1. juni 1803 – en skelsættende dato for fæstebønder i Lendum sogn

Af Poul Christoffersen

61 købekontrakter med samme salgsdato blev et hovedresultat, da Vendsyssels mest kendte herregårdsslagter opkøbte først Høgholt, dernæst Lengsholm og solgte det tilhørende fæstegods beliggende i Lendum sogn.

For fæstebonde Anders Thomsen og 60 andre fæstebønder (1) i Lendum sogn fik i 1803 et tilbud, som de ikke kunne afslå – at blive selvejende bønder. Tilbuddet kom fra Arent Hassel Rasmussen, der netop Lengsholm Hovedgård sammen med samarbejdspartneren Niels Hillerup. De gik straks i gang med at sælge bøndergodset tilhørende hovedgården. Høgholt i Hørmested Sogn havde Arent Hassel Rasmussen købt allerede i 1801, og han var langt fremme med at sælge bøndergods derfra. Der manglede lige 8 fæstegårde beliggende i den nordlige del af Lendum Sogn.

Prisen for at blive selvejende varierede efter hvor store skatter (landgilde), den enkelte ejendom var vurderet til at kunne bære. Landgilde var en skat indført i 1500-tallet, og den blev beregnet efter hvor mange tønder hartkorn dyrkningen af opdyrkede marker vurderedes til at kunne give.

Anders Thomsen betalte 230 rigsdaler (2) for at komme til at eje Nørgård (ved Vestergårdsvej) med tilhørende ager og eng. Samme beløb betalte fæstebonde Gregers Jensen for at købe den nærliggende Magersholt. Sidstnævnte gård var arealmæssigt noget større end Nørgård, men Magerholts jord blev dengang vurderet til at være af ringere kvalitet – en stor del var uopdyrket hede.

Derfor var de to gårde tidligere blevet pålagt næsten samme landgilde målt i tønder hartkorn, skæpper og fjerdingkar. Dvs. her 1 tønde hartkorn og 1 skæppe.

Andre fæstebønder i sognet betalte betalte betydeligt mere for at komme til at eje den hidtidige fæstegård. Mads Laursen, fæstebonde på Burholt betalte det største beløb – 700 rigsdaler – for at blive selvstændig bonde. Burholt ligger i den nordlige del af Lendum sogn.

I den anden ende af af skalaen for købsbeløb lå Thomas Thomsen, Lille Bojen, som betalte 70 rigsdaler for at blive ejer af et lille husmandssted med jord. Ifølge folketællingen fra 1801 levede han dengang også af at være skrædder.

Den dobbelte godsejer Arent Hassel Rasmussen skrev under på alle købskontrakter. Han havde allerede en årelang erfaring med at udforme købskontrakter fra tidligere opkøb af herregårde og salg af fæstegods i Vendsyssel med spekulation for øje. Mange kontrakter blev udformet efter samme skabelon, som i tilfældet med Anders Thomsen og som havde følgende ordlyd (3):

“Jeg Arnt Rasmussen til Lengsholm på min medinteressent hr. købmand Hillerups og egne vegne skøder herved fra os og vore arvinger til Anders Thomnsen og hans arvinger i overensstemmelse med købskontrakt den gård i Bredmose i Lendum sogn, Hjørring Amt, hvilken han som fæstebonde til hovedgården Lengsholm hidtil har beboet af hartkorn 1 td. , 1 skp. , 1 fjdk med de dertil hørende ejendomme af ager og eng, etc. samt gårdens bygninger.

Og da køberen har betalt den accorderede købesum 230 rigsdaler, så skal førnævnte gård med alle de herligheder og rettigheder, som har tilhørt samme, i vores og forrige ejeres besiddelses tid herefter tilhøre Anders Thomsen som uindskrænket selvejer uden indskrænkning som lovlig ejendom, ved at han fremdeles holder gårdens bygninger brandforsikrede, at gården og dens hartkorn af ham eller fremtidige ejere ingen sinde må afhændes, for derved at komplettere en hovedgård eller forrette hovere.

