin ville ikke blande sig i mejeriets drift efter at være gået på pension. Derfor flyttede de,” oplyste barnebarnet Birgitte Mølbak i en afsluttende bemærkning.

For arkivet i Lendum var besøget en stor hjælp til at komme videre i fortællingen om den dygtige mejeribestyrer. Martin Mølbak søgte tilsyneladende ikke omtale i datidens medier. I hvert fald lykkedes det kun at finde to artikler om ham i nordjyske avisarkiv. Den i VT fra 1911 og så i forbindelse med hans afskedsfest i 1953.

Men Mølbak efterlod også en større samling sølvtøj, som blev fordelt til slægtninge. 26 diplomer som anerkendelse for godt smør blev skænket til det lokalhistoriske arkiv i Lendum efter arkivets oprettelse i 1981.


Kilder: 1.) Bogen Lendum Sogn, side 105-116, 2.) Vendsyssel Tidende, 2. februar 1911, 3.) Kirkebøger og folketællingslister for Tversted og Sindal sogne fra perioden 1850 til 1916, 4. Vendsyssel Tidende 2. februar 1911, 5.) Bogen Lendum Sogn ff., 6.) Kirkebøger fra Tversted og Lendum sogne, søgt over perioden 1901 til 1920.