Lendums forarmede fortid

Af Poul Christoffersen

Det forarmede Lendum. Disse tre og meget lidt opmuntrende ord opsummerede indtrykket af sognet i 1662, da de første matrikeloptegnelser af området foranlediget af kongemagten. Som afslutning stod: “Til Lendum Sogn er der ingen herlighed. Egnen er knap på græsning, godset hertil er for størstedelen forskyldt og desformedelst er bønderne forarmet”. (1)

Matrikuleringen var en landsdækkende operation, hvor den enevældige konge ville skaffe et bedre grundlag for at beskatte blandt andet fæste- og selvejebønder. Matrikelopmålingerne blev gentaget senere med Kong Chr V’s jordebog af 1683 som resultat. Den indeholdt en række detaljer over jorden i en hver landsby med blandt andet oplysninger af ejerforhold og jordenes bonitet. 

De to optegnelser afslørede også, at Lendum egnen var tyndt befolket, og at Lendum bys befolkning kunne tælles på få hænder. Således bestod Lendum by i 1662 af 4 hele gårde, 3 halve gårde samt 2 hele bol (a) og tre halve bol. (2)

Antallet af hele og halve gårde i Lendum by var i 1683 var reduceret til henholdsvis 2 og 2. Derimod var antallet af halve og hele bol vokset nøjagtigt til det dobbelte (3). Gårdene nævnes ved navn – Annexpræstegården til Torslev by og som hørte under Børglum Kloster. Forpagteren af gården skyldte til præsten i Torslev 6 læs byg, 1 svin og 1 lam. Bemærkning til gården: Er vel ved magt. 

Foruden Annexpræstegården nævnes Vestergaard som en halv gård, Nørre Krasdal og Lille Boien. Afsluttende bemærkning til Lendum by – bymændene havde græsning på overdrev og hede vest for byen til max. 30 stk kvæg og på hvilende agre til 28 stk. Om flere af beboerne i byen blev anført, at de var “forarmet”.

Foruden Lendum var Bredmose dengang et af de steder i sognet, hvor der var flest gårde og huse – 8 halve eller hele gårde samt 9 gadehuse. I jordebogen fra 1683 nævnes gårdene Grimbøgen, Store og Lille Mauersholt og Svampen. Omkring Bredmose var jordene af bedre kvalitet end nord for Lendum, men moser og sumpede områder gav store udfordringer i forhold til at udvide dyrkede arealer.

Gårde som Trykimellem, Hvidborg, Stubben, Kammer, Buurholt, Troldborg og Hviddet optræder for første gang ved navn i jordebogen fra 1683.

En stor del af dem ligger nord for Lendum by og de tilhører et område, der er karakteriseret som enkeltgårdsbebyggelse, det vil sige enkeltgårde og enkeltbol spredt i landskabet. En del af gårdene i ny udgave ligger i dag med den samme placering som dengang (øverste foto).

Spredningen skyldtes landskabet gav ugunstige forhold for datidens landbrugsdrift. Det skyldtes store antal af isolerede bakker af vekslende højder adskilt af lavninger, der oprindeligt var uden naturligt afløb, afstedkom vandhuller, småmoser og engområder i forskellig vegetationsudvikling. Et sådant landskab kan nærmest betegnes som et ”dødislandskab”. Et primitivt landbrug uden kendskab til dræning og med et traditionelt rotationssystem på markerne måtte acceptere det fysiske miljø og opsplittelsen af ager- og engjord inden for kort afstand. 

Da resultaterne af den den nye matrikulering blev indskrevet i jordeborgen i 1683 blev det også skønnet, at  et sted mellem 50 og 75 procent af bebyggelsen i Lendum Sogn bestod af enkeltgårde. Langt de fleste gårdmænd var fæstebønder under Lengsholm Gods, og en skatteopgørelse fra 1684 (4) viste, at der i sognet var 98 skatteborgere, hvoraf de 84 var tjenende under Lengsholm.

Der findes ikke nogen større undersøgelse af den ændrede beskatnings betydning for fæstebønderne, men det er en gængs opfattelse, at stigende skatter og øgede fæsteafgifter gav en udbredt forarmelse, som kulminerede i slutningen af 1700-tallet, og hvor statsmagten og fremsynede godsejere greb ind med landboreformer. Udskiftning af gårde fra landsbyfællesskab omkring 1800 var en af reformerne, men den fik ikke umiddelbart væsentlig betydning i Lendum. To gårde blev flyttet uden for landsbyen, mens de fælles bymarker blev fordelt efter et stjerneprincip fra gården og udad. Der skulle gå yderligere en række årtier, før “fede tider” for landbrugsdrift i og omkring Lendum for alvor slog igennem.

Noter: 1) A. Gaardboe: Historisk-topologisk beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt udgivet i 1897, side 45. 2) Wikipedia – den fri encyklopædi: Begrebet bol er af oldnordisk oprindelse, og betydningen har været flydende op gennem middelalderen. Senere har bol haft tre betydninger: a) en jordejendom mindre end en gård og større end et hus. b) et mål for jordens værdiansættelse. c) bestemte jordstykker i bymarken under landsbyfællesskabet tilhørende en bestemt gård. Vedr. 1) har grænsen for størrelsen mellem gård og bol i nogle egne været det areal, som kunne drives med en plov. 3) A. Gaardboe. Historisk-topologisk beskriv…., side 43. 4) Skatteopgørelsesprotokol for Astrup, Børglum og Sejlstrup amter for 1684