Med rødder til fortiden
Af Poul Christoffersen
For enden af Gl. Enghavevej står Lars eller Thomas eller muligvis dem begge to og skuer ud over en gammel bygning, der engang var kilde til mange sognebørns første lærdom. Lendums første skole.
Lars og Thomas er/var navnene på to gamle træer – en ask og en eg, som lærer Niels Thomsen Bjørnbak for knap 200 år siden plantede i skolens have og opkaldte efter sine to sønner. De to træer siges at være fredet (1).
Niels Bjørnbak blev lærer ved Lendum Skole i 1821 (2), og foruden at passe sit beskedent honorerede job med flid og dygtighed, så var den passionerede lærer også en praktisk mand. Ja på et område var Niels Bjørnbak pioner – han var plantningsmand årtier før den senere så berømte Enrico Mylius Dalgas blev kendt landet over.
Modsat ham brugte Niels Bjørnbak sin pionerånd i det helt nære område ved skolen, hvor der dengang lå et stykke af byens fællesjord i en sølle forfatning med en hel urskov af ukrudt og masser af sten. Bymændene i Lendum gav Niels Bjørnbak lov til at forvandle jordstykket til en have (3).
Bymændene gav vistnok udtryk for, at deres skolemester var blevet tosset, for hvis han havde lyst – så værsgo’. Så det gjorde han. De mange sten blev først sat som et dige til tre sider af den fremtidige have. Den fjerde lå op til kirkediget. Og så plantede han og fik planterne til at gro så godt, at haven med tiden blev en seværdighed. Folk kom langtvejs fra og besøgte haven, fik gode råd og planter til dem, der fik lyst til at gøre ham beplantningskunsten efter.
Niels Bjørnbak var ikke uddannet lærer. Seminarieuddannede lærere var en absolut mangelvare ude i landssognene i tiden efter skolereformen i 1814, hvor der var syv års undervisningspligt for børn mellem syv og fjorten år.
Den selvlærte lærer var født 1786 i Bindslev og som 26-årige blev Niels Bjørnbak avlskarl hos Provst Deichmann i Thorslev, som opdagede at avlskarlen var meget lære- og læselysten. Med provstens hjælp og ved egen flid kom han så vidt, at en kundskabsprøve blev bestået. I 1818 blev Niels Bjørnbak lærer i Ørtoft, og tre år efter flyttede han med konen Catrine Marie Larsdatter og sønnen Thomas til Lendum for at blive lærer og kirkesanger. Familien fik et nyt hjem i Bækhuset, et hus som præsten i Lendum i 1814 havde skænket til en kommende lærer. Huset og dets jord lå op mod skolens jord og passede godt til en sammenlægning. Her blev den anden af de senere så kendte Bjørnbak brødre – Lars – født.
Der er indtil nu ikke fundet skoleindberetninger om Lendum Skoles virke i årene 1820 til 1842, men Thomas Bjørnbak (4) har om sine barndomserindringer skrevet om sin fader, at han blev anset for at være en dygtig lærer og en fortrinlig kirkesanger, og han gennem sin flid og store sparsommelig erhvervede nogen formue efter datidens forhold at regne. Dertil nød han en ikke ringe agtelse for sit retsind og fik forskellige tillidserhverv. Desuden var Niels Bjørnbak i 1820’erne den eneste skrivekyndige i sognet, og Thomas så ofte om vinteren, at hans far arbejdede ved den nedslåede chatolpult med skriftligt arbejde for nogle af sommerens beboere.
Om sommeren nød han arbejdet i haven og den mark, som hørte til Bækhuset.
I 1841 kommer lovene om sogneforstanderskaber, hvor udskrift af protokollen fra Thorslevs og Lendums Sogns forstanderskab i årene 1842-47 er bevaret. I 1845 (5) ansøgte Niels Bjørnbak om hjælp til skoledriften. Der fik han et løntillæg på 4 tdr. byg om året. Begrundelsen var et stigende antal børn til undervisning om vinteren, så han måtte hyre en medhjælper i den periode til at lede en undervisningen på en forsvarlig måde.
Det fremgår ikke, hvor mange børn, der blev undervist i Lendum Skole på det tidspunkt, men ved en inspektion foretaget af områdets provst blev der talt 70 børn i ældste klasse og 56 i den yngste. Provsten klagede til forstanderskabet over uforsvarlig undervisningsforhold og foreslog, at der blev bygget en ny dobbeltskole eller i det mindste bygges et nyt klasseværelse og ansættes en hjælpelærer til at virke hele året. Hertil svarede forstanderskabet, at eneste forsvarlige var at tilbygge et nyt klasseværelse, men at lærer Bjørnbak selv måtte lønne sin medhjælper af det løntillæg han allerede havde fået løntillæg. Om sommeren ville Bjørnbak nok kunne klare undervisningen alene, da “han er pastoratets dygtigste lærer” (6).
Niels Bjørnbak fratrådte skoleembedet den 1. maj 1856 uden at øvre myndigheder og sogneforstanderskabet blev enige om at få bygget en større skole i Lendum. Uenigheden udviklede sig til et årelangt tovtrækkeri, som langtfra var afsluttet, da Niels Bjørnbak døde i 1862 og blev begravet på kirkegården i Lendum ved siden af sin kone, som var død få år tidligere.
Noter: 1.) Vore Rødder, side 33-34. Artikel om Bjørnbakkerne af Esben Christensen, Lendum. 2.) Bogen Lendum Sogn, side 84. 3.) samme bog siden 85. 4) Thomas Bjørnbak: Erindring af mit liv, 1. afsnit om barndommen. 5) Udskrivt af Thorslev og Lendum Sogns forstanderskabs protokol, 23. marts 1845, pkt. nr. 8. 6). Bogen Lendum Sogn, side 85.
