Fattige svenske landarbejdere blev hvervet til arbejde på Lengsholm
Proprietær Kæhler på hovedgården Lengsholm var blandt de første store gård- og godsejere i Vendsyssel, som fik unge svenske landarbejdere i tjeneste. Sult og fattigdom i Sydsverige startede i 1855 en udvandringsbølge til Danmark, herunder til den nordligste del af landet.
Af Poul Christoffersen
Næsten 10 år tidligere havde Lengsholm fået en ny dynamisk ejer, da den dengang 34-årige Johan Ferdinand Kæhler i 1846 købte hovedgården og gik i gang med at forbedre gårdens drift.
Forbedret udbytte på gårdens marker betød blandt andet, at behovet for ekstra tjenestefolk voksede i 1850’erne. Johan Ferdinand Kæhler var nok blandt de allerførste gårdejere i Vendsyssel til at vinde blikket mod Sverige. I hvert fald viser en tilgangsliste af nye personer til Lendum Sogn (1), at det første hold svenske indvandrere ankom til Lengsholm allerede i 1854. I alt 12 personer og fortrinsvis mange unge.
I foråret 1855 samt senere på året ankom to hold på henholdsvis 12 og 9 nye indvandrere fra Sydsverige til Lendums største gård, men folketællingen fra samme år tyder på, at der stort set var tale om afløsere, for på det tidspunkt folketællingen fandt sted, var der det samme antal svenskere ansat – 12.
Tilgangslisten ved Lendum Kirke omfatter ingen nye svenske indvandrere i de næste to år, mens i 1858 omfatter listen 12 svenske indvandrere, som Lengsholms ejer tilmeldte. Derefter tilmeldte Lengsholm ikke flere nye i tjenesteflokken, som var kommet direkte fra Sverige.
Dog viser folketællingen fra 1860, at der fortsat var 12 svenskere i tjenerstaben, og at der ialt var 24 svenske indvandrere bosiddende i Lendum sogn. Herefter dalede antallet af svenske personer i sognet, og ved den næste folketælling i 1870 var der blot fire svenskere med bopæl i Lendum. Heraf to på Lengsholm.
Tallene viser tydeligt, at Lengsholm var med i den første indvandringsbølge i Østvendsyssel. Den bredte sig fra Frederikshavn mod syd og vest til andre af egnens store gårde. Blandt andet til Knivsholt og St. Rugtved.
Men det var ikke blot unge svenske landarbejdere, som søgte lykken på vendsysselske gårde. Nogle af dem, som ikke var hvervet til at arbejde på Lengsholm i 1860, var håndværkere. En af dem var murer, som havde kone og børn med. Og en indvandret københavnsk smedemester havde to svenske smede til at hjælpe sig. Endelig ernærede en svensker sig som daglejer, og han havde kone og barn med til Lendum.
Tal for hele Hjørring Amt viser, hvor stort et omfang den ret ukendte svenske indvandring til Vendsyssel fik i den periode. Henning Bender, tidligere leder af Det danske Udvandrer Arkiv i Aalborg har forsket i hele udvandringsbølgen til Danmark i årene 1855 til 1901 og herunder undersøgt antallet af fremmedfødte, herunder svenske, i Hjørring Amt fra 1845 til 1901 (2).
Mens der i 1845 kun var 22 svenske statsborgere i amtet, så var tallet i 1855 steget til 80, og det kulminerede i 1860 med tallet 447, hvorefter antallet af svenskere i amtet var svagt dalende til 344 i 1901. (3)
Mens antallet af svenske indvandrere fortsat holdt sig på et højt niveau ved folketællingen i 1870, så viste den, at der blot var to svenske landarbejdere på Lengsholm og et midaldrende svensk ægtepar bosiddende i Lendum sogn. De svenske indvandrere søgte andre steder hen end til arbejde på landet.
En granskning af afmeldte borgere (3) ved Lendum Kirke viser tilsyneladende, at ikke ret mange af de svenske indvandrere tog tilbage til Sverige, når deres kontrakt med Lengsholm var afsluttet. Derimod drog en del videre til andre sogne, hvor det var muligt at få arbejde.
I alt indvandrede omkring 80.000 svenskere til forskellige dele af Danmark i årene fra 1855 til 1901. Hvorfor den store indvandring ?
Henning Bender beskrev i artiklen i Vendsyssel Årbog 2019 baggrunden. Misvækst, sult og stor fattigdom herskede i Sydsverige, da jyske agenter i 1855 begyndte at drage rundt for hverve landarbejdere og Henning Bender citerede herunder fra en artikel i Aalborg Stiftstidende (4):
“Efter det store opsving landsdelens (Vendsyssel) større landbrug har oplevet i de senere år, kræves der langt flere arbejdere end tidligere for at høsten i hus. De ville ikke kunne få det uden de mange arbejdsdygtige fra Sverige, som lever uden fortjeneste derhjemme, mens de i Danmark viser sig at være villige, arbejdssomme og føler til veltilfredse.”
Agenternes høst af arbejdskraft i den sydvestlige del af Sverige startede en folkevandring af unge svenske landarbejdere, som søgte mod de havne, hvor dampskibe kunne sejle dem til Frederikshavn, Aalborg og Randers.
God provision
Agenterne fik en god provision. Deres arbejdsgivere gav gladeligt 8 rigsdaler pr. svensker, de hvervede. Det svarer til mellem 20 og 40 procent af årslønnen pr. svensker. En karl fik 50 rigsdaler, en pige 30 rigsdaler og en dreng fik 20 rigsdaler. Efterspørgslen efter svensk arbejdskraft var på det tidspunkt så stor, at nogle tilbud fik deres tilbud læst op i svenske kirker, så alle kunne høre om de paradisiske tilstande, der ventede tyende og landarbejdere på de store danske gårde.
Arbejdshvervning via prædikestole blev dog forbudt allerede i 1856, fordi svenske arbejdsgivere og myndigheder blev bekymret over historier i lokale svensker aviser om, at arbejdet i Danmark var så hårdt, at svenske arbejdere kom retur til Sverige som syge og arbejdsudygtige, og dermed belastede det svenske fattigvæsen (5). Der var også til en episode på havnen i Aalborg, hvor danske løsarbejdere ville hindre nye svenske indvandrere i at gå fra borde fra et dampskib, som netop var ankommet. De mente folkene ombord var løntrykkere.
Om det var særlig hårdt at være svensk landarbejder på Lengsholm skal være usagt. Men langt de fleste drog videre, når deres kontrakt var udløbet. Ligesom unge danske landarbejdere ofte gjorde.
Mens den samlede svenske indvandring til Vendsyssel generelt var høj i de følgende årtier, så var der i 1870 kun to svenskere ansatte på Lengsholm, idet behovet for ekstra arbejdskraft var aftagende. Derimod blev der behov andre steder, for eksempel ved store anlægsarbejder. Således blev det nødvendigt at annoncere efter svenske jordarbejdere (6) i årene 1869/70 i forbindelse med anlægsarbejdet med Vendsysselbanen gennem Tolne Bakker.
Det kunne ses på den efterfølgende folketælling i hele Hjørring amt i 1870, hvor 228 unge svenskere havde beskæftigelse som jernbanearbejdere med 12 måneders kontrakt til en dagsløn på én rigsdaler om dagen.
Noter: 1. Tilgang og afgang 1814-73 i kirkebogen ved Lendum Kirke. 2. Vendsyssel Årbog 2019, side 31-49. 3. Samme side 46. 4-5. Aalborg Stiftstidende 18., 20. og 22. august 1855.