Til bekræftelse under min hånd og signet i vidners overvær, Lengsholm den 1. juni 1803. A. Rasmussen, Schellerup og J. Nielsen”

Samtidig udstedte Anders Thomsen en pantebrev på 115 rigsdaler – halvdelen af købesummen – til Den Alm. Enkekasse til 4 procent i rente og med sikkerhed i den købte gård i Bredmose.

Med en stort set enslydende købskontrakt skrev Gregers Jensen under på at blive selvstændig bonde på Magersholt, der ligger tæt på Tårsvej i den vestligste del af sognet. Han lånte 129 rigsdaler i enkekassen ved købet.

Både Anton Thomsen og Gregers Jensen havde været arvefæstebønder ligesom en del andre fæstebønder i sognet havde været før den store udstykning fra Lengsholm.

Således overtog Anton Thomsen fæstegården Nørgård efter sin far Thomas Olesens død i 1781.

Gregers Jensen blev fæstegårdmand på Magersholt efter sin far Jens Gregersen i 1780, hvorefter Gregers forældre gik på aftægt på gården. På samme måde blev Jens Gregersen fæstebonde på Magersholt i 1750 efter sin far Gregers Villadsen.

Tidl. postbud og lokalhistoriker Emil Larsen skrev i sine erindringer fra 1963 (4) lidt om de to herregårdsspekulanter Arent Hassel Rasmussen og Niels Hillerup udstykning af ca. 200 tønder hartkorn bøndergods fra Lengsholm, hvorefter han skrev:

“Der var ingen tvivl om, at en del af disse fæstere var efterkommere af andre fæstere, der havde haft gårdene før. Nu kunne man jo tænke sig, at disse nye selvejere blev stamfædre til en række selvejere på disse gårde, men det skete ikke. Disse selvejere fik ikke ret mange efterfølgere”, skrev Emil Larsen og omtalte det eneste tilfælde han var stødt på i sin forskning. Her nævnte han gårdejer Karl Thomsen, Helledi, som var efterkommer af Mads Jensen, Langager

Det er dog ikke hele sandheden. I 1963 var der ikke den samme nemme adgang som nu til at kigge i rigsarkivets materialer. Mange af de relevante arkivalier er nu offentligt tilgængeligt på internettet.

Her viser det sig, at gårdejer Kresten Magersholt, som i 1950 overtog Magersholt efter sin far, kan føre sin slægt helt tilbage til førnævnte Anders Thomsen. Der findes også en slægtsbog, som Kresten Magersholt fik udarbejdet i starten af 50’erne. En kopi af slægtsbogen blev afleveret til arkivet i Lendum, og den fandt jeg i arkivets gemmer under reseachen til denne artikel.

Anders Thomsen var 2. slægtsled på Nørgård, og han afstod gården til den yngste søn Ole Andersen i 1832, hvorefter Anders Thomsen og hustru Ane Thomasdatter gik på aftægt på gården.

Syv år tidligere havde Ole Andersens ældre bror Søren Andersen købt Magersholt (5), og gården blev herefter en slægtsgård gennem fire generationer indtil Kresten Magersholt (døbt Sørensen) døde i 1997. Efternavnet Magersholt fik familien lov til at bruge i begyndelsen af 1900-tallet.

Arkivet i Lendum har navne og ejere på de gårde, som blev selvejergårde for 220 år siden, og gennemsyn af listerne viser, at lokalhistoriker Emil Larsen stort set har ret i sin påstand om, at de nye selvejere ikke fik mange efterfølgere blandt deres sønner. Ole Andersen, Nørgård blev det 3. og sidste slægtsled på gården. Han døde i 1849 kun 51 år gammel, men hans søn Niels Chr. Olesen var allerede etableret med en gård andetsteds. Han bestyrede Nørgård for sin mor indtil 1852, hvor gården blev solgt til Jens Peter Nielsen.

Årsagen til Søren Andersen i 1825 kunne købe gården Magersholt var, at ejeren Gregers Jensen ifølge slægtsbogen han følte sig “besværet af alder”. Gregers Jensen var 3. slægtsled på Magersholt og der var ingen i den næste generation, som havde lyst til at tage over.

