Lendum Sogns Lokalhistoriske Arkiv udgav i 1990 en bog om Lendums fortid og om nogle af sognets markante personligheder. Inklusiv en indledende artikel om arkivets tilblivelse i 1981 indeholder bogen med navnet “Lendum Sogn” i alt 17 historier af lokale borgere.
Bogen giver et godt overblik over Lendum egnens udvikling gennem de sidste hundrede år, ja enkelte bidragydere trækker historietråde længere tilbage i tiden. Det gør tidligere landpost Emil Larsen særdeles grundigt i artiklen “Vore rødder”, hvor han har gravet i kilder fra dengang Lendum ikke var en landsby med gårdene samlet i byen som andre landsbyer, men et sted i Lendum lå fire gårde dengang så tæt, at de uden besvær kunne råbe hinanden op.
Lendum som en samlet landsby er et barn af andelsbevægelsen, hvor udviklingen tog fart efter at egnens gårdejere besluttede at oprette et andelsmejeri. Mejeriet blev bygget i 1888. Det skrev Niels Erik Christensen om i artiklen “Mejeriets første 100 år”. En tredje bidragyder til bogen Erik Holm Christensen, som blev født i 1924, skrev om sin barndoms by og nævner, at ikke ret mange huse dengang var mere end 30 år gamle. Da mejeriet blev bygget var der kun enkelte huse i byen foruden skolen og fattiggården. Herunder huset Langager i Søndergade, som blev revet ned for et par siden, og Pedersgave, som blev bygget i 1876. Pedersgave var oprindelig en købmandsgård, men blev siden i en længere årrække brugt som lægebolig lægebolig.
Blandt de 17 artikler i bogen er også bidrag om Lendum under besættelsen og om byens nyere historie, om idrætsliv, missionsarbejde, kirke- og skoleforhold og om livet omkring byens forsamlingshus.
Andre bøger
Sindalegnens Lokalhistoriske Forening har siden 1984 stået bag tre lokalhistoriske bøger, hvortil naboforeninger i den tidligere Sindal Kommune har bidraget med en eller historier fra deres område.
I bogudgivelse nummer to er der to artikler fra Lendum. Ejnar Larsen og Erik Holm Christensen skrev om nedkastning af våben ved Lendum under besættelsen og om Stockholmkolonnen. Emil Larsen skrev om Niels Dakota fra Lendum.
Fra 1998 til 2020 var Sindalegnens lokalhistoriske foreninger samlet om at udgive bogserien “Vore rødder”. I alt 10 bøger. I den første udgivelse i serien skrev Erik Holm Christensen om Lendum Sparekasse, som eksisterede i mere end 100 år, men lukkede i 1998. Esben Christensen skrev om Bjørnbak familien, mens Esther og Eyvind Troldborg Pedersen bidrog med et indlæg om en bygmester i Lendum.
I “Vore rødder 2” var Erik Holm Christensen igen aktiv og denne gang med en gennemgang af forretninger og håndværkere i Lendum i tiden fra 1880 til 1998. Og Emil Larsen havde to artikler med i bogen – en om Lendum Annexgård og en anden om Hans Nielsen Munk, som blev kaldt en tusindkunstner.
I den tredje bog i serien skrev den tidl. læge i Lendum Børge Nielsen om sin tid i Vendsyssel/Lendum i årene 1937-46, mens Emma Marie Madsen, født Nielsen, fortalte om sin far Jens Christian Nielsen, som udvandrede til Duluth i Minnesota, men vendte tilbage til Lendum efter nogle år i USA. Emma Madsen skrev også en artikel om afholdslogen i Lendum i den næste “Vore rødder” bog.
Bog nummer seks i serien indeholder en beretning om en ældre retssag imod tidligere kirkeværger i Lendum, mens hedeopdyrkning på Lendum Hede var et af emnerne i den næste bog. Den var af Else Holmberg Nielsen. Desuden bidrog Erik Holm Christensen med artiklen “Fra hyrdedreng til murermester”.
I den 8. udgave skrev Else Holmberg om natfolket i Lendum og herunder om Niels Vindepind, mens Thorkild Petersen berettede om at være i Lendum i perioden januar til maj 1945. Else Holmberg Nielsen var også aktiv bidragyder med en historie til hver af de to sidste “Vore rødder” bøger. Først om ham, der byggede kirkegårdsmuren i Lendum og senest om sognerådsformand Jørgen Burholt. Endelig fortalte Albert Nielsen om sin opvækst på Glimsholtegnen (9) og Emil Larsen om Lendum Bibliotek (10).
Vi har overskydende eksemplarer af Vore Rødder 3-10 i arkivet, som kan købes for 200 kr. pr. stk.
