Af Poul Christoffersen
Fæstebønderne havde flere får og heste end køer, da fæstegårdene tilhørende Lengsholm Hovedgård i 1791 blev opmålt og dyrene talt sammen.
Meget af fæstegodsets jord i Lendum sogn havde en ret ringe bonitet, især i den vestlige del af sognet, og en måde mange fæstebønder kunne overleve på, var at have et større eller mindre fårehold. Ved opmålingen af fæstegårdene blev der talt i alt 494 får, lam og væddere blandt de knap 60 fæstebønder under hovedgården.
Den største gård målt i tønder hartkorn var Mikkelstrup i den sydligste del af sognet, hvor fæstebonden Niels Jensen havde et fårehold på 24 samt 6 heste, 4 køer, 4 ungkreaturer, 2 stude og 2 svin. Ved en af de vestligst beliggende fæstegårde Magersholt havde fæstebonde Gregers Jensen et fårehold på 8 samt 3 heste, 2 køer og et svin. Magersholt ligger i det dengang delvist uopdyrkede Lendum Hede.
Den eneste fæstebonde uden et eneste får i sin besætning var Ole Nielsen fra Østergård i Bredmose, og han havde derimod hele 12 ungkreaturer i dyrebesætningen. Det øvrige dyrehold bestod af 4 heste, 4 plage, 1 stud og 1 gris.
Sammenlagt havde fæstebønderne under Lensholm i alt 172 heste og 162 køer. Det slidsomme arbejde med at dyrke jorden med primitive arbejdsredskaber betød at behovet for heste som trækkraft var stort dengang. De fleste bønder havde mere end to heste. I gennemsnit havde bønderne også en gris hver sted.
Flere detaljer fra resultaterne af opmålingen kan læses i bogen Lendum sogn (side 53-58) udgivet af Lendum Sogns Lokalhistoriske Arkiv.
Opmålingen i landets sogne blev udført på baggrund af en kongerlig anordning i forbindelse med landboreformerne i det sidste årti af 1700-tallet og efterfølgende år.
NB: Opmålingen omfatter ikke de 8 fæstegårde i den nordligste del af Lendum sogn, som hørte under Høgholt Gods. Til gengæld havde Lengsholm et næsten tilsvarende antal fæstegårde beliggende i Thorslev sogn.