Skiftet fandt sted midt i den store landbrugskrise i landet, og for Søren Andersen blev det en fordel. Han overtog Magersholt ved at betale resten af den prioritet, som Den alm. Enkekasse havde i gården. Desuden underskrev Søren Andersen en aftægtsaftale med Gregers Jensen og hans hustru Else Pedersdatter. Nærmere herom senere.

Statsbankerotten i 1813 med efterfølgende finanskrise og oveni det en periode med stærkt faldende kornpriser, fordi afsætningen på eksportsmarkeder svigtede, satte skub i det, der efterfølgende blev kaldt den store landbrugskrise i 10-året omkring 1818 til 1828. Det satte også tydelige spor i Lendum sogn, hvor en stor del af de selvstændige bønder blev nødt til at sælge deres gårde.

I perioden 1814 til 1828 skiftede 34 gårde og husmandssteder ejer, og kun i et fåtal var der tale om et generationsskifte (6). En halv snes af disse gårde fik nye ejer gennem mageskifte, mens enkelte gårde fik ny ejer efter en tvangsauktion. Nogle gårde skiftede ejer flere gange i den periode. Således havde Bouet ved Rammelhøjvej fem forskellige ejere gennem perioden.

Hensigten med stavnbåndets ophævelse i 1788 og de tilhørende landboreformer, herunder udstykning af bøndergods fra godsejerne til selveje, var at forbedre landsbrugsdriften, så dansk landbrug kunne få et bedre udbytte af en lang periode med højkonjunktur i Europa.

Mange af de nye selvejere i Lendum fik formentlig også nogle gode år med landbrugsdrift inden den store landbrugskrise tog fat. I 1803 solgte Arent Hassel Rasmussen kirken i Lendum til en stor gruppe af bønderne i sognet for 5600 rigsdaler. Lendum Kirke havde hidtil hørt under Lengsholm. Bønderne optog et lån i Den alm. Enkekasse af tilsvarende størrelse, og allerede i 1811 betalte de lånet ud. Anders Thomsen og Gregers Jensen betalte hver 75 rigsdaler som deres del af tilbagebetalingen.

Om herregårdsslagter Arent Hassel Rasmussen fik udbytte af sin spekulation med opkøb af Høgholt og Lengsholm, hurtigt salg af bøndergods og efterfølgende afhændelse af hovedparcel er tvivlsomt. Han havde købt Høgholt i 1801 for 44.500 rigsdaler og solgte godset med hovedparcel i 1803 for 8.000 rigsdaler. Lengsholm Hovedgård købte han og Niels Hillerup for 40.000 rigsdaler, og efter at have købt Hillerup ud i 1804, solgte Arent Hassel Rasmussen igen Lengsholm med hovedparcel for 12.000 rigsdaler i 1805.

Men i årene forud for adsplittelsen blev Lengsholm handlet flere gange til stærkt stigende priser. Mere herom i en senere artikel.

————

• Noter

(1) Efter stavnbåndets ophævelse i 1788 skulle alle gårde i Danmark måles op. I Lendum Sogn skete det i oktober 1791, og ifølge opmålingen var der dengang 72 ejendomme. 53 hørte under Lengsholm og 8 under Høgholt. Af de resterende var 9 under kronens ryttergård, 1 hørte under Linderumgård, Annexgården under kirken og den sidste ejendom tilhørte en selvejebonde.

(2) Realregistret, Skøde- og pantekontrol, 1738-1927 under Horns Herredsfoged-Frederikshavn Byfoged. (3) Samme.

(4) Bogen Lendum Sogn udgivet af lokalhistorisk arkiv i Lendum, side 25.

(5) Slægtsbog over slægterne Sørensen og Christensen samt gården Magersholts historie udarbejdet af Dansk Slægtsforskning, Fredericia 1951-56.

(6) Ejendomme Lendum By- og Land, samlet af lokalhistorisk arkiv.